Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugskonsulenter ... - Ordbøgerne: R - relishable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1665 Landbrugskonsulenter—Landbrugssamvirke 1666
sætning til Liebig selv udførte en række vigtige forsøg
over saavel planters som dyrs ernæring, ikke blot i
laboratoriet, men ogsaa i større skala paa sin eiendom
Bechelbroun i Elsass. Med sin store autoritet som eksakt
videnskabelig eksperimentator forbandt sidstnævnte stor
erfaring som praktisk landmand. L.s videre udvikling
skyldes bl. a. især følgende forskere: i Tyskland Emil
V.Wolff, Knop, Henneberg, Stohmann, Hellriegel,Wilfarth,
Jul. og Gust. Kühn, Märcker, P. Wagner, Kellner; i
Frankrige Payen, G. Ville, Dumas, Barral, Reiset,
Schlö-sing, sen. og jun., Déhérain, Duclaux, Grandeau ; i Belgien
den tyskfødte Petermann; i Holland den tyskfødte Ad.
Mayer; i England J. B. Lawes, Gilbert, Johnston,
Völ-cher, sen. og jun., B. Dyer, A. D. Hall, Way. Warington;
i Sverige H. v. Post, Bergstrand, Alex. Müller (tysk),
L. F. Nilson, Söderbaum, Eggertz, Atterberg, G. og Hj. v.
Feilitzen, A.Vesterberg og M.Weibull; i Danmark N.J.
Fjord, V. Storch, V. Stein, G. F. A. Tuxen, Orla Jensen;
ogsaa i Nordamerika, Brasilien, Japan, Italien og Rusland
arbeides der i de sidste decennier ivrig paa det l.-ske
omraade. — I Norge blev 1840 af J. Thaulow holdt de
første forelæsninger i moderne 1. ved universitetet; i 1841
udkom samme forfatters bog «Ghemiens anvendelse i
agerdyrkning» (88 sider). Siden oprettelsen af
læreanstalten i Aas fremmedes faget af lærerne A. Rosing og
V. Dircks, samt af analytikeren Fr. Werenskiold og efter
ham især af overlærer John Sebelien og de yngre
land-brugskemikere E. Solberg (Trondhjem) og S. Hals (Kra.).
Landbrugskonsulenter er raadgivende mænd paa
landbrugets omraade. Egentlig er der nu hos os kun
ansat statskonsulenter i husdyrbrug, f. t. seks,
hvis virkefelt dels er fordelt distriktvis, dels efter arten
af husdyr, idet én konsulent kan have med fæavlen, en
anden med hesteavlen at gjøre. De har ledelsen af alle
statens foranstaltninger til husdyravlens fremme, bestyrer
statens husdyrudstillinger, har overtilsynet med statens
hingster og hesteavlssætre o. s. v. Deres virksomhed
svarer nærmest til landbrugsingeniørernes (s. d.). Som 1.
kan man ogsaa betragte amtsagronomer (s. d.) og
amts-gartnere, herredsagronomer og herredsgartnere,
amts-skogmestre o. a. af amternes landbrugsfunktionærer.
Landbrugskooperatiön, se Landbrugssamvirke.
Landbrugskredit, se Hypotekbank, Norges
hypotekbank, Kreditforeninger.
Landbrugskrise opstaar, hvor en betragtelig del af
et lands jordbrugere som følge af utilstrækkeligt udbytte
af sin virksomhed eller manglende kredit trues i sin
økonomiske eksistens. Da landbefolkningen i de fleste
lande udgjør den største del af befolkningen (i Norge
1900 af 2 240 022 indb. ikke mindre end 1 581 924) og er
den, der bærer det hele samfunds økonomi og danner
kilden til nationernes kraftfornyelse, vil en saadan krise
ramme den hele befolkning; en aftagen i
landbefolkningens forbrugsevne vil ialfald i længden blive følelig ogsaa
for industri og handel. L. kjendes allerede i oldtiden.
Den romerske bondestands undergang skyldtes
umiddelbart den overhaandtagende tilførsel af korn fra Sicilien
og Afrika i forbindelse med statens udvidelses- og
krigs-politik, som i aarevis holdt bønderne borte fra plogen.
En langvarig og dybt virkende 1. rammede Mellem-Europa
1818—30. Som følge af jordbrugets fremgang efter de
relishable—remand
store kriges ophør 1815 og en række aar med god
aars-vekst sank priserne paa jordbrugsprodukter saa sterkt,
at bønderne i stor udstrækning maatte gaa fra gaard og
grund. Efter 1872 har Europas jordbrug lidt under et
sterkt tryk af den oversjøiske konkurrance, fremkaldt
ved at uhyre nye landstrækninger i de Forenede stater,
Ganada, Argentina, Indien og Australien er aabnet for
dyrkning, ved den vældige udvikling af transportmidlerne
og deraf følgende nedgang i fragterne. Denne 1. har ledet
til en fuldstændig omlægning af de fleste europæiske
landes handelspolitik og hele økonomiske virksomhed.
