Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Llanos ... - Ordbøgerne: R - rud ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Llanos—Lo^a
226
Llanos [Ijånos] (sp., «sletter»), i det spanske Amerika
almindeligt navn paa steppe- og savanne-landskaber.
Bruges specielt om de vidtstrakte lavsletter i det
nordvestlige Sydamerika mellem Åndernes østkjede og Orinoco,
dels i Columbia, dels i Venezuela, mellem ca. 4 ° og
n. br. Disse 1., soiii har dannet sig i tertiær- og
kvartærtiden, hvor der før var en havbugt, bestaar af
en rødlig, jernholdig sandsten og grove konglomerater.
Det er temmelig flade sletter med en høide af 100—300 m.
Udpræget tropeklima (aarlig middelvarme 26 à 27° G.)
med regntid april—okt., naar sydøst passaten hersker,
og tørketid med nordøst-passaten, dog forholdsvis liden
nedbør paa grund af fjeldene, som tager af. L. er i
det hele mere savanner end stepper. Den oprindelige
indianerbefolkning paa 1., særlig kariber, er nu næsten
forsvundet; nu bor her spredt paa enkelte gaarde, hatos,
sjeldnere i landsbyer de saakaldte lianeros, hvide, negere
og blandinger, især mulatter, som er udmerkede ryttere
og kvægrøgtere og driver akerbrug (bananer, yucca, mais).
Llanos [ijånos], Los, Kanariske øer (sp.), by paa
øen Palma, 6600 indb. Silkevæveri, stentøitilvirkning,
kochenillehandel.
Llanquihue [Ijankiûe], Sydamerika. 1. Sjø i det
sydlige Chile, La go L., under ca. 41 ° s. br. — 2. Provins
sammesteds, 117879 km.^ med 105 256 indb. (1907).
Hovedstad Puerto Montt i syd ved Reloncavibugten, en
arm af Golfo de Chacao.
LL. B., i England forkortelse for legum
bacca-laureus (lat.), eng. bachelor of laws, en lavere
universitetstitel og grad.
LL. D., i England forkortelse for legum doctor
(lat.), eng. doctor of laws, doctor i retsvidenskab.
Llerena [Ijeréna], by i den spanske provins Badajoz,
368 m. o. h., med 7049 indb. (1900). Faareavl.
Llorente [Ijorænte], Juan Antonio (1756 — 1823),
sp. historieskriver; 1782 general vikar i Calahorra, 1789
—1809 generalsekretær ved inkvisitionen. Et forslag til
dennes omdannelse 1794 bragte L. i unaade, til han 1806
blev universitetskansler i Toledo. Efter 1809 anvendt
til flere hverv af kong Josef, men maalte forlade landet
med de franske og levede fattig i Paris, indtil han 1822
vendte tilbage til Spanien. Hans arbeider skaffede ham
mange fiender blandt geistligheden og har endnu værd
som kildeskrifter, især «Histoire critique de l’inquisition
d’Espagne» (Paris 1817—18, 4 bd.), hvori nu brændte
dokumenter er benyttet.
Lloyd-George [låjd-dzåddz], David (1863—), eng.
politiker. Han blev opdraget i et frisindet hjem til
afgjort modstander af den engelske høikirke og dens
skoler. Blev 1884 advokat og 1890 indvalgt i
underhuset, til hvis radikale fløi han altid har hørt; han har
saaledes kjæmpet for ophævelse af statskirken i Wales
og for oprettelse af selvstyre for Irland. Var 1902 en
af de ivrigste modstandere af Balfours lov om
folkeskolen. Dec. 1905 handelsminister og fra april 1908
finansminister. Er en af den nuværende (1911) Asquith’ske
regjerings dygtigste mænd, stadig i forgrunden, ustanselig
paafærde, hvor det gjælder at kjæmpe for frisindede og
radikale reformer. Hans finansstyre er blevet kronet med
afgjort held. Da hans budget (1909) med flere nye
skatte-paalæg blev forkastet af overhuset efter valgene i jan.—
rud—Ruderdollen
feb.1910, vakte dette en strid, hvor tilslut selve overhusets
bestaaen blev indanket for vælgernes domstol. Heri bragte
dog ikke de nye valg i dec. 1910 nogen afgjørelse, da
partistillingen i og udenfor parlamentet viste sig saa
godt som uforandret. [Litt.: L.-G.s «People’s budget»
(1909), «Lords’ debate on the Finance bill, reprinted from
The Times» (1909).]
Lloyds [låjdz], L. underwriters, er en fra slutningen
af 17 aarh. stammende privat forening med kooperativ
karakter i London, hvis formaal er forsikringsvirksomhed.
