Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk sprog ... - Ordbøgerne: R - residuary ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Latinsk sprog—La Trémouîlle
14
residuary—résolubilité
ogsaa tait. Skolerne fik efterhaanden et ensidig
grammatisk-formalistisk præg. Efterhaanden trængte nye
dannelseselementer ind i latinskolerne, men latin og
græsk vedblev dog at være skolernes hovedfag, om end
undervisningen efterhaanden fik en ny karakter, gav
mere plads for litterære og historiske elementer. I de
fleste lande eksisterer nu latinskolen kun som en gren
af den høiere skoleundervisning, i enkelte endnu som
den vigtigste gren, men sterkt moderniseret. Hos os
kan man sige, at latinskolen ophørte at eksistere ved
loven af 1896, om der end paa en gymnasielinje endnu
læses noget latin. (Jfr. Gymnasium)
Latinsk sprog, se Latin.
Latînus, en mytisk konge over latinerne, søn af
Pannus og en nymfe; han skal være faldt i kamp mod
trojaneren Æneas, der egtede hans datter Lavinia, og
dyrkedes siden som gud under navnet Jupiter Latiaris.
Latitude [latitydd] (fr.), bredde (s. d.), afstand fra
ækvator, maalet paa en meridianbue.
Latitudinärier (lat. latitudo, bredde) kaldes i den
engelske kirke den retning, som hævder
rummeligheds-principet. Retningen var fremme i det 17 aarh. (Hales,
Ghillingworth, Tillotson), og dens principer lever videre
i den bredkirkelige retning i nutiden (Kingsley,
Robert-son, Farrar).
Latium (nu Lazio), landskab i det gamle Italien,
paa vestkysten mellem Apenninerne og det Toskanske
hav. Det har opr. været dækket af havet, er væsentlig
sletteland (navnet betyder fladland) med lave fjelde; en
del vulkaner og kratersjøer. Ganske frugtbart, men med
usunde sumpe. Det eg. L. mod n.v., L. antiquum,
beboedes opr. af latinerne (s. d.), der omgaves af æquer,
volsker og herniker; efter 338 f. Kr. lagdes disse folk
ind under Rom, og deres land kaldtes L. adjectum. L.s
naturlige livsaare var Tiber, og herredømmet maatte
derfor tilfalde Rom, der beherskede elvens munding.
Latona, se Le to.
Latopolis, se Esneh.
Latour [latûr], Antoine Tenant de (1808—81),
fr. forf., hertugen af Montpensiers sekretær og lærer;
har beskrevet dennes reise til Tunis og Ægypten.
Udgav et bind melankolske digte («La vie intime»), en
studie om Luther, en række skrifter om Spanien,
desuden oversættelser af Alfieri, Manzoni, Silvio Pellico,
Calderon.
Latour [latûr], Baillet de, en opr.
spansk-nederlandsk adelsslegt, som nu blomstrer i Østerrige og Belgien.
1. Maximilian, grev Baillet de L. (1737—1806), gik
i østerrigsk tjeneste og kjæmpede i Nederlandene og
Frankrige, blev 1796 felttøimester under erkehertug Karl
og døde som præsident for hofkrigsraadet. — 2. Theodor,
grev Baillet de L. (1870—1848), foreg.s søn, udmerkede
sig mod franskmændene, blev 1815 general, 1846
felttøimester og var 1848 nogle maaneder krigsminister, men
dræbtes af pøbelen under oktoberopstanden i Wien. —
1. Vincenz Karl Max, grev Baillet de L. (1848—),
foreg.s sønnesøn, var 1897—98 østerr.
undervisningsminister under Gautsch.
Latour [latûr], Maurice Quentin de (1704—88),
fr. portrætmaler; hans portræter roses for deres
overordentlige lighed med modellen; særlig er hans pasteller
berømte. Sin store formue anvendte han i kunstneriske
øiemed, især til bedste for sin fødeby St. Quentin, hvor
ogsaa hans fleste verker findes.
Latour d’Auvergne [latûr dâvcèrn], fr. adelsslegt,
hvis oprindelse kan føres tilbage til det 13 aarh. En af
slegtens mest bekjendte medlemmer var den
indflydelsesrige Henry de L. d’A., vicomte de Turenne (1555—1623),
som spillede en betydelig rolle under Henrik IV. Han
fik ved egteskab titelen hertug af Bouillon og har
efterladt sig memoirer. En søn af ham var den berømte
franske feltherre Turenne (s. d.). Fra en bastardlinje
stammede Théophile Malo Gorret de L. d’A. (1743
—1800), som deltog med dygtighed i Napoleons krige.
