Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liezen-Mayer ... - Ordbøgerne: R - roche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Liezen-Mayer—Ligbrænding
154
roche—rockling-oil
Liezen-Mayer, Alexander (1839—98), ung. maler,
elev af Piloty. Hans historiemalerier med deres
ud-merkede stofgjengivelse og hans dygtige portræt r
skaffede ham adskillig anseelse; men mest kjendt er hans
illustrationer, f. eks. til «Faust», «Lied v. d. Glocke» etc.
Af hans malerier kan nævnes det legemsstore «Elisabeth
underskriver Maria Stuarts dødsdom» (1873, galleriet i
Köln).
Lifepreserver [laif-prdzdv9] (eng., «livsbeskytteren»),
stok med en blyknap i.
Liffey [li’fi], elv i Irland, prov. Leinster, begynder i
Wicklowfjeldene og munder ud ved Dublin, 114 km. lang.
Royal Canal fører fra L. til Shannon.
Lifjeld (el. L i f j e 1 d e n e), flere steder forekommende
navn paa enkelte fjeldtoppe og fjeldkomplekser i det
sydlige Norge. Særlig nævnes L. i Telemarken, hvorved
forstaaes det betydelige fjeldkompleks mellem
Seljord-vandet—Bødalen i syd og Hjartdal—Sauland i nord. L.
opdeles ved smaa dalfører i forskjellige retninger i en
række adskilte partier. Bebyggelsen og skogen strækker
sig langt opigjennem de smaa dalfører og har tidligere
gaaet endda længere op. De forskjellige fjeldtoppe ligger
paa høider mellem 1000 og 1500 m. Flere turistveie
fører gjennem disse trakter, og i den sydostre skraaning
(Bø herred) ligger det kjendte L. sanatorium, et yndet
sommeropholdssted. Ogsaa tildels aabent om vinteren.
Lifiand, se Livland.
Lig, kadaver, det døde legeme, i hvilket dødstegnene,
de kadaverøse forandringer efterhaanden indfinder sig:
ligpletterne, l.s afkjøling, dødsstivheden og forraadnelsen.
Ligpletterne fremkommer ved, at blodet sænker sig i
karrene til de lavest liggende dele af 1., og indtager
derfor i regelen rygfladen; deres farve er i regelen blaarød.
Legemets afkjøling, dødskulden, begynder med døden,
undertiden dog først efter en forbigaaende, indtil 20 min.
varende temperaturstigning, der kan naa op til 44°;
efter nogen tids forløb holder 1. samme varmegrad som
omgivelserne. — Dødsstivheden begynder et par timer
efter døden, først i tyggemusklerne og nakken, sidst i
lemmerne. Efter 6—12, senest inden 24 timer er hele
legemet stivt. Efterhaanden svinder dødsstivheden i
samme orden, hvori den er indtraadt, og efter 2—3 døgns
forløb er den ophørt. — Forraadnelsens indtræden
afhænger af forskjellige forhold, navnlig den dødelige
sygdoms art og ligets ydre omgivelser, især den omgivende
temperatur og luftens fugtighed. Ved l.s forraadnelse
fremkommer den karakteristiske liglugt, og der udvikler
sig luftarter som bevirker, at 1. svulmer op. Denne
opsvulmen kan, navnlig i underlivet, blive saa sterk, at
der kan ske en sprængning. Denne kan foregaa med
betydelig kraft og ledsages af hørlige knald. [Litt.: K.
Pontoppidan, «Retsmedicinske forelæsninger», 2 række.]
Lig (paa seil), de taug, hvormed et seil er kantet,
raa-eller gafifellig, underlig, sidelig.
Liga (ital., fr. ligué), forbund, var i renaissance- og
reformationstiden en ofte brugt betegnelse for politiske
alliancer. La ligne du bien public sluttedes 1465
mellem franske storvasaller mod Ludvig XI, fik dog
ingen afgjørende betydning. L. i Cambrai sluttedes 1508
mellem Frankrige, Spanien, keiseren og paven mod
Venedig, men afløstes 1511 af en hellig 1. mellem
paven, Spanien og Venedig, siden England og Schweiz,
mod Frankrige. En ny hellig 1. indgik Frankrige,
England og paven 1526 mod Karl V. Af anden art var
den hellige eller katolske 1., der stiftedes 1538 af
tyske katolske fyrster, men hurtig opløstes; idéen
gjen-optoges 1609, og denne 1. spillede før og i begyndelsen
af trediveaarskrigen en ikke liden rolle. — Oprindelig
ogsaa af religiøs natur var den franske hellige 1., der
1576 kom under ledelse af aristokratiet og benyttedes til
kamp mod kong Henrik III; den forsvandt efter Henrik IV’s
tronbestigelse. Jfr. Patriotligaen.
