Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landskabsgartneri ... - Ordbøgerne: R - remontrer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1679
removability—remplacer
andre laster overhaand blandt 1., saa at disse blev en
plage for borgerne, saa meget mere som disse hvervede
folk, naar krigen var forbi, ofte streifede rundt i landet
i hele bander, indtil der paany var brug for dem. Fra
17 aarh. hører man ikke mere tale om 1.
Landskrona, Sverige, by i Skåne, Malmöhus län,
ved Øresund; 16132 indb. (1909). Regelmæssig bebygget;
god havn og store fabrikanlæg (sukkerraffinaderi m. m.),
udførsel af tømmer og korn. Den gamle fæstning er nu
fængsel. Til L. hører «fiskläget» Borstahusen. Syd for
L. ligger øen Gråen med fabriker og sjøbad. L. var opr.
et «fiskläge», Såby. L. har ofte været udsat for
krigs-hjemsøgelser. Slaget ved L. 1677 stod paa Rönneberga
högar inde i landet øst for L.
Landskyld er oprindelig navnet paa leilændings
jord-leieafgift in natura til eieren; da i ældre tid størstedelen
af landets jord var bortfæstet, blev l.s størrelse god
maalestok for eiendommenes værdi og benyttes allerede
fra 13 aarh. som grundlag for beregning af offentlige
skatter. Følgen bliver, at leier og eier søgte at holde 1,
nede paa lave, faste beløb og fandt andre maader at
aftale det vederlag, som skyldtes jordens øgede værdi.
L. blev fra 16 aarh. helt ud en fast afgift, som dannede
det vigtigste fundament for skattefordelingen; da skatter
in natura afløstes med pengeydelser, fastsattes det
nærmere værdiforhold mellem 1. i korn, smør, huder, fisk
m. m. og mynten ved offentlig foranstaltning (se N. L.
3—14—15). Den endnu gjældende l.-takst er af 3 okt.
1685; for korns vedkommende se Kapitelstakst, se
ogsaa M a tri kul.
Landskvîndestemmeretsforenîngen er en
sammenslutning af norske kvinder til fremme af og vern om
kvindernes politiske rettigheder i kommune og stat paa
samme vilkaar som for mænd, altsaa med almindelig
kommunal og statsborgerlig stemmeret som maal. Den
stiftedes 12 feb. 1898 i Kra. af endel kvinder, der meldte
sig ud af «Kvindestemmeretsforeningen» i misnøie med,
at der paa dennes aarsmøde 31 jan. s, a. var vedtaget
en beslutning om at fravige programmet: samme
stem-meretsregler for kvinder som for mænd, til gunst for
en opportunistisk moderat holdning i spørsmaalet. L.
fik efterhaanden betydelig tilslutning og har afdelinger
i de fleste af Norges byer og bygder. Organisationens
formand har den hele tid været og er fremdeles (1910)
fru F. M. Qvam (s. d.).
Landslod er den afgift, som notfiskere betaler til
grundeieren. Den er 3 pet. af fangsten, i
Bergenhus-amterne 6 pet., erstatning for skade paa aker og eng
ydes særskilt, se lov af 23 mai 1863 og tillægslov af
6 juni 1891; jfr. lov af 24 sep. 1854 § 36 om 1. under
vaarsildfiske.
Landslov betegner i ældre norsk og svensk ret den
almindelige lov og ret, modsat særretter (hird-,
kirke-og bylov). L. benyttes særskilt om de to rigers ældste
for hele landet gjældende lovkodifikation: Magnus
Lagabøters 1. af 1274 og Magnus Erikssons
(svenske) 1. fra ca. 1350. — Den norske l.s udarbeidelse
har en interessant historie, som belyser forholdet mellem
kongens og det paa lagtingene samlede folks
lovgivningsmyndighed ligesom dennes forhold til kirkelig lovgivning
paa den tid. Arbeidet paagik fra 1267 til 1276, da den
Landskrona—Landstad
1680
allerede i 1274 istandbragte 1. vedtoges paa det sidste
lagting; oprindelig var tanken kun at tilveiebringe en
officiel skreven samling af de fire lagtings ældre ret,
men planen udvidedes under arbeidet, saa maalet blev
en til tidens behov svarende fælles lovbog for det hele
land, hvis grundlag dog de ældre landskabslove dannede.
