Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lawes ... - Ordbøgerne: R - retfærdiggjørelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
retiredness—retomber
Lawrence—Lazzi
40
at give en vel flatterende lighed, egenskaber, der netop
passer med hans stilling som hofmaler. Paa sine mange
reiser har han ogsaa portræteret udenlandske fyrster og
høitstaaende personligheder. Blandt hans portræter kan
nævnes Georg IV (i National portrait gallery), William IV,
Karl X af Frankrige og Pius VIL Hans historiemalerier
har liden interesse. [Litt.: Williams, «Life and
correspondance of Sir Th. L.»]
Lawrence [lå’rdns], William Beach (1800—81),
nordamer, jurist, bekjendt for sine bøger over international
ret og sociale spørsmaal.
Lawrence [lå’rdns], byer i de Forenede stater. 1.
L. i Kansas, ved Kansaselven, 50 km. v. f. Kansas City;
12 123 indb. (1906). Sæde for statsuniversitetet. — 2.
L. i Massachusetts, ved elven Merrimac, 40 km. n. f.
Boston; 76 616 indb. (1907). Elven er dæmmet op, og
dens fald yder drivkraft til en mængde fabriker af alle
slags ; særlig vigtige er bomuldsvarefabrikerne. L. er derved
blevet en af de betydeligste fabrikbyer i de Forende stater.
Lawrenceelv^Zd’r9/îs-7 og -bugt, se St.
Lawrenceelv og -bugt.
Lawson [lå’sdn], Victor Fremont (1850—), amer,
journalist, f. i Chicago af norske forældre, gjennemgik
Phillips academy. Andover, Mass., og overtog efter sin
fader Iver L. (fra Voss) dennes part i det n.-amer. blad
«Skandinaven» (s. d.); kjøbte 1876 «Chicago daily news»
og drev det med held som det første «pennypaper» i
Chicago. Morgenudgaven fra 1881 blev senere forandret
til «Chicago record», som 1901 blev slaaet sammen med
«Times Herald» under navnet «Record-Herald». L. er en
af de faa norske, som har slaaet sig paa amerikansk
journalistik, hvor han desuden maa regnes som en
banebryder; har været formand i «Associated press»; oprettet
«Daily news fresh air fund», som underholder et
fri-luftssanatorium for syge fattige barn, og er bekjendt
for sin virksomhed ogsaa i andet filantropisk arbeide.
Lawsönia îne^rmis (bot.), en 2—4 m. høi, sterkt
grenet busk af kattehalefamilien med modsatte blade og
4-tallige vellugtende blomster i rig samling. Den har
en brunrød rod (egte alkannarod), som tidligere anvendtes
til farvning og som lægemiddel, og for hvis skyld den
har været dyrket i Orienten og i Nord-Afrika helt fra
oldtiden af. Nu findes den ogsaa andre steder, som i
Kina og paa nærliggende øer. Bladene bruges af
kvinderne i Orienten til farvning af neglene, som bliver gule
eller gulbrune, og mændene farver tildels haar og skjeg
med disse blade.
Laxa^ntia, se Afførende midler.
Laxdælasaga er fra Islands vestbygder ligesom
Eyr-byggjasaga og foregaar paa samme tid. De mest
fremtrædende personer er Kjartan (s. d.) og Gudrun. Deres
kjærlighed er meget smukt fortalt, og karaktertegningen
er mesterlig. Navnlig er den lidenskabelige, kraftige
Gudrun og den stille, blide Hrefna udmerket skildret.
Sagaen er historisk og i det væsentlige paalidelig, men
utvilsomt er der endel digtning ved siden af sandheden.
Sagaen har benyttet tidligere skrifter (Are citeres f. eks.)
og mundtligt fortællestof. Forfatteren har rimeligvis
været en geistlig mand, som har kjendt de egne, love og
livsforhold, som han skildrer, meget indgaaende. Dens
afïattelsestid kan sættes til ca. 1200.
lu2iy2LV& [léjdd], Sir Austen Hen ry (1817—94), eng.
oldgransker og statsmand, kom under en reise i Orienten
til Mosul ved Tigris, og dels gjennem selvsyn, dels ved
forhandlinger med franskmanden Botta modnedes i ham
den beslutning, at han vilde undersøge de derværende
svære ruinhauger. Udgravningerne, som i den første tid
blev bekostet af den britiske gesandt i Konstantinopel,
og som begyndte i 1845, bragte for dagen en mængde
prægtige skulpturer og indskrifter fra det gamle Ninive.
