Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leitmeritz ... - Ordbøgerne: R - revivifier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Leitmeritz—Leksviken
74
Østerrige), vauder 2387 km.^ og falder, 178 km. lang, i
Lille Donau ved Ungarisch-Altenburg.
Leitmeritz, by i det nordlige Böhmen, ved Elben,
der herfra er seilbar; 13 075 indb. (1900). L. har
katedral og driver livlig handel.
Leitner, Gottlieb Wilhelm (1840—99), orientalist,
født i Ungarn, kom som barn til Tyrkiet og blev tidlig
fortrolig med flere østerlandske sprog; 1859 ansat ved
Kings college i London som lærer i tyrkisk, arabisk og
nygræsk; 1864 blev han kaldt til Indien, hvor han
udfoldet en meget fortjenstfuld virksomhed, ikke alene
gjennem anlæg af skoler og biblioteker, men ogsaa ved
udgravninger og sprogstudier. Senere vendte han tilbage
til England, hvor han overtog ledelsen af en
opdragelsesanstalt for unge indere.
Leitrim [iftrim], grevskab i nordvestlige Irland, prov.
Gonnaught, grænser mod nord til Donegalbugten, i vest
til Sligo, i syd til Roscommon og Longford og i øst til Cavan
og Fermanagh. 1588 km.^ med 69 201 indb. (1901), hvoraf
90.4 pct. katoliker. Hovedstad er Garrick on Shannon.
Leiv Eriksson, se Leif Eirikssøn.
Leixner(-Grünberg), Otto v. (1847—1907), t. digter
og litteraturhistoriker. Hans skjønlitterære produktion,
vers og noveller, er lidet betydelig; bedst er hans «Sprüche
und Stachelreime» (1890; «Ausw. poet. Schriften», 3 bd.,
1905). Han har udgivet «Geschichte der deutschen Litt.»
(2 bd., 3 udg. 1906), «III. Gesch. der fremden Litt.»
(2 bd., 2 udg., 1898) samt et kulturhistorisk verk «Unser
Jahrhundert» (2 bd., 1880—82) og skrev desuden om
kunstneriske, sociale og religiøse emner. Fra 1885 til
sin død redigerede han «Deutsche Romanzeitung».
Lejre, d. landsby lidt syd for Roskildefjord. L.-egnen
har været befolket lige fra den ældre stenalder. I
jernalderens slutning vides L., som paa den tid vistnok var
kongesæde, særlig at have været midtpunkt for historiske
begivenheder, saaledes kampe mellem daner og
hadbarder, kong Rolfs fald og senere kong Olavs (ca. 812).
Lek, en arm af Nedre Rhin, skiller prov. Utrecht fra
Geldern og falder under navnet Nieuve Wate r weg
ud i Nordsjøen ved Hoek van Holland.
Leka, 57 km.^ stor ø i Nordre Trondhjems amt paa
grænsen mod Nordlands amt. L. udgjør omtrent
halvparten af herredet af samme navn. Paa øen bor der
700 mennesker spredt langs kysten. Omkring kirkestedet,
der ligger ved kysten i nordøst, er bebyggelsen tæt.
Øens indre er opfyldt af ikke synderlig høie fjelde,
hvoriblandt merkes Lekatind (422 m.) og den vakkert
formede Leka mø (s. d.). Langs øens nord-, øst- og
sydkyst fører offentlig kjørevei.
Leka, herred i Nordre Trondhjems amt paa grænsen
mod Nordlands amt, 104.28 km.^ med 1125 indb.; 10.8
pr. km.^ Herredet, der svarer til L. sogn af L.
prestegjeld, er et kystdistrikt; det bestaar udelukkende af øer,
hvoriblandt nævnes den 57 km.^ store L., den 4.7 km.^
store Madsø samt omtrent halvparten eller 37.5 km.^ af
Austra. Mellem L. og Austra gaar den brede L.-fjord,
der danner den vanlige dampskibsled paa Nordland.
Øerne er bjergrige. Paa L. naar L.-tinden en høide af
422 m. og paa Austra Gutvikfjeldet 594 m. Paa sydspidsen
af L. ligger det kjendte fjeld L.-møen (s. d.). Vest for
L. ud mod Nordishavet ligger flere grupper af nøgne
revivifier—revoici
smaaøer, holmer og skjær, hvoriblandt nævnes Sklinna
og Horta (Hortensvær). Sklinnaøgruppen er nu ubeboet,
men paa Horta bor der 70 mennesker. Af arealet
opgiven 7.1 km.^ at være aker og eng, 60 km.^ skog
(løvskog), resten er udmark, snaufjeld, myr og vand; areal
ferskvand ialt 1.4 km.^ Inden herredet opgives at være
1215 maal til dyrkning skikket jord. I tidsrummet
1901—07 er der nyopdyrket 270 maal. Havnegangene
er utilstrækkelige. Der er to meierier. Den vigtigste
næringsvei er fiskeri. For L. sammen med Gravik var
i 1908 udbyttet af skreifisket 63 800 kr. og for de øvrige
fiskerier 37 000 kr., deraf 10 000 kr. paa kveitefisket.
