Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lister ... - Ordbøgerne: R - rouleur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Lister—Lister og Mandal amt
206
rouleur—roundelay
forelæsninger over det spanske drama. Var tillige en
flink lærer og habil popularisator; han lavede en spansk
antologi, en matematisk lærebog og en sammentrængt
fremstilling af verdenshistorien (paa grundlag af Ségurs);
til Marianas og Minanas «Spaniens historie» skrev han
et supplementsbind.
leister [li’std], Joseph, lord (1827—), eng. læge, 1860
kirurg ved Royal informary i Glasgow. 1869 Syrnes
efterfølger i Edinburgh
og 1877—93 professor i
kirurgi ved Kings college
i London. Ledet af
teoretiske betragtninger
over
forraadnelsespro-cessen (efter Pasteurs
forudgaaende arbeider)
og af det faktum, at
subkutane saar helede
hurtigere end aabne,
opdagede han 1867
karbolsyrens antiseptiske
egenskaber og
fuldkommengjorde efterhaanden
sin
saarbehandlings-metode, saa at hans
«antiseptical treatment»
1871 stod fuldt færdig,
og dermed var det største
fremskridt fuldbyrdet,
som kirurgien nogensinde
har seet. Af hans antiseptiske metode er den nu herskende
aseptiske fremgaaet. L. modtog talrige æresbevisninger,
blev udnævnt til peer 1897 og til æresborger af London.
Lister (el. Listerlandet) er navnet paa den flade
kyststribe paa halvøen mellem Farsund- og
Lyngdals-fjorden i øst og L -fjorden i vest. L. udgjør den
sydvestlige del af Vanse herred. Terrænet i det egentlige
L. er fladt, myrlændt og træbart med flere store vande,
hvoraf dog flere nu skal udtappes. L. er vel opdyrket
og saa tæt bebygget, at der bor mellem 1200 og 1300
gaardbrugere paa ca. 1 kvadratmil. Husmandsvæsen er
næsten ukjendt. Jordbruget er særdeles aarvist. Husene
ligger samlet i landsbylignende grupper (Stave, Borhaug,
Tjørve, Hassel, Kviljo, Huseby). Der er ingen skjermende
skjærgaard, og kyststrækningen udenfor L. er et af de
veihaardeste partier langs Norges kyst. Foruden det store
L. fyr (s. d.) er der flere lygter og redningsstationer ved
Stave, Kviljo og paa den lille holme Rauna. I
Øst-hasselstranden er stationeret en engelsk livbaad. L.s
befolkning er driftig og ernærer sig foruden af jordbrug
væsentlig ved sjøfart og fiskeri. Ungdommen, der i
1850 —60-aarene jevnt deltog i vaarsildfiskerierne og
senere bemandede Nedeneskystens seilskibsflaade, søger
nu gjerne sit arbeidsfelt i Amerika, hvor de opholder
sig nogle aar, hvorefter de vender tilbage og ved hjælp
af de opsparede penge bosætter sig som gaardbrugere i
hjembygden. Særlig jordbruget staar høit. Udenfor L.
foregaar specielt et godt makrelfiske. Ved Tjørve er (1911)
under bygning et større havneanlæg; ved Borhaug en
skøitehavn; baadhavn: Østhasselstranden, Stavestø,
Vere-vaagen og Jøllestø. Nordøst for det eg. L. ligger en
Lord Joseph Lister.
række lave, træbare lyngheier (L.-heierne), der nu
etterhvert beplantes med skog. Større skogplantninger
paa prestegaardens grund ; planteskole ved Kjørrefjord.
Mange gravhauge, som vidner om tidlig bebyggelse. For
at undgaa det stygge sjøstykke udenfor L. har der
gjentagne gange været tale om at grave en kanal gjennem det
ca. 1.3 km. lange og 30 m. høie List eid (jfr. Fra m var en),
der forbinder den store L.-halvø med fastlandet i nordøst.
[Litt.: G. Flood, «Listerlandet» (3 udg. 1894).]
Listera, se Fliglæbe.
Listerfjorden, en bred aaben fjord, der skjærer ind
i nordøstlig retning mellem det flade Listerland i syd
og Hitterøen i nord. Ved Andabeløen deler L. sig i to
grene, Stolsfjorden i nordlig retning ind til Flekkefjord og
Fedefjorden i nordøstlig retning ind til Liknes (Kvinesdal).
