Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lasaret ... - Ordbøgerne: R - représentant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
repriser—reproductibilité
1727
Lassalle
1728
Lassa: I baggrunden Potala (d. e. Buddhas bjerg),
I 1846 var et par franskmænd der, men ingen andre
europæere lykkedes det at naa byen før i 1904, da en
engelsk militærekspedition (under oberst Younghusband)
i august trængte ind i byen.
Lassalle, Ferdinand (1825—64), t. socialfilosof og
politisk agitator, grundlægger af Tysklands
socialdemokratiske parti. L. var søn af en rig jødisk kjøbmand i
Breslau ved navn Lassal, blev af denne bestemt for
handelen, men forberedte sig samtidig til studenteksamen, som
han glimrende bestod, studerede derefter 1842—44 sprog,
arkæologi, retsvidenskab og filosofi, navnlig i Berlin, hvor
han vakte opsigt ved sit lyse hoved, tidlige modenhed,
mangesidige interesser og vindende væsen. Opholdt sig
i de følgende aar længere tid i Paris. L. var ivrig
tilhænger af Hegels filosofi og havde allerede fordybet sig
i en stor opgave, fortolkningen af den græske
tænker-digter Herakleitos, kaldt «den dunkle». Da blev hans
liv pludselig kastet ind i en helt ny bane. 1845 havde
han stiftet bekjendtskab med grevinde Sophie v.
Hatzfeld!, en aandfuld og høitstaaende dame med en tragisk
livsskjæbne. Hun laa i skilsmisseproces med sin mand.
Ridderlig tog L. sig af hendes sag. For at føre den blev
han paa kort tid fagjurist, dreven i alle kunstens regler.
For 36 domstole kjæmpede han for denne kvindes sag.
Det tog ham aar af hans liv. Men han opnaaede 1854
at faa hendes egteskab opløst, hendes formue sikret hende
og modparten ydmyget. Imidlertid havde den rastløse
og ærgjerrige mand ladet sig rive med af 1848 aars
revolutionsbevægelser og derved paadraget sig
magthavernes uvilje. 1849 overgik der L. en dom paa 6
maa-neders fængsel. Efter Hatzfeldt-processernes afslutning
bosatte han sig først i Düsseldorf, 1857 i Berlin,
fuldendte sit verk «Die Philosophie Herakleitos des Dunklen»
(2 bd., 1858) og udarbeidede sit juridisk-filosofiske
hovedverk (’System der erworbenen Rechte» (2 bd., 1860). Hans
ry var dermed befæstet. Samtidig skrev han sit
tankerige læsedrama «Franz von Sickingen» (1859), hvori hans
drømme om Tysklands enhed og storhed gribende faar
udtryk. De samme tanker udformede han s. a. i et par
foredrag. De politiske fremtidslinjer optrak han (1862)
i de to glimrende agitationsbrochurer « Über
Verfassungswesen» og «Was nun?». Da fremskridtspartiet ikke
god-kjendte de synsmaader, L. hævdede, besluttede han at
grundlægge et eget, radikalt parti, i hvilket de indtil
da helt uorganiserede arbeidere skulde danne kjernen
(«Arbeiterprogramm», 1862). Han blev nu anklaget for
at anstifte oprør og dømtes til 4 maaneders fængsel.
Hans svar var forsvarsskrifterne «Die Wissenschaft und
die Arbeiter», «Die Lage der arbeitenden Klassen»,
tMacht und Recht» og «Offenes Antwortschreiben», alle
fra 1863. I den sidste brochure fremsatte han første
gang sit socialistiske program, nærmest laant fra Louis
Blanc: oprettelse af produktionsforeninger af arbeidere
med statskredit. Foredragene <^Zur Arbeiterfrage» og
«Arbeiterlesebuch», udgivet s. a., gav en mere
indgaa-ende begrundelse for hans forslag. Faa dage efter dette
sidste foredrag stiftedes 23 mai 1863 i Leipzig den
Almindelige tyske arbeiderforening med L. som formand.
Den nye partifører arbeidede i den følgende tid rastløst
paa at befæste sin egen og partiets stilling, samtidig som
han forfulgtes med processer og chikaner. Alligevel blev
en foredragsreise i Rhin provinsen s. a. et triumftog for
ham. Vinteren anvendte han til i Berlin at udarbeide
en større videnskabelig afhandling «Kapital und Arbeit»
(1864), som indeholder en positiv, dokumenteret, om end
ikke netop original
begrundelse for den
socialistiske samfundsopfat-ning. En ny reise til
Rhinegnene vaaren 1864
øgede yderligere hans ry
og indflydelse som
folketaler. Men
overanstrengelserne, den uafladelige
spænding og nervøse
ophidselse havde tæret paa
hans kraft. Juni 1864
reiste han til Schweiz
for at gjennemgaa en
badekur. Her mødte han
Helene v. Dönniges,
datter af en bayersk
diplomat. L.s forhold til den
unge dame medførte 28
aug. 1864 en duel med
hendes vordende mand,
v. Rakowitz. Tre dage
efter var L. død. L. er
en af alle tiders genialeste agitatorer. Hans liv blev ført
i jagende tempo, men det satte spor, som aldrig vil
udslettes. For det nuværende socialdemokrati er L.s idéer
vistnok forældet. Det kan heiler ikke ligefrem tage
ham til indtægt. Han er national idealist, ingenlunde en
fiende af statsprinclpet, ikke engang af monarkiet. Af
L.s «Ausgewählte Reden und Schriften» foreligger en god
udgave i 3 bd. af Eduard Bernstein (Leipzig 1892—93).
[Litt.: G. Brandes, «F. L, en kritisk fremstiiling» (Kbh.
1881); H. Oncken, «L.» (Stuttgart 1904, ny udgave 1911,
fortrinlig); B. Harms, «F. L. und seine Bedeutung für
die deutsche Sozialdemokratie» (Jena 1909).]
Ferdinand Lassalle.
(Efter buste af Reinhold Regas.)
repriser ® bøte, stoppe, lappe,
reprises (e) pl, (jur.) aarlige
fradrag, visse aarlige afgifter af
jord og grund.
repriseuse ® f, stoppekone.
reproach @ næsekaste,
bebreide (en noget); bebreidelse;
skam, skjendsel; krænkende
udtalelser, smædeord.
reproachful © dadlende ; van-
ærende, fornærmende; skammelig,
skjendig.
reprobate © forkaste; afvise
(bestemt), vrage ; bryde staven over,
fordømme (uigjenkaldelig);
(moralsk) fordærvet, ryggesløs, fortabt,
fordømt (person),
réprobateur (f) misbilligende,
reprobation ©, rébrobation
® f, (sterk) misbilligelse, afsky;
forkastelse, (rei.) fordømmelse,
reprochable (?) dadelværdig,
reproche ® m, bebreidelse,
reprocher (f): r. qc à q be
breide en noget; misunde en noget,
reproduce reproduire (f)
gjenfrembringe, reproducere; af-,
optrykke; g.jengive, gjentage;
fremføre, fremsætte igjen. se r. (f)
forplante sig; vokse til (frem) igjen;
gjentage sig; gaa, komme, vise sig
igjen.
reproducer © gjenfrembringer;
gjenfremstiller.
reproducteur ®
reproduktions-, forplantnings , avle .
(animal) r. m, avlsdyr.
reproductibilité (f) f,
forplantningsevne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
