Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsson ... - Ordbøgerne: R - répondeur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1721
Larsson—Larvik
1722
Carl Larsson : «Brita och jag»,
(Akvarel 1895. Göteborgs museum.
mere tilfældige,
illustrations-artede til en strengere
dekorativ holdning med
underkastelse under og anvendelse
af den arkitektur, som
billedet skal tilhøre; hans bedste
og seneste verk er i saa
maade «Gustaf Vasas intåg
i Stockholm» i
Nationalmuseum (1908). Der fmdes
ogsaa gode portræter fra
hans haand. Enkelte af
hans større billeder er blevet
udført i gobelinvæv. [Litt. :
John Kruse, «G. L. som målare,
tecknare och grafiker»; Georg
Nordensvan, «C. L.».]
Larsson, Hans (1862—),
sv. filosof, tog 1893 den
filosofiske doktorgrad med en
afhandling om Kants
kategorier og blev samme aâr
docent ved Lunds universitet
og 1901 professor. Af hans
skrifter kan særlig nævnes
«Intuition» (1892), «Poesiens
logik» (1899), «Studier og
meditationer» (1899),
cKunskaps-I livet. Uppfostringspsykologi»
(1909).
Larsson, Liss Olof (1838—96), sv. landmand og
politiker, sad 1867—90 i andet kammer, hvor han hørte
blandt landtmannapartiets mest fremtrædende mænd;
1885—87 og 1889—90 var han kammerets viceformand.
Stedse ivrig beskyttelsesmand, særlig i agrarspørsmaal.
Da det gamle agrarparti sprængtes paa kravet om
yderligere toldforhøielse, var han med at stifte det endnu
sterkere protektionistiske nya landtmannapartiet. L. øvede
som bøndernes høvding stor indflydelse paa rigsdagen og
var medlem af mange komitéer, 1874—92 ogsaa af
rigs-bankens styre. 1890 indvalgtes han i første kammer,
hvor han dog ikke formaaede at samle nogen større
gruppe om sig.
Larsson, Sverre Brynjulf (1881—), n. tegner og
maler, debuterede med satiriske tegninger i Beardsleys
moderne manér, men har senere modtaget indflydelse
fra kraftigere forbilleder. L. er en udmerket Illustratør,
som er blevet adskillig benyttet. Hans hovedverk i
dekorativ retning er udstyret af den nye «Norges historie».
L. har ogsaa udført klare og gode landskaber og portræter.
Lårtet [lartæ’], Édouard (1801—71), fr. palæontolog
og arkæolog, præsident for det antropologiske selskab i
Paris, paaviste ved sine systematiske undersøgelser af
hule-fund den palæolitiske stenalderskultur i Syd-Frankrige.
Hans vigtigste arbeide herom er «Cavernes du Périgord»
(Paris 1864).
La Rue [la-nj] (Pierre de), kaldt Petrus
Platen s is, var en af det 15—16 aarh.s mest fremragende
nederlandske kontrapunktister, 1492—1510 kapelsanger
ved det burgundiske hof, Okegehras elev. Messer, motetter,
madrigaler m. v.
répondeur—reposit
Larus, se M aager.
Larva (lat.), efter gl, rom. folkeovertro sjælen af en
ond afdød, som ikke finder fred. Forestillingerne om 1.
er ganske ubestemte; dels tænktes de som onde aander
at plage andre sjæle i underverdenen, dels at flakke om
ved husene, hvorfra de maatte holdes borte ved et offer
af sorte bønner paa en bestemt dag.
Larvelim, se Insektlim.
Larver, se Forvandling.
Larveret kaldes et tilfælde af malaria (s. d.), som
j^trer sig ved periodiske anfald af anden art end de
sedvanlige typiske feberanfald, særlig anfald af neuralgier.