Gjennem en fortrinlig organisation, børs, mæglere, agenter,
signalstationer, skibsefterretninger, spiller L. i
sjøfor-sikringen en fremtrædende rolle hele verden over. L.,
hvis nugjældende statuter er fra 1871, staar under
bestyrelse af en direktionskomité, L. committee, og en
præsident. Foruden sjøforsikring overtager L.saavel anden
skadeforsikring som personforsikring og staar forøvrigt
rede til at dække enhver risiko af usedvanlig art, saasom
krigsrisiko, kjøbmænds, kunstneres og andres tab ved
indstilling af offentlige festligheder, forCvStillinger etc.
Lloyds register [låjdz rédzistd], «L. r. of British and
foreign shipping», er en fortegnelse over skibe bygget og
staaende under kontrol af en eng. klassificeringsinstitution
bestaaende af 59 repræsentanter for skibsredere,
handlende og assurandører, assisteret af 14 repræsentanter
for skibsbyggere, ingeniører og staalfabrikanter, valgt
af vedkommende korporationer. For at bevare en klasse
i L. r. maa hvert skib undersøges af dertil ansatte
be-sigtigelsesmænd, hvoraf for tiden findes ca. 300 i
inden-og udenlandske havne. Omkring 23 mill, tons af den
for tiden flydende tonnage har været bygget under denne
institutions kontrol.
Llumayor [Ijûmajor], by paa den spanske ø
Mallorca; 8859 indb. (1900). L. har garveri, uldspinderi og
driver akerbrug. Nord for L. ligger Puig de Rauda
(549 m.) med valfartskirke.
Lo, Amund (1864—), n. veterinær. 1889 ansat som
assistent hos stadsdyrlægen i Kristiania ved
næringsmiddelkontrollen; foreslog 1893 anordningen af
kjød-kontrolstationen paa Ankertorvet i Kristiania og deltog
i udarbeidelsen af planen derfor. S. a. ansat som
bestyrer af kjødkontrolstationen. 1897 politidyrlæge i
Kristiania. Udarbeidede 1898 forslag til slagtehuse og
kvægtorv paa Lille Tøien (planen nu opgivet). Foreslog
1899 anlæg af destruktionsanstalten paa Lille Tøien,
bistod med udarbeidelsen af planer for ny kontrolstation,
kjølehus og kjødhal ved Tomtebryggen. L. er ogsaa en
af forslagsstillerne til oprettelse af slagtehus og kvægtorv
ved Tomtebryggen og har bistaaet ved udarbeidelsen af
de nu færdige planer for disse anlæg.
Lo er i norsk talebrug utresket korn i baand, saaledes
som det i tørret tilstand ind kjøres fra akeren og lægges
i logulvet i laaven, altsaa ikke bare afgrøde i stabel;
derfor har man ogsaa udtrykkene lotørk, lokjøring o. fl.
Lo^a, forspil til spanske skuespil; betyder ros, lovsang;
paa vers monolog eller dialog; gik ud paa at skryde af
stykke, forfatter og publikum for at fange dette sidstes
opmerksomhed og overbærenhed; undertiden var 1.
beregnet paa at forberede det efterfølgende stykke og dannede
en slags indledning til dette. De to kunde være af
forskjellige forf. De ældste, af Torres Naharro, er paa prosa.
rud @ rødhed, rødmeln); rød
okker, rødkridt.
rudd @ sørv (fisk),
rudder @ ror.
rudder-pendants (e)
(storm)-skinkler.
rudder-stock @ rorstamme,
-stilk, -stok.
ruddiness (f) rødhed, rødme,
rødmussethed.
ruddle @ (merke med) rødkridt.
ruddock@ rødkjælk(e), brysting,
ruddy (e) rød(musset); sjøre rød.
rude - ® (Fenster Scheibe f; (i
schakbret) Raute f, Feld n - (g)
pane (of glass); (firkant) square,
diamond ® carreau m ; (vindusr.)
vitre; (paa dambret) case f.
rude (plante) - ® Raute f
-(e) rue - ® rue f.
rüde (t) raa, plump, udannet.
Rüde (t) m, stor hund,
jagthund, hyrdehund; ulv, hanræv.
rude (e) & (D haard, streng, barsk;
ujevn; grov, upoleret, raa; ©ogs.
primitiv, ukunstiet.
Rudel (i) n, trop, skare, flok.
rudelweise® skarevis, i flokke,
rudeness © raahed osv.;
primitivitet; jevnhed.
ruder (i kortspil) — ® Karo n,
Raute f - © diamond - ®
carreau m.
Ruder ® n, aare; (skibs)ror;
rørestang.
rudéral (|) som vokser paa
Ruderbank (t) f, rorbænk, tofte.
Ruderblatt ® n, aareblad.
Ruderdollen ® m, aaretol.
8 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
