Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassus ... - Ordbøgerne: R - repudiate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
request-rescrîption
Lateransynode—Latin
8
nuværende skikkelse hovedsagelig en barok bygning.
Jerusalems tempels hellighed opfattes af den romersk-katolske
kirke som overført til L. I forbindelse med L. staar et
oldkristeligt daabskapel, som er Roms ældste.
Lateränsynöde, kirkemøder som er holdt i Lateranet.
Følgende ansees for økumeniske (fælleskirkelige) : første
1. 1123 under Galixtus II; anden 1. 1139 under Innocens
II; tredje I. 1179 under Alexander III; fjerde 1. (den
mest berømte) 1215 under Innocens III; femte 1.
1512—17 under Julius II og Leo X.
Laterigradæ, en afdeling af edderkoppene, der
ud-merker sig ved en flad bagkrop og ved at bevæge sig
til siden ligesom krabberne; kaldes derfor ogsaa
«krabbeedderkopper». Lever paa blomster og mellem
sammenspundne blade.
Latëris (lat., genitiv af latus, side), den totalsum,
som skal ov. r føres fra den ene side af en regning eller
kassabog til næste side.
Lateri^t (af lat. later, teglsten) er et sedvanlig teglrødt,
leragtigt, sterkt jernholdigt forvitringsprodukt, som i
nedbørrige tropiske lande. Asien, Afrika og Sydamerika,
danner et optil 100 m. tykt dække over det faste fjeld.
L. opstaar ved forvitring af de underliggende bergarter.
Late’rna mägica, tryllelygt, fra det 17 aarh.
stammende apparat, hvorved transparente billeder ved hjælp
af et linsesystem projiceres paa en hvid skjerm. I den
moderne, fuldkomnere
form kaldes 1. m.
ski-optikon el.
projektions-apparat. Det transparente
billede fremstilles nu ved
at kopiere et fotografisk
negativ paa en fotografisk
plade og fremkalde
(diapositiv). Pladen belyses
ved en kraftig lyskilde
(elektrisk buelys, kalklys
e. L), idet lysstraalerne
samles paa pladen ved
den saakaldte
belysnings-linse. Derpaa passerer lysstraalerne det egentlige
projektionslinsesystem, der indstilles saaledes at der
dannes et forstørret billede paa den hvide skjerm, som
staar i nogle meters afstand. I denne form har apparatet
i vor tid faaet en storartet anvendelse for
undervisningsbrug. De saakaldte dissolving views (taagebilleder)
frembringes ved hjælp af to ved siden af hverandre
staaende apparater, som kan kaste hvert sit billede paa
samme skjerm, og smukke virkninger opnaaes ved at
lade det ene billede lidt efter lidt forsvinde og det andet
samtidig lidt efter lidt afløse det første, ved at bevæge
billederne ved forskyvning af pladerne o. s. v.
Late^rne (ark.), en rund eller polygonal opbygning,
der afslutter en kuppel, enten for at kaste lys ned i
dennes indre eller for at skaffe denne en rent
arkitektonisk afslutning. Motivet er hyppig anvendt i
renais-sancestilen, særlig i dennes barokke udformning.
Lätet atlgvis in herba (lat.), «en slange lurer i græsset»
(d. e. der er en skjult fare), Vergil, «Bucolica» 3, 93.
Latham [lœpdm], Robert Gordon (1812—88), eng.
sprogforsker og etnolog, foretog efter en studietid i
Lateriia niagica
Cambridge reiser i Skandinavien. Frugten af disse var
en oversættelse af Tegnérs «Axel» og et verk om Norge:
«Norway and the Norwegians». Han blev dernæst
professor i engelsk sprog ved University college i London
og udsendte fra nu af en række verker over sproglige
og etnologiske emner, bl. a. «The English language»,
«History and etymology of the English language», «Man
and his migrations», «Ethnology of Europe» samt udgaver
af Tacitu^’ «Germania» og Sam. Johnsons «Dictionary .
Lathræa, se Skjæl r od.
Lathy rus, se F ladbel g.
Latifundium (lat.), betegnelse for de store godser,
der opstod i oldtidens Italien, især fra 2 aarh. f. Kr. ;
de medførte overgang fra kornavl til kvægavl og blev
fordærvelige for Italien og hele det antike samfund.
