Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laksetrapper ... - Ordbøgerne: R - réintégration ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1641
Laksetrapper—Lakseværp
1642
réintégration—reisebureau
(Fot. a r A T.ni-idn-.arlc.)
Parti af laksetrappe ved Malangsfossen, Maalselven.
Laksetrapper, kunstige opgangsveie for laks eller
ørret forbi fosser eller dambygninger. Hovedhensigten
med 1. er at skaffe fisken adgang til flere gode
gyde-pladse; i anden række kommer hens^aiet til at give
ovenforboende adgang til fiske. Kun hvor det første
formaal kan opnaaes, er anlæg af 1. berettiget. Et
hovedprincip ved anlægget er, at udløbet anbringes lige ved
det sted under fossen, hvortil fisken formaar at trænge
frem. For konstruktion af 1. haves mange forskjellige
systemer. I Norge anvendes mest 1. udsprængt i fast
fjeld i form af en række kulper af nogle faa meters
længde og bredde, forbundet ved smale skraarender.
Mellem hver kulp er et fald, der i trapper for laks ikke
bør overstige 0.6 m. og i ørrettrapper 0.4 m. Fra kulp
til kulp bør fisken gaa gjennem vandet, ikke springe
gjennem luften. Hvor fast fjeld mangler, kan stundom
anvendes gravning, men oftest mur eller trækonstruktion,
som ved tver- eller skraastillede strømbrydere er afdelt
i en række kamre. Stigningen bør ikke overstige 1:10.
Dog haves enkelte konstruktioner med « modstrøm», der
tillader langt sterkere fald; men disses praktiske
brugbarhed er neppe endnu fuldt konstateret, ialfald for
større faldhøider. Vandstandsvariationerne nødvendig-
(Fot. af A. Landmark.)
Laksetrappe ved Søndeleddammen, Søndeledelven.
gjør regulering af vandmængden i 1., hvilken saavidt
mulig bør ske automatisk. I Norge haves for tiden 1. i
26 lakselve, hvorved er aabnet elvestrækninger af
tilsammen henved 350 km. Desuden er der endel mindre
trapper for ørret. Ogsaa for den i elvene indvandrende
aaleyngel indrettes flere steder trapper, aaletrapper,
ved fosser eller damme. De bestaar oftest af en nedentil
udvidet, 20—30 cm. bred og noget lavere, lukket,
mørkfarvet skraarende af bord, hvis bund er belagt med
smaasten, der holdes i stilling ved paaspigrede lave
tv^r-lister; ovenpaa stenlaget lægges helst en faskine af
røs-lyng. Stigning 1:4 à 5, vandføring yderst liden. Ved
rendens øvre ende anbringes ofte en fangstkasse. [Litt. :
A. Landmark^ «Om laksetrapper» (1884); P. Gerhardt,
«Hschwege u. Fischteiche» (Leipzig 1904); G. Denil,
«Echelles à poissons» (Bruxelles 1909).]
Laksevaag, tætbebygget fabrikstrøg straks syd for
Bergen paa Puddefjordens sydside. Askøen herred. Stedet,
der nærmest maa betragtes som en forstad til Bergen,
staar i dampfærgeforbindelse med byen. L. er sædet for
det betydelige skibsverft, L. maskin og jernskibsbyggeri,
og den store dok, L. dok. I L. er ogsaa flere andre
fabriker, saasom kemisk vaskeri, jernstøberi, oljefabrik,
salteri, sukatfabrik, shoddyfabrik, trantøndefabrik m. m.
Stedet har eget apotek og underpostkontor under Bergen.
Der bor ialt 1571 indb., væsentlig arbeidere ved de
forskjellige brug, i 120 huse. Bebyggelsen er uregelmæssig.
Lakseværp, ogsaa kaldt vorpe, giljenot,
siddenot, staaernot, flakenot, sandnot, et i sjøen
(Fot. af H. G.Tornøe.)
Lakseværp i Maurangerfjord.
brugeligt faststaaende laksefangstredskab, bestaaende af
et ca. 12—15 m. langt, omtrent halvt saa bredt og ca.
5—7 m. dybt, oventil og fortil aabent kammer af garn,
med tilhørende ledningsgarn saavel mod land som ud
mod sjøen, alt forankret saaledes at overtelnerne flyder
i vandfladen. Da indgangsaabningen indtager hele
redskabets bredde, er 1. ikke selvfangende som en kilenot,
hvorimod der i fisketiden altid maa være en vagtmand,
som sidder i et paa land opreist høit stillads, «gilje»,
hvorfra han ser, naar fisk gaar ind i redskabet, og da
réintégration (f) f, gjenind
sættelse.
réintégrer (f) gjenindsætte.
réinventer (f) finde paa igjen,
réinviter ® invitere igjen.
Reis ® m, ris, risengrj^n.
Reis ® n, ris, kvist(e); kvas;
skud.
reis ® m, reis (portugsisk mynt);
tyrkisk kaptein.
Reisbau (t) m, risdyrkning.
Reisbrei ® m, risengrød,
reise sb — ® Reise f — ©
journey; (sjø-) voyage, (over )
passage; (pi) travels — ® voyage;
(af ) départ m; (embeds-) tournée;
(over-) traversée f, trajet m.
reise (intrans.) — ® reisen —
(e) travel, journey, go; (fra et sted)
leave — ® (færdes) voyager; (til
et sted) aller; (tilbagelægge) faire
(cent milles); (r. bort fra) quitter.
reise (trans.) — ® aufheben,
-richten; (ein Denkmal) errichten;
(ein Heer) auf die Beine bringen;
(Geld) auftreiben — (e) raise, set
up, erect; (r. sig) (a)rlse, get up;
sit up (in bed); (om hest, paa
bagbenene) rear; (om haaret) stand
on end —(?) dresser; lever (la tête);
soulever (une question); élever (des
doutes); (penge) faire.
reisebeskrivelse — (t)
Reise-beschreibung f — @ (book of)
travels — (f) relation, description (f)
de voyage.
reisebureau — ® Reisebureau
n — (e) tourist’s agency, travelling
office — ® bureau m (agence f)
de voyages.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