Disse og senere lignende undersøgelser i Babylon, hvorfra
de fundne gjenstande blev bragt til British museum, har
L. beskrevet i «Niniveh and its remains», «Monuments of
Niniveh» og «Discoveries of the ruins of Niniveh and
Babylon». Efter sin hjemkomst til England i 1851 deltog
L. med iver i det politiske liv, blev 1869 gesandt i
Madrid, 1877 i Konstantinopel. Konventionen af 1878,
hvorved Cypern blev overdraget til England, var hans
verk. Men da Beaconsfield traadte tilbage (1880); maatte
L. opgive sin post og vendte hjem til England.
Laynez [la’ines], Jakob (1512 — 65), jesuitergeneral,
f. i Kastilien; var sammen med Loyola virksom for
ordenens stiftelse og udbredelse og havde stor fortjeneste af
dens organisation. Øvede stor indflydelse under kirkemødet
i Trient. 1551 ordensprovincial for Italien og 1558 general.
Lazarett, se La såret.
Lazari’ster. 1. En kongregation af katolske prester
for indre og ydre mission, stiftet 1632 af den ædle,
ydmyge franske geistlige Vincent de Paul (1576- 1660).
— 2. D. s. s. mechitarister, den af armenieren Mechitar
1717 stiftede kongregation paa øen San Lazzaro ved
Venedig til uddannelse af armeniske katoliker.
Lazarus (hebr. EVasar, Gud har hjulpet). 1. Jesus ven
fra Betania, der opvaktes fra de døde, Joh. 11. — 2. Den
fattige mand i lignelsen Luk. 16, 19, den eneste person
i Jesu lignelser, der nævnes ved navn.
Lazarus, Moritz (1824—1903), t. filosof af den
Herbart’ske skole, forfatter af «Das Leben der Seele in
Monographien» (1856—57), «Ideale Fragen in Reden und
Vorträge behandelt» (1878), medudgiver af «Zeitschrift
für Völkerpsychologie und Sprachwissenschaft».
Läzarusorden, et riddersamfund, dannet ca. 1150 i
Jerusalem til pleie særlig af spedalske. I Europa fik
ordenen sit hovedsæde i Boigni i Frankrige. Den ital.
gren af ordenen blev 1572 sammensmeltet med
Mauritius-ordenen og deltog i kontrareformationen.
Lazuli^t, et sjeldent blaaligt mineral, som kemisk er
et sandholdigt magnesiumfosfat.
Lazzaro (San L.), liden laguneø, 3 km. s ø. f. Venedig
med et armenisk kloster. Blev ødelagt af jordskjælv 1908.
Lazzarön (ital., af Lazarus, den fattige mand, som
omtales Luk. 16, 19 f.), fattig, pjaltet person, tigger; især
betegnelse for den laveste almue i Neapel, som ernærer
sig ved tiggeri og lever og dør paa gaden. De dannede,
især i tidligere tid, et uroligt element, altid rede til
op-tøier og oprør og næsten altid paa Bourbonernes side.
De er nu uden betydning og sterkt reduceret i antal.
Lazzarri, Donato, se Bramante.
Lazzi [la’ttsi] (ital., fiert. af lazzo), komisk gebærde,
slet vits, skuespillerens egne lystige paafund i den gamle
italienske maskekomedie, muntre indfald udenfor rollen,
farceløier.
tilbage; indfrî ; inddrage; (g) ogs.
trække sig tilbage, fjerne sig =
se retirer (f); ® ogs. høste, vinde;
(hav) falde, synke.
retiredness @
tilbagetrukkethed; afsondrethed.
retirement @ bort , afgang;
fratræden, afsked; (ensomt)
opholdssted.
retirieren ® trække sig tilbage.
retlede — (t) leiten; führen;
Anweisung geben - (e) direct,
guide - (f) guider, diriger.
retledning - ® Leitung,
Führung f - @ guidance; hints pl
-(D direction f.
retlinjet - ® geradlinig,
gerade — ©rectilineal, linear;
right-lined — (?) rectiligne, droit.
retløs — (t) rechtlos — (e) law-
less — (î) sans (privé de ses) droits;
anarchique; arbitraire.
retmæssig — ® rechtmässig
Ce) legitimate, lawful; right(ful)
- (f) légitime.
retmæssighed — ®
Rechtmässigkeit f - legitimacy,
lawfulness - ® légitimité f.
retning — ® Richtung f — @
direction; (beliggenhed) bearing;
(af strøm) set(ting); (sindets,
tankens) tendency, tenor; (religiøs)
persuasion ; (r. høire) dress by the
right; (i samme r.) to the same
effect - d) direction f; sens m;
(mil.) alignement; (aandelig)
tendance; (sprogl.) section f.
retombée ® f, fod af hvælving,
retomber (D falde (om, ned)
igjen, tilbage; (haar) falde, hænge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
