Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Largentière ... - Ordbøgerne: R - repayment ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
713
Largentière— Larochefoucauld
1714
"Lvirgenilère [larzätj(kl], by i det sydøstlige Frankrige,
depart. Ardèche; 2283 indb. (1906). L. har sølvgruber,
silkespinderier, vin- og frugtavl og driver handel med
raasilke og kastanjer.
Larghetto, se Largo.
Largillière [larziljær], Nicolas de (1656—1746),
fr. portrætmaler; han fik sin uddannelse i Flandern og
England, slog senere igjennem i Frankrige, blev 1686
akademimedlem og gjorde her karrière som professor,
direktør og kansler. Hans sikre portrætkunst, der dog
af og til svækkes noget af hans masseproduktion (ca. 1500
portræter), har givet ham hans position i fransk kunsts
historie; mindre betydelige er hans historiemalerier.
Largo (ital., bred), det langsomste af alle
musiktempoer. Larghetto er noget mindre langsomt. Begge
udtryk bruges ogsaa som betegnelse for et musikstykke,
f. eks. Händeis «Largo».
Largs [lädgz], by og badested i Skotland, Ayrshire,
ved Firth of Clyde; 3246 indb. (1901). 3 okt. 1263 slag
mellem Haakon Haakonssøn og skotterne; begge tilskrev
sig seieren.
Laridæ, se Maager.
Larifari, snak, sniksnak, vaas. Ordets oprindelse er
usikker.
Larîno, by i Italien, prov. Gampobasso; 5891 indb.
(1901). L. har bispesæde, domkirke, ruiner af et romersk
amfiteater og driver vinavl.
Larîfo, d. s. s. Gomo-.’îjoen (s. d.).
Larîsa (græ.), i oldtiden den største by i Thessalien,
ved Peneioselven, i et frugtbart lavland. En tid
herskede her en adelsslegt, Aleuaderne, senere en enehersker;
siden atter kom byen og landet under Filip af Makedonien;
fra 196 f. Kr. hovedstad i et thessalisk forbund. Den laa
paa samme sted som den nuværende by Larissa.
Larissa (se ogsaa Lar i s a, tyrk. Jenischehr),
Grækenland, hovedstad i Thessalien, ved Salamvria; 15 000 indb.
Skjønt L. er gaaet tilbage paa grund af udvandring, er
det fremdeles Thessaliens vigtigste handels- og
industriby. Sæde for en græsk erkebiskop. L. var 1897 erobret
af tyrkerne.
Laristän, landskab i Persien (prøv. Fars), ved den
Persiske bugt.
La Rive [lari’v], Auguste Arthur de, se De laR.
Larivey [larivæ] el. L’Arrivey, Pierre (ca. 1550
— ca. 1612), fr. teaterforfatter. Af italiensk afstamning
(boghandlerfamilien Giunto; hans franske navn er en
oversættelse af dette italienske). Skrev prosakomedier i
tidens renaissancesmag og har havt betydning for det
senere lystspil. Oversatte flere ital. verker til fransk.
Lärix, se Lerketræ.
Larkhall [ladkhål], by i det sydvestlige Skotland,
Lanarkshire; 11 879 indb. (1901). L. har kulgruber,
væverier, blegerier og bomuldsindustri.
Larkollen, strandsted med told- og lodsstation i den
ytre del af Kristianiafjorden, paa fjordens østside, straks
syd for Moss, Rygge herred, Smaalenenes amt. Stedet,
der væsentlig beboes af fiskere og sjøfolk, er et meget
yndet sommeropholdssted for kristianiafolk. Mange
sommervillaer. Frisk sjøluft og ypperlige sjøbad. Der
bor ialt 228 mennesker i 52 huse. Stedet staar i livlig
dampskibsforbindelse med Kra. og i jernbaneforbindelse
repayment—repentant
med Smaalensbanen over Dilling eller Rygge stationer,
hvorhen kjørevei fører. Straks syd for L. ligger ruinerne
af Fredriksodde batteri, der anlagdes 1710.
Larnäka, by paa S3^dkysten af Gypern; 7964 indb.
(1901). L. har tre moskéer, fire kirker, to klostre, god
havn og har under det engelske herredømme gjort store
fremskridt med hensyn til renslighed og hygieniske forhold.
Larne [ladn], by i det nordøstlige Irland,
Antrim-shire, Ulster; 6670 indb. (1901). L. har latinskole,
tekstilindustri, og herfra er den korteste overfart til Skotland
(havn Stranraer).
