Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landstigning ... - Ordbøgerne: R - remplage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1683
remuage—ren
Lane/^?ê/î7, Edward William (1801—76), eng.
orientalist, opholdt sig gjentagne gange i Ægypten og har nedlagt
sin derigjennem vundne intime viden om landet og folket
i sit fortrinlige verk «An account of ’the manners and
customs of the modern Egyptians». Han lagde sig
fornemmelig efter studiet af arabisk, har leveret en mesterlig
oversættelse, med værdifulde noter, af «1001 nat», og gav
sig ikast med kjæmpeverket «Arabic-English lexicon»,
som han dog ikke rak at fuldføre.
Lanessan [lanœsâ’J, Jean Marie Antoine de
(1843—), fr. politiker, opr. læge. 1876 prof. ved
lægeskolen i Paris. 1881 deputeret (yderste venstre).
Syslede særlig med kolonispørsmaal og foretog 1886—87
en studiereise i de fr. kolonier. 1891—94
generalguvernørover Indo-Kina. 1899 —1902 marineminister i
Waldeck-Rousseaus ministerium. Har skrevet flere
naturvidenskabelige og sociologiske arbeider foruden en række
afhandlinger og bøger om kolonipolitiske spørsmaal.
Lanfranc (1005—76), berømt teol. lærer i Pavia og i
Normandie; ogsaa i klostret i Bec tiltrak han mange
disciple, bl. a. Anselm. 1066 blev L. abbed i Caen,
1076 erkebiskop i Canterbury, hvor han udmerkede sig
baade som biskop og statsmand. Optraadte paa
Lateransynoden 1050 mod Berengars nadverlære.
Lanfra’nco, Giovanni (1580—1647), ital. maler, f.
i Parma, d. i Rom. Han tilhører Garracciernes skole,
har malet flere ganske virkningsfulde, men sterkt
maniererede kuppelmalerier, i Rom og Neapel. Hans
staffelibilleder har intet kunstnerisk værd. Han har ogsaa
raderet, især efter Raffael.
Lanfrey [låfræ], Pierre (1828—77), fr. historiker
og politiker. Hans videnskabelige arbeider udkom for
største delen under Napoleon III og gjorde megen
virkning ved sin alvorlige solide kritik over absolutisme
paa religiøst, politisk og socialt omraade («Kirken og
filosoferne i 18 aarh.», 1857; «Den fr. revolution», 1858;
den sociale roman «Les lettres d’Evérard», 1860). Hans
hovedverk er «Napoleons historie» i 5 bd., 1868—75
(oversat paa dansk 1873—77), der væsentlig bidrog til
at opløse den særlig da frodige Napoleon-legende. 1870
medlem af nationalforsamlingen, tilhænger af Thiers.
1875 livsvarig senator.
Lang [lœij], Andrew (1844—), eng. forfatter,
oversætter og udgiver. Han er født i Selkirk i Skotland og
studerede i Oxford, særlig klassiske sprog. Hans
skribentvirksomhed bevægede sig derfor i begyndelsen indenfor
disse. Han oversatte sammen med andre «Iliaden» og
«Odysseen», senere gamle franske verker, som «Aucassin
og Nicolete» og Perraults eventyr. Som kritiker og litterat
udgav han «The library», «Books and bookmen»,
«Adventures among hooks» o. a.; som religionsforsker:
«Gustom and myth», «The making of religion»; som
historiker og biograf: «Lord Iddesleigh’s life, letters and
diaries» og tre bind af en «History of Scotland». Endelig
er han selv digter og har udgivet digtsamlingerne «Ballads
in blue Ghina», «Rhymes à la mode» og «Grass of
Parnassus» samt en roman «The world’s desire» (sammen
med Rider Hagard).
Lang, Heinrich (1826—76), Schweiz, teolog,
paavirket dels af Strauss og Baur, dels af de politiske
frihedsidealer. Han gjorde som prest ved og i Zürich
Lane—Langaard
1684
front saavel mod den kirkelige ortodoksi som mod den
liberale retnings udartning til ateisme og materialisme.
Skrev «Stunden der Andacht» (1862) og «Religiöse
Charaktere» (1862), hvoraf enkelte karakteristiker er oversat
paa dansk af H. Trier; endelig «Religiöse Reden» (1875).
Lang, Heinrich (1838—91), t. maler. Ved studier
under manøvrer og paa felttog (han deltog bl. a. i den
tysk-franske krig) uddannede han sig til en meget dygtig
slag- og hestemaler. Hans bedste verker henter sine
emner fra cirkuslivet samt fra Orienten og Ungarn
hvorhen han foretog flere reiser.