LandbrugsHtteratur, skrifter og bøger vedrørende
landbruget, er ikke af nogen høi alder her i Norge.
Den har væsentlig skudt frem efter 1814, da landet
gjen-vandt sin selvstændighed. Enkelte skrifter kom dog lidt
tidligere, f. eks. presten Jacob Neumann’s «Norsk
landvæsens samlinger», udgivet af Selskabet for Norges vel
i dette selskabs første periode, «Norsk landboblad» af
Sivert Aarflot (fra 1810) og «Den norske bondeven»,
udgivet af Selskabet for Aggers vel (1808—15). Af senere
periodisk udkomne skrifter maa nævnes Anton Rosings
og P. Ghr. Asbjørnsens «Norsk landmandsbog» (1865—70),
Joh. Th. Landmarks «Tidsskrift for det praktiske
landbrug» (1863—71), F. A. Dahls «Tidsskrift for landmænd»
(1874—83), K. K. Hejes «Norsk landmandsblad» (1882—)
«Tidsskrift for det norske landbrug» (,1893—), det sidste
udgivet af Selskabet for Norges vel. Af lærebøger maa
nævnes Jacob Sverdrup, «Lærebog i den norske
landhusholdning» (1834 — 37), N.W. Lundequist, «Haandbog i
jordbruget» (1854), Norstrøm, «Jordbruget» (1863), Ødegaard,
«Jordbrugslære» (1893), O. J. Thesen, «Husdyrlære» (1868),
Bernt Holtsmark, «Husdyrlære» (1897).
Landbrugsmaskiner og -redskaber er de forskjellige
mere eller mindre sammensatte mekaniske hjælpemidler
til udførelse af de mange ulige arbeider, som forefalder
i landbruget. Af de mest anvendte og karakteristiske
redskaber maa nævnes spaden og hakken (grævet), sigden,
Ijaaen og riven, samtlige haandredskaber, dernæst plogen
og harven, arden, rullen og slaadden, samtlige for hest.
Af maskiner benyttes i det moderne landbrug en hel
række, fra saamaskinen, der udstrør saakornet (og
gjødselen), til slaa- og meiemaskinen, rakeriven, høvenderen,
potetoptageren, grøpekvernen, hakkelsemaskinen o. m. fl.
Den kapital, som er nedlagt i disse 1. og r. kan paa et
vel udstyret landbrug gaa op til over 10 pet. af samtlige
de i bedriften nedlagte kapitaler.
Landbrugspolitik, se Agrarer, Agrar- og
industristat, Agrarpolitik.
Landbrugssamvirke, sammenslutning og samarbeide
paa landbrugets omraade til fremme af land mændenes fælles
interesser (jfr. Lan dm and sfor bund). Dette samarbeide
omfatter dog ikke den eg. gaardsdrift, men det mere
forretningsmæssige som f. eks. indkjøb og afsætning af varer.
Nødvendigheden heraf viser sig desto større, jo mere
land-bi ugsbt driften gaar over til erhvervsmæssig næring
istedet-for som tidligere at være rettet væsentlig paa selvforbrug.
Sammenslutningstanken er i landbruget gjennemført paa
den maade, at der har dannet sig en hel del samlag,
hvert med sit formaal. De kan deles i tre hovedgrupper:
indkjøbslagene, salgslagene og kreditlagene. Hver af disse
kan omfatte flere slags foreninger, og flere af disse kan
sætte smag paa, give velsmag;
smage godt; velsmag; (svagt)
anstrøg, liden tanke; kiTdrende
tilsætning.
relishable @ velsmagende,
smagelig.
reliure (î) f, bind (paa bog);
indbinding.
relocation (e) atteranbringelse;
fornyelse af lorpagtning.
relocation ® f, ny (ud)leiing;
fremleie.
relouer ® leie (ud) igjen;
fremleie.
reluctance © modstræben ;
uvilje, ulyst.
reluctant (g modstræbende;
uvillig
reluire (î) blinke, glimre, glimte,
glitre, lyse, skinne, straale.
reluquer ® kikke paa, skotte
til; have i kikkerten.
rely (e): r. on stole (lide) paa,
fæste (sætte sin) lid til.
rem - (t) Riemen m — @ strap,
(smal) thong; (sko ) latchet; (driv-)
belt — (D courroie; (smal) lanière;
(bære-, sæle-) bretelle f; (sko)
cordon m.
remâcher (D tygge om; tygge
(spekulere) paa.
remain (e) (for)blive, blive (være)
igjen, tilbage; vedblive; levning, rest.
remaindered, rest(opiag, beløb);
(jordiske) levninger,
remake @ gjøre om.
remand (e) sende tilbage (is.
arrestant til varetægtsarrest);
til-bagesendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