Larvik, kjøbstad ved bunden af Larviks fjord en,
omkring udløbet af Farriselven og Numedalslaagen ;
10 500 indb. (1907). L. er kjendt for sin vakre
beliggenhed opover bakkeskraaningen ved Larviksfjordens bund
med den deilige park Bøkeskogen paa høidekammen i
nord. I den centrale bydel ved bryggerne ligger
jernbanestationen med flere hoteller og større
forretnings-gaarde, folkeskolen, brandstationen, politikammeret m.fl.
bygninger. Den vestlige del af den centrale bydel,
Bøke-lien, lagdes for en stor del i aske ved den store brand
i 1902, da 170 huse strøg med. I det nedbrændte strøg
er der nu opført murhuse. Paa vestsiden af Farriselven
ligger bydelen Langestrand, der væsentlig er en
arbeider-by for arbeiderne ved Fritsø verk, med uregelmæssig
træbebyggelse og tildels krogede og smale gader. Over
Farriselven er foruden jernbanebroen to veibroer.
Længere oppe ved Farriselven ligger det store brug Fritsø
verk (træsliberi, sagbrug, mølle, høvleri, mekanisk
verksted, elektricitetsverk m. m.). I øst for den centrale
bydel paa en fremspringende odde ligger kirken med
det gamle hospital. Her laa ogsaa Colin Archers kjendte
baadbyggeri, hvor bl. a. «Fram» er bygget; er nu nedlagt.
Straks nord for kirken har man den store trægaard
«Residentsen», der tidligere var bolig for greverne til
Laurvigen, men nu tjener som lokale for den høiere
almenskole. Mod øst paa den flade sandmo henover
mod Numedalslaagen ligger bydelen Torstrand med flere
fabriker (to glasverker, en trævarefabrik, en
potetesmel-fabrik, et garveri, en dampreberbane, en snellefabrik m.m.).
Østligst, ved den vestre munding af Numedalslaagen,
ligger arbeiderbydelen Vestre Halsen. Lige overfor paa
Laagens østbred er det tætbebyggede strøg Østre Halsen,
der hører til Tjølling herred. Lidt ovenfor Halsen fører
kjørebro og jernbanebro over Laagen. I byens nordre
udkant paa gaarden Nansets grund ligger det vakre
badeetablissement L.s bad (s. d.) lige opunder Bøkeskogen.
L. var opr. ladested under Tønsberg, men fik allerede i
1671 kjøbstadsrettigheder. Fritzøe verk, der dengang var
jernverk, spillede ved siden af trælastudførselen da som
nu en væsentlig rolle for L. I 1679 oprettedes Laurvigen
grevskab (s. d.) for statholder Ulrik Frederik Gyldenløve,
og grevens residens henlagdes til L. Gjennem det 17
og 18 aarh. prægedes byen af det liv, der fulgte med
den grevelige residens. Byens forretningsliv laa i denne
tid nede. I slutten af det 18 aarh. blomstrede byen
op som følge af de stigende trælastpriser. I 1805 blev
grevskabet med Fritzøe verk solgt til kronen, og i 1816
blev det igjen solgt til et interessentskab af borgere i L.
I 1835 kom endelig Fritzøe (se Fritsø) med verker og
répondeur ® (m), (en) som er
slem til at svare.
répondre ® svare; sige imod,
gjøre indvendinger, r. à besvare,
gjengjælde; svare (passej til,
stemme med. r. aux éperons lystie
sporen, r. à, dans staa i
forbindelse med. r. de, pour
inde-staa for.
répons ® m, (rel.) responsorium.
réponse (D f, (be)svar(else);
(jur.) betænkning; (mus.)
gjentagelse.
report (e) rapportere,
(ind)be-rette; (an)melde; fortælle; referere;
indberetning, indstilling; melding;
rygte; lyd, knald; referat,
report (D m, transport,
reportage (g m, reporterliv,
-stilling.
reporter — (t) Berichterstatter,
Referent m — (e) reporter - (f)
reporter m.
reporter ® bære, bringe
tilbage igjen ; henlægge (til); overføre,
transportere, se r. hensætte sig,
tænke sig tilbage (til, i).
repos (D m, repose (e) hvile,
ro; fred, rast; stilhed; (|) hvile-
plads, punkt, -sted; (trap)afsats;
pause, cæsur (i vers).
repose reposer ® lægge
ti i ro; hvile; grunde sig paa; (g)
ogs. nære (tillid til); sætte bort.
se r. sur (D bero paa; stole paa.
reposé(|)udhvilt, frisk; rolig, kold.
reposée (?) f, (dyrs) leie.
reposit (g) ned-, henlægge,
anbringe, forvare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
