Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lambeth ... - Ordbøgerne: R - rejoice ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1649
Lambeth— Lametta
1650
1789 ved indhug paa en i Tuileriehaven samlet
folkemængde vandt navn som erkeroyalist og folkefiende.
Emigrerede kort efter til Tyskland og deltog i saa godt
som alle fiendtlige felttog mod Frankrige under
republiken og keiserdømmet. Blev under restaurationen
udnævnt til pair og til hertug af Elboeuf.
Lambeth [læmbdp], bydel af London (metropolitan
borough), s. f. Themsen; 301 895 indb. (1901). L. har
palads for erkebiskopen af Canterbury, talrige kirker,
kunstskole, kemiske fabriker, bryggerier, cementverker,
sagbrug og store pottemagerverksteder.
Lambeth-konferencerne [læmhdp-], se
Anglikanske kirke.
Lambin [låhæ’J, Denis (1520-72), fr. filolog, prof.
i Paris 1560, udgav Horats, Lucrets, Cicero, Plautus
m. fl. med fortrinlige kommentarer. Hans udgaver har
endnu betydning.
Lambrechts, Morten D i d e r i k E m i 1 (1824—1900),
n. retslærd og politiker, fra 1872 assessor og fra 1877
justitiarius i høiesteret. I 1869 (som suppleant), 1871
—73, 1874—76 og 1880—82 medlem af stortinget (i 1876
frasagde han sig valg). Som høiesteretsassessor var L.
medlem af rigsretten i 1884. L. var særlig kjendt for
sin klarhed, skarpsindighed og evne til altid at finde
sagens kjernepunkt.
Lambrequin/Zà&ra/cœVer hjelmklædet, som i heraldisk
kunst fra hjelmen falder ned om vaabenskjoldets sider i
folderige bugter.
Lambris [låhrV] er en vægbeklædning, især paneling,
oftest af træ, skifter i karakter efter stilperioderne.
Lambruschini [ski’ni], Luigi (1776—1854),
kardinal og pavelig statssekretær, medlem af
Barnabiter-ordenen. Deltog i Wienerkongressen i Consalvis følge,
var Karl X’s raadgiver i julirevolutionen og udfoldede
den gang og senere stor energi i hævdelsen af de
reaktionære absolutistiske principer, hvorfor han ogsaa fik
de revolutionæres had at føle. Da pavevalget 1846 gik
ham forbi, trak han sig tilbage til klosterlivet.
Lambton [læmtdn], John George, jarl af Durham,
se Durham.
Lambæsis (Lambesis), nu Lambèse, rom. oldtidsby
i det afrikanske landskab Numidien, anlagt af keiser
Hadrian som garnisonsplads for en grænsevagt. Den fik
snart stor betydning og blev landets hovedstad indtil
keiser Konstantin den store, da Cirta (Constantine) afløste
den. Ruiner; mange fund fra romertiden i L. og omegnen.
Lamé, G a b r i e 1 (1795—1870), berømt fr. matematiker.
L., som var uddannet ved École poly techn, og École des
mines, reiste straks til Rusland, hvor han virkede som
ingeniør til 1832, da han vendte hjem som lærer ved
École polytechn. Fra 1851 — 62 var L. professor ved
Faculté des sciences. Hans arbeider omfatter især
matematisk fysik og geometri; i analytisk geometri opfandt
han en frugtbar metode, som har fundet veien til alle, selv
elementære lærebøger: naar A = 0 og B = 0 er ligningerne
for to kurver, saa er A -|- ^B = 0 ligningen for en kurve
gjennem deres skjæringspunkter.
LamegO, by i Portugal, prov. Reira, 5 km. s. f. Duero,
492 m. o. h.; 9179 indb. (1900). L. har gotisk domkirke
med høit taarn, valfartskirke, er bispesæde og driver
handel med vin og sydfrugter.
rejoice—rekognoscering
Lamek, en af Kains efterkommere (1 Mos. 4, 18),
den første bigamist; der tillægges ham en sang til
sverdets pris.
Lamellehjul er friktionshjul, hvor kraftoverføringen
foregaar ved tynde jernplader (lameller) fæstet til de
to samvirkende dele og trykket sammen ved en preskraft.
Normalt vil bevægelsesoverføring foregaa, men ved pludselig
hastighedstilvekst vil de to sæt lameller glide i forhold
til hinanden og kun overføre en bestemt maksimalkraft.