Lister fogderi, svarende til en del af Lister og
Mandal politimesterdistrikt, udgjør den vestlige del af
Lister og Mandal amt. Navnet skriver sig fra den flade
strækning af samme navn vest for Farsund. L. bestaar
af herrederne Vanse, Herred, Spind, Lyngdal, Austad,
Kvaas, Hægebostad, Fjotland, Liknes, Fede, Bakke, Gyland,
Øvre Siredalen, Nedre Siredalen, Hitterø, Nes samt byerne
Flekkefjord og Farsund. Det har et fladeindhold paa
4140.77 km.^ med 28133 indb. (1900), deraf falder 3716
paa byerne. Af arealet er 143.79 km.^ aker og eng,
602.31 km.^ skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og
vand; ferskvand ialt 241 km.^ Der er 50 158 frugttrær og
opgives at være 79 176 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; i tidsrummet 1901—1907 er der nyopdyrket 5521
maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) med
skogbrug og fiskeri. Der opgives ialt at være 839
fiskere med 75 fiskefartøier. Udbyttet af fiskerierne var
1909 for brislingfisket 79 879 kr., for laksefisket 27138 kr.
og makrelfisket 72 960 kr., for hummerfangsten 87 180 kr.
Lister fyr (eller Gunnarshaug), første ordens kystfyr
paa vestpynten af det flade Listerland, vest for Farsund.
Hurtige blink (hvert fjerde sekund). Lysstyrken svarer
til 17 480 normallys, og lysvidden er 17.5 kvartmil. 33.6
m. høit stentaarn. Bygget 1836, forandret 1853 og 1873.
Lister og Mandal amt er Norges sydligste amt, det
udgjør den centrale del af den landsdel, der gaar under
navn af Sørlandet. Amtets største udstrækning er i
retningen nord—syd, fra Norges sydligste punkt, Lindesnes
(57° 58’ 40" n. br.), i syd til Lyseheien i nord, hvor L.
støder sammen med Nedenes og Stavanger amter.
Kystlinjen strækker sig fra Sireaaens udløb i havet i vest til
forbi Kristiansand i øst. Det er Norges fjerde mindste
amt (Smaalenene, Akershus og Jarlsberg og Larvik er
mindre), med et fladeindhold paa 7264.25 [km.^; deraf
er 383.44 km.^ ferskvand. Amtet er sterkt kuperet. En
række dalfører skjærer fra syd mod nord langt
opigjen-nem landet, indtil de taber sig i Sætersdals- og
Ryfylke-heiernes smaaknudrede høislette. Fra øst mod vest har
man Sætersdalen (der med sin sydlige del ligger i dette amt),
Mandalen, Undalen, Lyngdalen, Kvinesdalen og Siredalen.
Samtlige dalfører gjennemstrømmes af tildels store og
som regel meget fiskerige elve (Ottra, Mandalselven,
Undalselven, Lyngdalselven (Lygna), Kvina og Sireaaen.
Fjeldene er ikke synderlig høie og har ingen særlig
karakteristiske former; de er som regel afrundet i toppen,
men med steile sider. Ruvenfjeld øverst i Siredalen paa
rouleur ® m, tønderuller,
vognskyver; omvandrende arbeider;
slingrende skib.
rouleuse ® f, tølte, skjøge.
roulier®m, fragtemand,
fragtkusk
roulière ® f,(fragtemands)bluse.
roulis (f) m, rulling, slingring,
rouloir (f) m, rullestok.
roulon (f) m, tremme, trin (i
stige).
roulotte ® f, (fragt)vogn.
roulure (f) f, sammenrulling;
tølte, skjøge.
roumain ®(mj, rumænsk(sprog);
rumæner.
roumanche ® (m),
rætoromansk (sprog).
rounce (e) pressebengel.
round @ rund; ligefrem, r.
dealing ærlig færd.
round © kreds, cirkel, skive;
kredsløb; runddans; -tur, -gang;
omgang; runde; (musik) rundsang;
(mil.) salve, skud; trin (i stige);
(postbuds) distrikt.
round © (af)runde(s); gaa,
passere, seile rundt; optræde (som
vidne) imod; dreie op i vinden.
roundabout (e) omveis-,
om-kringgaaende; indirekte;
karussel-(bane). r. way omvei.
roundaboutness @
omsvøb(s-fuldhed).
roundel (e) rund figur, skive,
kreds ; lidet rundt skjold.
roundelay @ rondeau,
ringrim; (rund)dans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
