Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lembcke ... - Ordbøgerne: R - revolve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
rhabiller—rheumatism
og vidjebeltet. Kj en dt for sine eiendommelige vandringer;
lever i store kolonier, men uvist af hvilke grunde, maaske
næringsmangel paa grund af overbefolkning, vandrer 1.
ofte i umaadelig store, samlede skarer ned i lavlandene,
drager stadig i bestemt retning og sees svømme over
elve, ja endog over brede fjorde, om den møder saadanne;
disse vandringsskarer, der undertiden gjør megen skade
paa planteveksten, følges af mange rovdyr, særlig af
ugler, og synes efterhaanden at udtyndes og gaa tilgrunde;
angrebet sætter de sig paa bagbenene og yder kraftig
modstand; saa smaa de end er, gjør de endog modig
front mod mennesket. Skogl. (m. schisticolor), ligeledes
i det nordlige Skandinavien, er ikke større end en
hus-mus. En tredje arktisk, circumpolær art (m. torquatus),
alm. f. eks. i Nordøst-Grønland, er meget langhaaret.
Lemænepidemier optræder ofte med en overmaade
udbredt dødelighed under lemænenes store vandringer.
Beror ifølge undersøgelser paa det norske
veterinærlaboratorium af direktør dr. Malm og senere af dyrlæge Horne
i hvert fald oftere paa smaa kuglebakterier, der ifølge
Malms undersøgelser kan besidde en stor smitsomhed.
Lemænfeber optræder oftere under lemænepidemier
hos mennesker og ytrer sig bl. a. ved ondt i halsen og
diarrhoe og skal tildels ogsaa kunne antage et tyføst
præg. Antages at skyldes drikkevand, smittet af syge
lemæn; er ikke undersøgt bakteriologisk.
Lemængris, se Sneugle.
Len, se Lensvæsen.
Lena (nu Kungslena), sogn i Vartofta herred,
Skara-borgs län, hvor der 1208 stod et slag mellem Erik
Knuts-son og Sverker Karlsson, hvilken sidste understøttedes
af en dansk hær, men led nederlag. En gaard L. i
nærheden af Kungslena tilhørte i middelalderen Folkungerne,
og her fandt Torgils Knutssons fængsling sted 1305.
Lena, elv, som udspringer fra en del smaavande inde paa
skogtrakterne i grænsen mellem Vestre Toten og Hurdalen,
flyder først mod nord og efter at have forenet sig med
Bøvra mod øst gjennem Lensbygden og falder ved
Totenviken i Mjøsen. Nedslagsdistrikt 303 km.^; danner
et vandfald (Høienfald), der for tiden (1910) opgives at
repræsentere 125 eff. hk. Efter elven har en
jernbanestation paa strækningen Reinsvold—Skreia faaet navnet L.
Lena, stor elv i Sibirien, begynder paa Baikalfjeldene
nær nordbredden af Baikalsjøen og rinder først mod
n.ø., senere mod nord ud i Nordishavet; ved udløbet
stort delta. Den optager Vitim, Aldan, Viljui etc. Længden
er omtr. 4600 km., vandomraadet 2—2^!% mill, km.^ Ved
Jakutsk er elven isfri i mai—oktober, og der er
regelmæssig dampskibsfart fra byen opover elven; men
mundingen er ofte stængt af is hele aaret. Landet omkring er
rigt paa mineraler (guld, bly, kobber, kul, svovl, salt etc.).
Ved det øvre løb bor der russere, længere nede indfødte.
Lenaia, vinpresserfesten, feiredes i Athen for Dionysos
i maaneden gamelion (jan.—feb.).
Le Nain [lønæ’], Louis (omkr. 1593—1648),
Antoine (omkr. 1598—1648) og Mathieu (omkr. 1607—
77), fr. malere, brødre. Af deres arbeider, som
hovedsagelig er udført i fællesskab, har genrebillederne med
emner fra bøndernes liv stor interesse, da de er et
ene-staaende fænomen i tidens franske kunst. Disse billeder
tilskrives i almindelighed de to ældste brødre; Mathieu
Lemænepidemier—Lenbach
80
staar med sine portræter og historiebilleder nærmere
tidens almindelige kunst.