Lameller, se foreg. art. samt Elektriske
maskiner og transformatorer.
hamennsils [lamnæ], Hugues Félicité Robert de
(1782—1854), fr. teolog og forfatter; følte sig tidlig
tiltrukket af naturen og Rousseau; konfirmeret i
22-aars-alderen. I sine første skrifter er han papist. Ordineres
1816, under pres af sin broder, som var prest. I «Essai
sur l’indifférence en matière de religion» (sidste udgave
1885) vækker han alm. opmerksomhed og pavens bifald
ved sit forsøg paa at forene katolicisme og demokrati.
Men da han med Montalembert og Lacordaire 1830 havde
stiftet tidsskriftet «L’avenir» med devisen «Gud og frihed»,
og med statskirkens ophævelse og religionsfrihed som
maal, blev han mødt med fordømmelsesdom af Gregor
XVI. Han stansede da sit blad, men fortsatte sin
kamp-Istedetfor katolicisme siger han nu kristendom, kirken
skal omfatte det hele menneskesamfund, og i religionens
navn kræver han folkets suverænitet. Dette er
grundtankerne i hans patetisk-profetiske bog «Paroles d’un
croyant» (1833), som blev oversat i hele Europa (paa
norsk af Søren Jaabæk, 1881). Ranlyst af paven fjerner
han sig ganske fra ortodoksien og helder over til
socialismen. Han var med i nationalforsamlingen af 1848.
Lamentabile og lamentoso (mus.), klagende;
la-men to, klage.
Lamentationer (lat.), veklager, jammer, høirøstede
beklagelser.
Lamentëre (lat.), jamre, klynke, klage.
Lameth [lamæt]. 1. Alexandre Théodore
Victor L., greve (1760—1829), fr. officer og
embedsmand, deltog i den nordamer, frihedskrig og blev 1789
adelsvalgt medlem af rigsstænderne, gik der sammen
med tredjestanden og var talsmand for
standsprivilegi-ernes afskaffelse. Efter kongedømmets fald 1792 maatte
han som «mistænkt aristokrat» flygte og kom i øster,
fangenskab (sammen med Lafayette). Senere boede han
nogle aar i Hamburg som kjøbmand. Kom 1799
tilbage til Frankrige og var under Napoleon præfekt i
forskjellige departementer. Under restaurationen var han
som deputeret afgjort modstander af reaktionen. — 2.
Charles Malo François L., greve (1757—1852),
foreg.s broder, adelsvalgt medlem af rigsstænderne, og
da talsmand for tilslutning til tredjestanden og for
lighedsreformen. Som royalist høsten 1792 en tid
fængslet, men blev givet fri og drog saa til Hamburg,
hvor han sammen med broderen drev handel. Under
Napoleon deltog han som general i flere slag og fik
vigtige embeder i administrationen.
Lametta, fin, flad metaltraad 0.3 mm. bred og 0.007
mm. tyk, sedvanlig fremstillet ved trækning af forsølvet
eller forgyldt kobbertraad. L. anvendes til sølv- el.
guldbrokade i Kina.
rejoice @ være glad, glæde sig,
juble; glæde, fryde.
rejoicing @ glædesytring, jubel,
rejoin (i^, rejoindre (f) føie,
sæUe sammen igjen; forene igjen;
sluUe sig (støde) til, indhente; @
ogs. (gjen)svare; tage til gjenmæle,
(is. jur.) duplicere.
rejoinder @ svar, (jur.) duplik.
rejouer ® spille igjen; opføre
igjen.
réjoui ® glad, fornøiet, oprømt,
réjouir © glæde, fryde;
for-nøie, more.
réjouissance (?) f, glæde, fryd ;
fornøielse, morskab.
réjouissant (f) fornøielig,
morsom.
rejuvenate @ forynge.
rejuvenescence,
rejuvenation (e) foryngelse.
reklame — (t) Reklame f —
@ trade advertisement, puff(ing
advertisement), self adverUsement
- (D réclame f.
reklameagtig — ®
reklamen-haft - (g) puffmg - ® de
charlatan; chaiiatanesque.
reklamere — (t) reklamieren
- (g) (re)claim ; advertise - (D faire
de la reclame.
rekognoscere — (t)
rekognoszieren — (è) reconnoitre — (f)
faire une reconnaissance, aller à
la découverte; (trans.) reconnaître,
éclairer.
rekognoscering — (t)
Rekognoszierung f — (è reconnoitring,
reconnaissance — ® reconnaissance f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