Ved Sklinna fiskevær opfiskedes der i 1908 af 522 fiskere
i 83 baade 175 000 stkr. skrei. L. sparebank, oprettet
1906. Antagen formue 1909 (sammen med Gravik)
424 800 kr., indtægt 208 890 kr. Adskillige oldfund fra
jernalderen. Herredet staar i lokal dampskibsforbindelse
med Brønnøy og Rørvik; desuden er der flere
anløbssteder for de nordlandske kystruter.
Lekain [løkæ’J, Henri Louis (1728—78), fr.
skuespiller. Oprettede 1748 et privatteater i Paris, men
optoges 1752 ved Voltaires hjælp som medlem af
Comédie française’s personale. Hans naturlige, sanddru,
uaffekteret naturalistiske spillemaade indbragte ham af
hans store velynder den ros, at han var den eneste
virkelig tragiske skuespiller. Han efterlod sig interessante
«Mémoires», som blev udgivet af hans søn (1801; sidste
udg. 1874).
Lekamøen, 126 m. høit, eiendommelig formet fjeld i
den sydlige del af øen Leka, Leka herred. Nordre
Trondhjems amt. Seet fra sydøst, fra leden, tager dette fjeld
sig ud som en kvindeskikkelse med langt gevandt paa
flugt mod syd. Deraf navnet.
Lekorn er i visse distrikter betegnelse for hvirvlerne
i en dorg (s. d.).
Leksdalen kaldes det dalføre, der fra Heil
jernbanestation i Nedre Stjørdalen skjærer sydover og senere
østover ind mod grænsen mellem Nordre og Søndre
Trondhjems amt. I den øvre del af dette dal føre er der
skydebane for feltartilleriet og i den midtre del for det
infanteri, der eksercerer paa Værnesmoen. L.
gjennem-strømmes af elven Leksa, der falder i Stjørdalselven
straks øst for Heil jernbanestation. Gjennem L. fører
hovedvei over til Selbu.
Leksikon (græ., af lexis, ord), ordbog; leksikograf,
ordbogsforfatter ; leksikalsk, behandlet som i en ordbog,
efter ordbogen.
Leksviken, herred i Nordre Trondhjems amt, nord for
Trondhjem,431.19km.2med3024indb.(1910); 7.01pr.km.2
Herredet, der svarer til L. prestegjeld med L, og
Stranden sogne, er et fjorddistrikt paa nordsiden af den indre
Trondhjemsfjord. Terrænet er smaakuperet. Afrundede,
ikke synderlig høie skogaaser veksler med smaavande
og myrstrækninger. Høiden paa aaserne er mellem 400
og 550 m. Fjeldene falder for det meste steilt mod
kysten. Ved kirkestederne L. og Stranden viger
skog-aaserne noget unda og giver plads for grupper af gaarde
i veldyrkede bakkepartier. Af arealet opgives 19.9 km.^
at være aker og eng, 112.0 km.^ at være skog (naaleskog),
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand; areal
ferskvand ialt 28.0 km.^ Der opgives at være 3021 maal til
revivifier revivify @ kalde
til live i^en.
reviviscence © gjenoplivelse.
reviviscent @ lev(n)ende op
^^ revle - ® Sandbank f, Riff n
- @ bar, small reef, shelf - ®
banc (m) de sable.
revne — ® bersten, platzen,
reissen - © split, tear ; (skib) part.
separate; (briste) crack; (sprække)
burst — (f) se fendre; se crevasser,
crever; s’entr’ouvrir; (hud) gercer;
(glas) se fêler.
revne — ® Sprung, Spalt, Riss
m, Ritze f — ©(rift) rent; (spræk)
chink, crack; (større) fissure — ®
fente, crevasse f; (hud) gerçure f;
(i mur) lézarde f.
revnefærdig (af latter) : være
r. - ® sich von Lachen ausschütten
wollen — © crack his sides with
laughter, laugh like to die (split
himself) - ® crever (mourir) de
rire.
revocability ©
tilbagekaldelighed, -tagelighed; ophævelfghed.
revocable (e), révocable (f)
som kan kaldes, tages tilbage,
ophæves; (?) Ggs. afsættelig.
revocation révocation (D
f, tilbagekaldelse, -tagelse;
ophævelse; ® ogs. afsættelse.
révocatoire (f), revocatory
@ tilbagekaldende, -tagende;
ophævende.
revoice @ give stemme igjen;
reparere (orgelpibe).
revoici me r.! her er jeg
igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
