Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liljefors ... - Ordbøgerne: R - rojen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Liljefors—Lilleasien
166
rojen-roll
éÊ-
træagtig stamme. De linjeformede og helrandede blade
har en bred skede, som omfatter stængelen.
Blomsterstanden er endestillet, blomsten regelmæssig, undersædig
med fem tretallige kranse, støvdragerne med indadvendte
knapper. Trerummet kapsel med rumdelende
opspring-ning. 1600 arter, væsentlig i den gamle verdens varmere
slettelande og steppeegne. De er for det meste
vaar-blomstrende. Herhen mange prydplanter som lilje,
tulipan, hyacint, keiserkrone o. fl. Som
kjøk-kenplanter dyrkes forskjellige arter løg. Aloe
anvendes i medicinen.
Liljefors, Bruno Andreas (I860—), sv. maler, f. i
Upsala, elev af akademiet 1879—82. Ivrig jæger som
han er, har han helt fra sin første fremtræden som
kunstner næsten udelukkende gjengivet svensk dyreliv
og da især fuglenes liv, til en begyndelse detaljeret, med
hovedvegten paa det realistisk fortællende, senere med
større bredde, mere stemning og med en stadig sterkere
stræben efter dekorativ monumentalitet, altid med en
evne til at træffe bevægelsen, der kun kan sammenlignes
med de japanske mesteres, men med mindre artistisk
overlegenhed. Typiske prøver paa hans tidligste periode er
billeder som «Jagende
kat» (1883, Göteborgs
museum) og «
Rævefamilie» (1886,
Nationalmuseet i Stockholm).
Fra hans senere tid
kan nævnes: «Havørne»
(1897, smst.), «Hvilende
vildgjæs» (1898, Statens
museum,Kbh.) og
«Vildgjæs» (1907,
Nationalmuseet i Stockholm);
en række billeder fra
denne periode findes
ogsaa i Thielska
galleriet i Sthm.
Kunstmuseet i Kristiania eier
«Teister» (1901). Fra
L.s haand findes ogsaa et par figurbilleder og nogle
landskaber. [Litt.: Tor Hedberg, «B. L.» (Sthm. 1902);
gjengivelser af hans betydeligste verker i «Små
konst-böcker» nr. 5 (Lund 1910).]
Liljeholmen, jernbanestation i Sverige, kort syd for
Stockholm, paa sydsiden af Arstaviken, med store
repara-tionsverksteder og stor dampskibstrafik.
Liljekonval, lillekonval, se Konval.
Liijencrantz, Johan (1730—1815), sv. finansmand,
hed opr. Westerman, uddannedes i kommercekollegiet
og ved omfattende reiser i Europa; 1761 handelsintendant,
1770 kommerceraad, var under Gustaf III som statssekretær
finansernes egentlige styrer. Med stor kraft arbeidede
han paa at bringe pengevæsenet i orden og ophjælpe
næringslivet, blev 1777 friherre, 1778 præsident i
stats-kontoret, men tog sin afsked 1786. S. a. udnævntes han
til rigsraad og 1789 til præsident i kommercekollegiet.
Lilla, af fr. lilas, syrin, lys fiolet farve, blandingsfarve
af rødt og blaat.
Lille, Axel (1848—), finsk politiker og publicist.
Gand. jur. 1879, dr. jur. 1882 med afhandlingen «Anders
Bruno Liljefors: Vildgjæs
Ghydenius i forhållande till samtida nationalökonomer».
Fra 1885 medlem af landdagen, fra 1891 som
repræsentant for Helsingfors. 1883 en af stifterne og redaktør af
«Nya pressen», hvorved han fik stor indflydelse ved sin
af et usvigeligt frisind baarne kamp mod russisk
indblanding og overgreb. Bladet blev juni 1900 undertrykt.
Senere var L. en tid som landflygtig bosat i
Stockholm og vedblev herfra i skrift og tale at kjæmpe for
Finlands sag. Ogsaa i de store kulturlande er hans
skarpe pen virksom. Lever for nærværende (1911), sterkt
truet af magthavernes uvilje, i Helsingfors.