(Latifundia Romam perdidere.)
Latimer/Zcé/Z/nay, Hugh (ca. 1490—1555), ved siden
af Granmer den betydeligste skikkelse blandt
reformationens forkjæmpere i England. Var en tid hofprest
under Henrik VIII og biskop af Worcester, men
anklagedes for kjetteri og fængsledes. Marie den blodige
lod ham og biskop Ridley brænde. L.s prækener giver
et godt billede af datidens kirkelige og sociale forhold.
Latin, romernes sprog, hører fra først af hjemme i
landskabet Latium (s. d.). De nærbeslegtede sprog, der
sammen med 1. udgjorde den italiske gren af de
indoeuropæiske sprog (se Italiske sprog), havde opr. langt
større udbredelse og betydning, men med Roms
voksende magtstilling ændredes dette forhold efterhaanden.
Allerede inden den latinske litteratur begyndte, var l.s
omraade udvidet til en stor del af halvøen. Under
forbundsfællekrigen (90—88 f. Kr.) var oskisk endnu saa
livskraftigt, at det var det officielle sprog for de med
Rom forenede italiske folk, men ikke længe efter den
tid var 1. eneraadende i det meste af Italien, hvor de
sidste rester af oskisk og etruskisk uddøde under de
første keisere. Med Roms verdensherredømme førtes 1.
dels ad officiel vei, dels gjennem kolonister, soldater og
kjøbmænd til de erobrede lande: Gallien, Spanien,
Nord-Afrika, Pannonien o. s. v., hvor de indfødte sprog
trængtes tilbage. Ved oldtidens slutning var I. saaledes udbredt
over et uhyre omraade. Med undtagelse af Nord-Afrika
og den nordlige del af Balkanhalvøen, hvor henholdsvis
araberne og slaviske stammer fortrængte 1., er dette
omraade bevaret den dag idag af de romanske sprog (s. d.),
der repræsenterer l.s moderne udviklingstrin. I en
modificeret form som ny-l., talt og skrevet af de lærde,
levede det gamle sprog videre over hele Europa gjennem
middelalderen og det meste af den nyere tid (jfr.
Latinsk litteratur og Latinskole). — Dtt
ældste sproglige mindesmerke paa 1. er den saakaldte
manios-indskrift fra 5 — 6 aarh. f. Kr. Saavel den som
forskjellige betydelig yngre indskrifter viser os sproget
paa et ældre trin, f. eks. med, mig (senere me), in preivatod,
privat (in privato), oinos, en (unus). Ogsaa de ældste
litteraturmindesmerker indeholder ting, der senere
forsvinder. I denne periode (fra midten af 3 aarh. til Sulla)
maa skriftsproget i alt væsentligt antages at have stemt
med det dannede talesprog, navnlig hos komikerne og
især hos Plautus. Men i tidens løb blev skriftsproget
mere og mere konventionelt, og i den klassiske periode
request ©, requête ® f,
anmodning, bøn; ansøgning;
efter-spørsel.
requêter (?) søge igjen,
requiem © & ® m, sjælemesse,
rekviem.
requin © & ® m, (zool.)
menneskeæder (slags hai),
requinquer (?) pynte, udmaie.
requirable © fornøden.
require © kræve; li-ænge.
requirement © krav; beliov.
requirieren ® rekvirere; kræve.
Requisit (t) n, rekvisit,
for-nødenlied.
requisite © fornøden(tied) ;
rekvisit.
requisition ©, réquisition
® f, forlangende; rekvisition;
udskrivning.
requital © giengjæld, løn.
requite © gjengjælde, belønne,
re-raw (e): on the r. paa en
kant.
re-read © læse paa ny.
reremouse © se rearmouse,
resale © gjensalg.
resceller (?) forsegle igjen,
rescind ©, rescinder ®
ophæve; kassere; annullere.
rescision (g) f, rescission ©
ophævelse; kassering; annullering,
rescisoire (Î) m, kassationssag.
rescissory © afskaffende;
omstødende.
rescousse ® f; à la r. (til)
hjælp!
rescript ©, rescrit (D m,
reskript, forordning, gjenpart,
rescription ® f, anvisning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