Langaard, Borghild, f. Bryhn (1884—), n.
sangerinde, elev af fru Oselio Bjørnson og senere, efter et aars
ophold som guvernante hos politichefen i London,
hvorunder hun blev sterkt opmuntret til helt at virke for
sin sangkunst, ogsaa i nogen tid elev af fru Nina Grieg.
Sine studier afsluttede hun hos von Zur Mühlen i London,
fulgte ogsaa ham til Neuhausen i Tyskland og studerede
herunder italiensk for at kunne overtage et engagement
ved Govent Garden i London, hvilket faldt meget heldig
ud. Siden har hun med betydelig sukces optraadt som
gjest ved operaen i Stockholm og paa en række
koncerter i Kbh. og hjemme. Paa Nationalteatret i Kra. har
hun i de senere aar udført hovedpartierne i «Garmen»,
«Aïda», «Madame Butterfly» m. v. Et treaarigt
overordentlig fordelagtigt engagement ved Wieneroperaen har
høsten 1910 imidlertid maattet afbrydes paa grund af
sygdom.
Langaard, Gonrad Christian Parnemann
(1823—97), n. industrimand og legatstifter. F. i Lille
sand, kom 14 aar gml. til Kra. Anlagde her 1849 en
liden tobaksfabrik, som han med stor
forretningsdyg-tighed oparbeidede saaledes, at den ved hans død
forarbeidede over ^/4 af landets indførte raatobak. Den
indbragte ham en betydelig formue, der tillod ham at
følge sin tilbøielighed for godgjørenhed. Han stiftede
desuden to legater paa tiis. 525 000 kr. Den store bedrift
blev fortsat og j^derligere betydelig udvidet af hans
eneste søn generalkonsul Rasmus Agerup L. (1860—
1908), som ved testamente skjænkede sine arbeideres
pensionsfond 250 000 kr.
Langaard, Knud Christian (1849—), n.
industrimand. Indtraadte 1873 i sin faders, nedenn. M. E. L.’s
forretning, som under hans ledelse er overordentlig
udvidet, og hvoraf han efter faderens død blev hovedeier.
Foruden i Frydenlunds bryggeri og Follum træsliberi
er han interesseret og har ledende del i en hel række
andre industrielle foretagender, bl. a. i firmaet Aug.
Pellerin fils & co., en af landets største margarinfabriker.
L. har indehavt talrige merkantile og andre tillidshverv
og har ydet en mængde almengavnlige foretagender
arbeide og økonomisk støtte. Skjænkede paa sin 60-aarige
fødselsdag, 5 aug. 1909, betydelige samlinger til Kra.
kunstindustrimuseum og Statens kunstmuseum.
Langaard, Mads Ellef (1815—91), banebrydende
norsk forretningsmand. Født i Lillesand, for tilsjøs, var i
handelslære i Arendal og en tid kjøbmand i Tvedestrand,
saa skibskaptein, før han i Kra. etablerede en
engrosforretning i korn og melvarer. Den opgav han snart,
men grundlagde istedet 1858 firmaet M. L. & co., som
3 april 1859 begyndte det efter datidens forhold stort
remuage (f)m, omrøring;
om-skufflng, kasting (af korn),
remuant (?) urolig,
remue-ménage ® m,
omflytning; uorden, forstyrrelse,
forvirring. jouer à r. «bytte sæde»
(barneleg).
remuement ® m, bevægelse;
bortrydning, transport; (flg.)
forandring; uro, oprør.
remuer (?) bevæge, flytte (sig),
røre (sig), rode om; transportere;
kaste (korn), vende (hø); ophidse,
oprøre; stinke.
remueur (f) m. kornkaster;
urostifter, r. d’affaires driftig
forretningsmand, r. d’idées stor
tænker.
remueuse (g) f, barnepige.
remunerable (g) som fortjener
at belønnes; fortjenstlig.
remunerate rémunérer
® yde godtgjørelse, vederlag,
belønne, gjengjælde.
rémunérateur ® (m),
belønner, gjengjaelder; lønnende.
remuneration (e),
rémunération (D f, belønning, gjengjæld.
remunerative®, rémunéra-
toire d), remuneratory @
lønnende, lønsom; gjengjældende, til
belønning.
ren adj — ® rein ; (lintøi) frisch;
(r.t ud) gerade heraus — @ clean;
(ublandet) pure, perfect, mere,
sheer; utter; (gjøre r.t) tidy (a
room), clean; (bringe paa det r.e)
clear up; blank (pages); (r.t, adv)
quite, completely, clean; (r.t ud)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