Lille [li’l] (flam. Ryssel), Frankrige, hovedstad i
Norddepartementet, ved Deulekanalen og Nordbanen; 206 000
indb. Sterk fæstning (citadellet Vaubans mesterverk).
Stats- og frit katolsk universitet. Betydelig tekstil (lin-,
uld-, bomulds-) og anden industri (1 million
uldspindestole), stor handel. L. blev anlagt i 10 aarh. af greverne af
Flandern, tilfaldt 1477 Habsburgerne, 1667 taget af Frankrig.
Lille a ligger en oktav under kammertonen. Oktaven
og alle dens toner betegnes med ordet «lille».
Lilleaker med Schlægerbraaten og Bestum,
tætbebyggede villa- og arbeiderkvarterer straks v. f. Kra.
(4 km.) ved
Drammens-banen , Aker herred.
Ved Bestum er
væsentlig villabebyggelse, ved
L. og Schlægerbraaten
væsentlig
arbeiderkvarterer for arbeiderne ved
de store brug langs
Lysakerelven. lait bor
der 1466 indb. (1900) i
80 huse.
Lilleasien, halvø i
Vest-Asien, stikker ud
i Middelhavet mellem
Sortehavet i nord,
Ægæerhavet i vest og
det eg. Middelhav i syd.
Afgrænsningen ind mod
land er ubestemt og størrelsen derfor ogsaa; det
politiske begreb L. omfatter omtrent 500000 km.’^^ (som
Spanien). — L. er i det store og hele en høislette med
randfjelde i nord og syd. De nordre randfjelde gaar
parallelt med Sortehavet fra den russiske grænse i øst
til omkr. Kap Baba (31^/2° ø. 1.), men de er ikke
sammenhængende; de er høiest helt i øst, i Lasistan. De
sydlige randfjelde, som med et fællesnavn kaldes Taurus,
er meget mægtigere og mere sammenhængende; under
andre navne fortsætter de østover lige til Armenien.
Den høieste del af Taurus heder Bulgar Dagh (omtr.
3500 m.). Høisletten mellem fjeldene er omtr. 1000 m.
høi. Den er flad over store vidder, men enkelte høie
fjeldkjeder og toppe reiser sig brat op af den, f. eks.
den vældige udslukkede vulkan Erdsjisjas (3960 m.).
Sletten er meget tør, en stor del af den er steppe eller
ørken. Den helder vestover, og ud mod Ægæerhavet
aabner der sig mange frugtbare dale. Vestkysten er
sterkt indskaaret af havet, og udenfor ligger mange øer.
Elvene er i regelen korte og har meget skiftende
vandstand; den største er Kisil Irmak (oldtidens Halys), som
rojen ® ro.
rok — (t) Spinnrad n,
(Spinn)-rocken m — @ spinning wheel —
® rouet m (à filer).
rokke (tisk) — ® Roche(n) m
- ® rayflsh - ® raie f.
rokke — ® (hin und her)
bewegen, schaukeln ; (fig.) erschüttern,
zum Wanke bringen ; (r. ved noget)
an etwas rütteln — (§ rock; (fig.)
shake - ® ébranler, remuer ; (intr.)
branler; chanceler.
rokkehjul – ® Spinnrad n
-(g spinning wheel - ® roue (f) de
rouet
rokkehoved — ® Rockenstock,
Flachskopf m - (^ distaff - (f)
quenouille f.
roklub — ® Ruderklub m —
© rowing club — ® club (m) de
rameurs.
rokoko — (t) Rokoko n — ©
& (f) rococo m.
rôle ® m, rulle; dokument;
(beskrevet) blad; liste; fortegnelse;
rolle; rul.
rôlet ® m, (liden) rolle,
rolig — ® ruhig; unbesorgt —
© tranquil; quiet, calm; (sat)
composed, sedate ; (fattet) collected
— ® tranquille, calme; (beroliget)
rassuré.
rolighed se ro.
roll (é) rulle, trille;
sammenrulle ; vikle (tulle) ind; valse, jevne;
kjevle (deig); slaa (en) hvirvel (paa);
gaa rundt; hvirvle; (subst.) rullen;
rulle, valse ; fortegnelse ; dokument,
protokol ; aarbog, krønike ; rund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