La Ro’ca, Gabo de la Roca, forbjerg i Portugal, ved
Tajos munding, er Europas vestligste punkt, ligger paa
38° 47’ n. br. og 9° 27’ v.l. f. Grw.
La Roche, Marie Sophie (1731—1807), t.
forfatterinde, Wielands ungdomselskede. I sit hjem ved
Koblenz samlede hun om sig flere af tidens litterære
størrelser. Goethe hørte saaledes til hendes kreds (se
«Dichtung und Wahrheit», 13 bog), og hendes datter
Maximiliane øvede en betydelig indflydelse paa ham i
Werther-perioden. Sophie L.^ der var sterkt interesseret
for æstetiske, moralske og pædagogiske spørsmaal, har
nedlagt sine anskuelser i flere romaner, hvis ideindhold
stammer fra Rousseau, og hvis form er sterkt paavirket
af Richardson. Hendes betydeligste verk er «Geschichte
des Fräuleins von Sternheim» (2 bd., 1771). Wielands
breve til S. L. blev udgivet 1820, Goethes 1879.
Larochefoucauld [laråsfukå’], fr. adelsslegt, som fører
sin stamtavle tilbage til 11 aarh., og hvis navn stammer
fra en liden by L., ved Angoulême. 1. François (I)
de L. var Ludvig XII’s kammerherre og blev 1515 greve.
— 2. François (V) de L. blev 1622 hertug. 3. Hans
søn François (VI) de L. (1613—80) blev gift 15 aar
gl. og kom til hoffet 17 aar gl. Tidlig udviklet og tidlig
blaseret. Intrigerede først mod Richelieu, derefter mod
Mazarin, mere fordi den slags intriger efter tidens mode
passede sig for en adelsmand end af egentlig
overbevisning. Deltog i Fronden uden politisk overbevisning, af
hensyn til sine selskabelige dame- og herreforbindelser.
Hans elskerinde, den skjønne hertuginde af Longueville,
udsonede ham med hoffet, og han tog mod store
pengesummer af Fouquet (som han svigtede, da han faldt).
Hans bekjendte memoirer, som udkom 1665, indeholder
en mængde briljant fortalte enkeltheder om Fronden og
er beregnet paa at stille hans egen person i forgrunden.
L.s største verk er hans verdensberømte «Maximes», en
samling korte aforismer over menneskenaturen ud fra
det grundsyn, at alle handlinger, selv de ædleste og mest
opofrende, udspringer af egennytte. Disse maksimer, hvis
oprindelse kan søges i en selskabsleg, er oftest skarpt
og elegant formet og med fortættet tankeindhold; de
staar som et monument for fransk aandrighed i det 17
aarh. De er uhyggelig dybe og psykologisk rammende,
men hverken saa pessimistiske eller saa kyniske, som de
længe har havt ord for. (Jfr. Kra. videnskabsselskabs
forhandlinger 1894) — 4. L.s søn François de L.
fuldendte den udvikling, faderen havde begyndt; han blev
en af de mest etikettetro og underdanige hofmænd under
Ludvig XIV og forsømte ingen leilighed til at være
tilstede ved kongens opstaaen. — 5. En ætling, François
Alex. Fr. de L.-Lian court (1747—1827), var sterkt
repayment © tilbagebetaling,
repeal @ ophæve(Ise),
afskaf-fe(lse); tilbagekalde(lse).
repealability (ej ophævelighed.
repealable © ophævelig;
tilbagekaldelig.
repealer © ophæver,
tilbagekalder; (irsk) anti-unionist.
repeat © gjentage; repetere;
fortælle igjen ; fortløbende mønster;
(mus.) gjentagelsestegn.
repeatedly © gjentagende;
gjentagne gange.
repeater © gjentager,
fremsiger; en som citerer; repetérur,
■vaaben, -flag, -skib.
repêche ® f, opfisking.
repêcher (f) fiske (op) igjen,
repêcheur (?) m, opfisker.
repeigner ^ greie paa nyt.
repeindre (T) male om.
repel © drive tilbage ; frastøde;
tilbagevise, afvise.
repellant, repellent ©
tilbagedrivende ; frastødende ;
fordelende (middel).
repeller © tilbagedriver osv.
rependre ® hænge op igjen.
repenser (?) tænke, grunde
igjen.
repent ©, se repentir de ®
angre.
repentance ©, repentance
(£) f, repentir (g) m, anger,
repentirs (g m pl, ogs. hængekrøller.
repentant © & {?) angrende,
angergiven, angerfuld; bodfærdig
(synder).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