Lenard, Philipp von (1862—), t. fysiker, 1898
ordinær professor i Kiel og fra 1907 i Heidelberg, fik
1905 Nobelprisen for fysik. Berømte er L.s studier over
katodestraaler (s. d.), navnlig de forsøg, hvorved han lod
katodestraaler træde ud af det Grookes’ske rør (s. d.)
gjennem et lidet «vindu» af aluminium, saa han kunde
studere dem i fri luft (L.-str aal er). Har endvidere
studeret fosforescens (delsvis med bistand af nordmanden
Sem Sæland), elektricitet ved vandfald m. m.
Lenau, Nikolaus (1802—50), t. digter. L., hvis
egentlige navn var Nikolaus Franz Niembschvon
Strehlenau, blev født i Gzatad i Ungarn. Han
studerede ved forskjellige østerrigske universiteter uden at
kunne bestemme sig for noget enkelt fag og afbrød
studierne helt, da han 1831 ved arv var kommet i
besiddelse af en liden formue. Han drog nu til Stuttgart
for at udgive sine digte, og han kom her ind i den
schwabiske digterkreds, der virkede oplivende og
beroligende paa hans sind, som allerede da var meget oprevet
efter en ulykkelig kjærlighedshistorie. 1832 reiste han
dog, drevet af en indre uro og uden nogen bestemt plan,
over til Amerika, men han følte sig i ingen henseende
tilpas i dette materialistiske samfund og vendte aaret
efter tilbage til Stuttgart. Efter udgivelsen af sine første
digte var han eii af Tysklands berømte digtere, han blev
fra alle kanter mødt med sympati og anerkjendelse,
men hans melankoli tiltog stadig, og 1844 blev han
uhelbredelig sindssyg. Han døde paa anstalten Döhling ved
Wien. Han udgav to digtsamlinger, «Gedichte» (1832)
og «Neuere Gedichte» (1838), de større episke digtninge
«Savonarola» (1837, d. overs. Kbh. 1876) og «Die
Albigenser» (1841) samt dramaet «Faust» (1836). Et andet
dramatisk arbeide, «Don Juan», blev fundet og udgivet
efter hans død. L. er ved siden af italieneren Leopardi
de ulykkeliges digter fremfor nogen anden, og i sin
stemningsmættede, gjennemreflekterede lyrik aabenbarer
han den dybeste naturfølelse. [Litt. : I Hempels
klassiker-udg. «Sämtliche Werke»,
2 bd., med biografi af
G. A. von Bloedau.]
Lenbach, Franz von
(1836—1904), t.
portrætmaler. Han begyndte 20
aar gammel paa
akademiet i München, blev
kort efter Piloty’s elev,
reiste i 1858 til Rom.
Hans første arbeider som
«Titusbuen» (1858) og
«Hyrdedrengen» (1860)
viser paavirkning fra
læreren. Af størst
betydning for hans kunst blev
dog det hverv, han i
1860-aarene fik af den
bekjendte mæcen grev
Schack, at kopiere en
række gamle malerier.
Han erhvervede sig under
rhabiller (f) sætte, gjøre istand;
raade bod paa, gjøre godt ipjen.
(se) r. klæde (sig) paa igjen, om ;
opklæde.
rhabilleur ® m, reparatør (ur,
vaaben); kjedelflikker.
rhapontic ® m, slags rabarbra.
r(h)apSOde (?) m, rapsode,
rhapsodic r(h)apsodique
(?) rapsodisk, usammenhængende.
r(h)apsodie (?) f, rhapsody
(g) rapsodi, sammensurium.
rhapsodist (g) vandrende
folkesanger hos de gamle grækere ;
improvisator = r(h)apsode ® m.
rhea @ en strudseslegt ; nandu,
amerikansk struds.
rheinberry @ (bot.) troldheg,
gjeitved.
rheinisch (t) rhinsk.
Rheinwein ® m, rhinskvin,
rhénan Rhenish (e) rhinsk;
@ ogs. rhinskvin.
rheometer @ strømmaaler,
galvanometer.
rhéteur (î) m, retor;
talekunstner, -lærer; frasemager.
rhetoric ©, rhétorique ® f,
retorisk, talekunst, veltalenhed.
(classe (f) de) r. ® næst øverste
klasse, être en, faire sa r.
gaa (være) i næst øverste klasse,
rhetorical (e) retorisk,
rhetorician rhétoricien
(f) m, retor(iker); ® ogs. elev af
næst øverste klasse.
rheum @ snue;
forkjølelses-syge, -slim.
rheumatism (ê) reumatisme.
Franz von Lenbach.
(Brudstykke af et selvportræt.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