En vigtig indskrænkning foretoges under arbeidets gang:
Erkebiskop Jons’ krav paa, at den norske kirkelige ret
skulde bringes i større overensstemmelse med
almeneuropæisk kanonisk ret, førte til, at den kirkelige
lovgivning blev udskilt, saa 1. kun indeholder den borgerlige
ret. L.s regler danner grundlaget for norsk ret til
Kristian V’s lov af 1687 (Kristian IVs lov af 1604 er
væsentlig en oversættelse af Magnus Lagabøters 1.).
Foreningen med Danmark førte dog til sterk paavirkning
af danske retsregler (ogsaa udenfor statsrettens omraade);
derved lettedes overgangen fra l.s retssystem til den ved
Kristian V’s danske og norske lovbøger istandbragte paa
væsentlige omraader fælles retsordning. — Magnus
Erikssons 1. tilkjæmpede sig kun under store
vanskeligheder fuld anerkjendelse som alle svenske landskabers
fælles lov; som saadan afløstes den i 1736 af den endnu
gjældende «Sveriges riges lov» af 1734. [Litt.: E.
Hertzberg, «De nordiske retskilder», I bd. af «Nordisk
rets-encyklopædi».
Landsmaal, se Norge, sprog.
Landsmandsskaber, en art tyske studenterforeninger,
der opr. udviklede sig som særklasser indenfor
«nationerne», men fra 17 aarh. traadte istedetfor disse og senere
holdt sig ved siden af Burschenschaftet (s. d.). De
nuværende 1., der er organiseret i to større korporationer,
har ikke noget strengt lokalt præg.
Landsnegler (stylommatophora), familie af
lunge-snegler (s. d.), udmerker sig ved, at øinene sidder paa
enden af hule stilke, som ligner følehornene og ligesom
dem kan krænges ind i hovedet. L. omfatter saavel
skalbærende som nøgne former. Af de første kan merkes
siegten helix, hvortil den store vinsnegl (h. pomata)
og vore smaa havesnegler hører, af de sidste den store
sorte skogsnegl (arion empiricorum) og den mindre
graa akersnegl (Umax
agrestis).
Landstad, Magnus
Brostrup (1802—80),
n. prest og salmedigter.
Han blev 1828 res. kap.
i Gausdal, 1834
sogneprest i Kviteseid, 1839 i
Seljord, 1848 i
Fredriks-hald og 1859 i
Sandeherred. Efterat han
allerede i 1830 aarene havde
offentliggjort nogle
salmer, udgav han i 1841
samlingen «Hjertesuk til
hver dag i ugen».
Derved henlededes
opmerk-somheden paa ham, saa
han i 1852 blev
overdraget at udarbeide udkast
til en kirkesalmebog. Magnus Brostrup Landstad.
removability (g) afsættelighed,
det at en kan fjernes.
removable @ afsættelig, som
kan fjernes.
removal © fjernelse,
bortrydning; forflyUelse; flytning;
(sjø-udtr.) forhaling; afsættelse;
afhjælp; afløsning, erstatning.
remove @ bortskafl’e, tage
(rydde) bort, fjerne; flytte (sig); for-
nytte; afhjælpe; afsætte;
(op)flyt-ning; ret (mad); afstand,
mellemrum; trin, grad; led (i slegtskab);
kuld (af disciple),
remover @ flytter,
rempaillage (Dm, i-ør-,
straa-fletning.
rempailler (g flette om, sætte
nyt rørsæde paa (stol); stoppe (om
dyr).
rempailleur (g m, rørfletter.
rem parer (D forskanse,
rempart (Dm, (fæstnings)vold ;
bolverk, vern.
Rempelei ® f, skub;
fornærmelse.
rempeln (t) skubbe; støde paa
man «’jetterne, fornærme.
remplaçant ® m, afløser, sted-
fortræder, vikar; (mil.)
stillingsmand.
remplacement (f) m,
afløsning, erstatning; (mil.)
stillings-væsen.
remplacer ® afløse, erstatte;
(q) blive ens efterfølger, tage ens
plads, vikariere for; (mil.) stille
for. se r. ogs. komplettere sit
lager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