Ligame^nter, seneagtige baand, som holder de et led
dannende benender sammen eller et organ fæstnet i en
bestemt stilling. Se Menneskets anatomi.
Ligatür (lat., baand). 1. I kirurgien den operation, ved
hvilken man ombinder en aare, en tarm eller andet
kanal-formet organ for at stanse passagen gjennem dette
(underbinding). Hyppigst anvendes 1. paa blodkarrene for at
stanse blødning ved læsion af disse, eller naar de
over-skjæres under operationer. Til 1. anvendes silketraad
eller en af tarme dannet traad, katgut, som i løbet af
kort tid opsuges af det omgivende væv. L. lægges alm.
lige ovenfor overskjæringen. Sjeldnere underbindes karret
nu paa et sted fjernt fra læsionen, idet man dissekerer
sig ind til karrets hovedstamme der, hvor den er lettest
tilgjængelig. Ved l.s indførelse (Ambroise Paré, s. d.)
skede der et meget stort fremskridt i kirurgien. —
2. (Mus.). L. er sammendragning af to eller flere noter
af samme tonehøide til en enkelt, hvilket betegnes med,
at disse noter forbindes ved en bue. I den ældre
mensuralmusik betegnede 1. en meget indviklet
sammendragning af notegrupper, der blev sunget paa en enkelt
stavelse. — 3. (Typ.). Typer med to sammenstøbte
bogstaver, saaledes i fraktur: å), d, ff, ft, fï, II, fi, ff, fl, ff, ft, fe-
Ligbrænding er kjendt fra oldtiden som fast eller
hyppig skik hos en hel del folkeslag, ogsaa blandt de
første kristne i Rom. Men efterhvert som kristendommen
og muhammedanismen skred frem, blev begravelse af
ligene i jorden eneraadende. — Fra midten af 19 aarh.
er der inden den europæiske civilisation søgt reist en
stemning for atter at indføre 1. Hygienisk seet er denne
bevægelse imidlertid kun svagt begrundet, idet
kirkegaarde, som anlægges og administreres fornuftig, ikke
rummer nogen fare for den offentlige sundhed (se ß
e-g r a v e 1 s e). — Spørsmaalet om 1. er i Norge ordnet ved
lov af 11 juni 1898 samt kgl. resol. af 1 og 16 april 1909.
Forat 1. skal kunne foretages, kræves der erklæring
skriftlig eller mundtlig i vidners overvær fra afdøde om, at
1. ønskes, erklæring fra afdødes læge og embedslægen om
dødsaarsagen samt politiets tilladelse til brænding. Asken
efter brændingen, der udgjør ca. 5 pet. af legemsvegten,
opsamles og begraves paa kirkegaard eller opbevares i en
urnehal (columbarium, s.d.). Bisættelse foregaar i
krematoriet under kirkelige ceremonier. Arbeidet for fremme af
1. har i Norge været ledet af Norsk ligbrændingsforening
(stiftet 1889) og Bergens ligbrændingsforening (stiftet 1892).
— Krematorium er et 1.s-anlæg, der i hovedtrækbestaar
af et kapelrum med katafalk, et ligkammer og en
under-kjelder, hvori forbrændingsovnen er anbragt, samt et
urnerum. Kapelrummet udstyres som et vanligt
begravelseskapel med korparti og siddepladse for publikum.
roche (rock)-lime @ ulæsket
kalk.
roche ® f, rocher m, klippe,
sten; bergart.
röcheln (t) ralle,
rochet (e) & (f) m, messeserk,
-hagel, roue (f) à r. ® sperhjul.
rocheux (f) klippefuld, fjeldrig.
Rock ® m, frak, skjørt, den
bunten R. anziehen trække i
kongens klæder, i trøien.
rock @ klippe(blok), skjær;
rokkehoved; rugge paa (med), rokke,
gynge, vugge; vakle, rave ; vuggen,
gyngen; en art grib (kondor),
rock-butter (^ bergsmør.
rock-cod torsk, fanget paa
klippegrund.
rock-crystal @ bergkrystal.
rockelay ©, Rockelor (t) m,
rokelor, kort leise-, regnkappe,
-kaabe.
Rocken ® m, (spinde)rok.
rocker © vugger; gjænge paa
vugge; gyngesto!, hest.
rockery © klippeanlæg,
rocket © raket; sløvetræ til
lansespids ved turneringer;
aker-kaal, -sennep; gaa ret tilveirs.
rock-fish © almindelig kutling,
smørbuk.
rockiness (e) klippefuldhed,
stenethed.
rocking-chair (g gyngestol,
rocking-horse (e) gyngehest,
rocking-stone (è) ruggesten,
rockling @ fisk, nær i siegt
med torsk.
rockling-oil (e) petroleum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