Latour d’Auvergne Lauraguais [latûr dåværnd
lâragœ], Henri Godefroi Bernard Alphonse,
fyrste af (1823—71), fr. statsmand og diplomat. Under
Napoleon III gesandt i Weimar, Florens og Turin, 1860
—62 i Berlin, 1862—63 i Rom, 1863 i England. Juli
1869—^jan. 1870 udenrigsminister, gik af, da Olliviers
ministerium traadte til. Ved ministeriet Olliviers fald
aug. 1870 paany udenrigsminister i Palikaos ministerium,
der faldt 4 sep. s. a.
Latour Maubourg [latûr mobûr]. 1. Marie Charles
César de Fay, greve af L. M. (1758—1831), fr. officer
og politiker, medlem af nationalforsamlingen 1789 som
adelsdeputeret; gik villig sammen med tredjestanden og
virkede ivrig for reformer; frasagde sig 1791 alle sine
egne standsprivilegier. Var en af de kommissærer, der
1791 førte kongen tilbage fra Varennes til Paris. Havde
1792 en kommando i Lafayettes hærkorps og delte
Lafayettes skjæbne som fange i Olmûtz. Under
keiserdømmet senator. 1819 pair. — 2. Marie Victor
Nicolas de Fay, marki af L. M. (1766—1850), fr.officer,
foreg.s broder. 1789 løitnant ved livgarden; frelste
dronning Marie Antoinettes liv 6 okt. 1789 i Versailles.
Delte skjæbne med sin broder under felttoget 1792.
1797 som Klebers adjutant med i Ægypten. Ved Austerlitz
udnævntes han af Napoleon til brigadegeneral og deltog
med ære i krigene i Tyskland, Spanien og Rusland
1806—12. Ved Leipzig 1813 mistede han sit ene ben.
Tjente kongedømmet under restaurationen; 1819—21
krigsminister. Fulgte 1830 Karl X i landflygtighed.
Lâtrabjarg er Islands vestligste forbjerg. Det er en
ca. 450 m. høi og ca. 17 km. lang, mørk klippevæg, som
hæver sig næsten lodret op fra havet.
La Trappe [la tra’p], berømt kloster i Frankrige,
depart. Orne, Normandiet, ligger i en vanskelig
tilgjænge-lig dal, ødelagdes under revolutionen. Af bygningerne
er flere restaureret og benyttes som møller,
chokoladefabriker o. 1. (se ogsaa Trappisterne).
Latreille [latrckj], Pierre André (1762—1833), fr.
zoolog, prof. ved det naturhistoriske museum i Paris;
studerede især leddyrene og har efterladt sig betydelige
arbeider over insekter, krebsdyr og edderkopper.
La Trémouîlle [la tremu’j], fr. adelsslegt. 1. Georges
de L. T. (ca. 1385—1446) var en af sin tids raaeste og
griskeste adelsmænd, især kjendt som Karl VII’s yndling
og onde aand, der døvede kongens pligtfølelse, saa meget
han orkede. Han var hele tiden fiendtlig stemt mod
Jeanne d’Arc og søgte at unddrage kongen hendes
indflydelse. 1440 tog han del i Praguerie-oprøret, men
residuary ©rest-, r. legatee
universalarving.
residue (e) det tiloversblevne,
residuum @ rest; residuum,
resign @ opgive, fratræde,
résignant ® m, fratræder,
resignation — ® Resignation,
Entsagung f — @ resignation —
® résignation f.
résigné (f), resigned ©
resigneret, (gud)hengiven; fallit.
resignere — ® resignieren
-© resign - © résigner.
resignment ©opgivelse;
nedlæggelse; afstaaelse.
résiliation ® f, résiliement,
résilîment m, ophævelse,
résilier (f) ophæve, kassere,
résille ® f, (haar)net.
resin ©, résine ® f, harpiks,
résiner (f) smøre med harpiks,
résineux (f), resinous ©
harpiksagtig; (elektricitet) negativ,
resiniferous © harpiksydende.
resist © modstaa ; modarbeide.
resistance ©, résistance (g
F, modstand; forsvar.
résistant ® som gjør
modstand; modstandsdygtig; holdbar.
résister ® gjøre modstand,
resistibility© modstaaelighed.
resistible © modstaaelig.
resistless © uimodstaaelig.
reskript — (t) Reskript n - ©
rescript — (|) rescrit m.
résolu ® besluttet (bestemt)
paa; snarraadig.
résolubilité (f)f, opløselighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
