Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lori ... - Ordbøgerne: R - rygte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Lori—Losnaætten
270
Lori, se Halvaber.
Lorient [lårjå’J, Frankrige, befæstet sjø- og handelsby
i depart. Morbihan, Bretagnes sydkyst, ved mundingen
af Blavet og jernbanen Vannes—Quimper; 46 000 indb.
L. har skole for sjømænd og marineartillerister, er
tor-pedobaadstation, har arsenal med flere skibsverfter (4200
arbeidere); kuloplag, fiskeri og handel. Norsk
vicekon-sulat. Besøges af norske skibe, 2900 tons i 1909 (2000
i 1908), som fører norsk rogn. L. anlagdes 1664 for
handelen med Øst-Asien og blev 1815 ombygget til
krigshavn.
Loris, Heinrich, se Glareanus.
Loris-Me^likov, Michael Tarielovitsj Tainov,
greve (1826—88), rus. general og statsmand. Søn af en
armenisk kjøbmand. Officer 1843, general 1875. Havde
under krigen med tyrkerne 1876—77 overbefalingen over
h æra fd elingen i Armenien. 1878 ophøiet i grevestanden.
1879 guvernør over Gharkov. 1880 chef for den øverste
eksekutivkommission i kampen mod nihilisterne og s. a.
indenrigsminister. Søgte at bevæge Alexander II til at
oprette en forfatningsmæssig folkerepræsentation, en plan,
som blev forpurret ved mordet paa tsaren i mars 1881.
16 mai s. a. fik L. sin afsked.
Lorm, Hieronymus, pseud, for Landesmann,
Heinrich.
Lorne [lådn], John Campbell, marki af, se Argyll.
Lor rain [låiæ’], Claude, se Gellée.
Lorrain [låræ’], Jean, pseudonym for Paul Duval
(1855—fr. forfatter, først soldat, saa maler, gik derpaa
over i litteraturen; skrev lyriske digte, siden moderne
socialromaner i E. de Goncourts spor. Hans debut i
denne branche, «Les Lepillier», gjorde lokal lykke i hans
fødeby Fécamp; ved «Très russe» (1886) erhvervede han
et navn ogsaa i Paris, hvor han snart blev en yndet
medarbeider i aviser. I «La maison Philibert» (1904)
nærmer han sig Maupassants genre. Han har tillige
forsøgt sig som dramatiker.
Lorraine [låræn], fr. navn paa Lothringen.
Lortzing, Gustav Albert (1801—51), t. komponist,
tenorsanger og skuespiller, optraadte paa flere scener i
Tyskland, var kapelmester i Leipzig og i Wien og senest
ved Friedrich-Wilhelmstädtisches Theater i Berlin. Han
regnes ved operaer som «Zar og tømmermand»,
«Vildt-skytten», «Undine», «Vaabensmeden» m. fl. fremdeles som
en af de bedste repræsentanter for den tids komiske
opera. Han skrev selv sine tekster.
Los er hundens glam under jagt, naar tæften fra det
forfulgte dyrs berørelse med jordbund og planter under
dets sprang er frisk og sterk. L. med beskrik er
hundens glam, naar den ser det forfulgte dyr eller
pludselig skræmmer det ud fra sit leie, og da faar øie
paa det. S t a a 1 o s er hundens glam, naar det forfulgte
dyr er stanset for at sætte sig til modverge; eller er
gaaet i træ og sees (gaupe, maar o. s. v.), eller har sat
sig og sees i træ (tiurfugl, aarfugl o. s. v.). L. for berg
er hundens glam, naar det forfulgte dyr er gaaet i ur
eller i hul under berg. Staalos og 1. for berg adskiller
sig altid fra 1. i almindelig forstand og fra 1. med beskrik
ved et meget grovere og langsommere tonefald.
Los Andes, Sydamerika. 1. Tidligere stat i den
vestlige del af forbundsrepubliken Venezuela, 38134 km.^
rygte—rykke
nu delt i staterne Trujillo, Mérida og Tachira med
tilsammen ca. 450 000 indb. — 2. Territorium i den
nordvestlige del af republiken Argentina, 64 000 km.^ med
ca. 2300 indb. (1908). Optager størstedelen af høisletten
Puna de Atacama. Afstødes 1899 af Chile.
Los Angeles [-andeles]. 1. By i de Forenede stater,
Kalifornien, ligger syd i staten (34° n. br.), 24 km. fra
Stillehavet; 250 000 indb. (1907). L. er en af de vakreste
byer i Amerika, med brede gader indrammet af vakre
huse i deilige haver; blomster vokser overalt, og i gaderne
er der plantet palmer. Klimaet er enestaaende, og
ligeledes naturen, og derfor bor der i byen og dens omegn
en mængde rigfolk fra andre steder i Amerika. L. er
centrum for Syd-Kaliforniens store frugtdistrikt og
udfører pr. jernbane og fra sin havn, San Pedro, en mængde
frugt af alle slags, især appelsiner og citroner. Ogsaa
mineraler findes i omegnen, dertil petroleum (inde i
byen selv). L. blev grundet af spanierne i 1781, men
stod omtrent stille indtil 1870, da indvandringen til
Syd-Kalifornien begyndte. Den havde da 5700 indb. og
er senere vokset med uhørt fart, — 2. By i Sydamerika,
i det indre Chile under ca. 37° 20’ s. br., hovedstad i
prov. Bio-Bio med 19 418 indb, (1905).
Loschwitz, landsby i kongeriget Sachsen ved Elben
(bro), kort ovenfor Dresden, 120—250 m. o. h., 6000 indb.
Flere sundhedsanstalter saavel i L. som i den ved
taug-bane forbundne landsby Weisser Hirsch (1600 indb.).
Losjan, by i Kina, provinsen Honan; 20 000 indb.
Det norske Kinamissionsforbund aabnede station der
1 1907.
Losna. 1. 15.08 km.^ stor bjergrig ø i mundingen
af Sognefjorden, mellem Indre Sulen og fastlandet, Gulen
herred. Nordre Bergenhus amt. Paa sydsiden af øen
ligger en del gaarde. lait bor der 102 mennesker paa
øen (1900). — 2. Den ca. 15 km. lange indsjølignende
udvidelse af Gudbrandsdalslaagen mellem Tromsnes i
Faavang og Tretten i Øier. L., der har et fladeindhold
paa 12.20 km.^, ligger i en høide af 182 m.
Losnaætten, n. stormandsæt i den senere middelalder,
havde sit navn efter gaarden Losna, paa en af Sulenøerne
n. f. Sognesjøen. Ætten naaede med Erlend
Filippus-søn, d. 1407 (s.d.) i anden halvdel af 14 aarh. til stor
indflydelse. Erlend, der var medlem af rigsraadet, indehavde
stillingerne som fehirde i Bergen og sysselmand i Nordfjord.
Hans søn, Einride Erlendssøn(d. omkr. 1450), var
ridder og rigsraad, indehavde flere vigtige stillinger, bl. a.
som fehirde i Bergen, høvedsmand paa Tunsberghus og
sysselmand i Ryfylke. Af hans to sønner kom den
yngste Erlend Einridessøn til at spille en meget
fremtrædende rolle som ridder, rigsraad, stor godseier og
indehaver af betydelige forleninger i forskjellige dele af
landet. Han efterlod sig ingen sønner, men to døtre,
Sigrid, g. m. rigsraaden hr. Bo Fleming, og Ingegerd,
gift først med ridderen hr. Olav Guttormssøn paa
Hananger, derpaa med rigsraaden Arild Kane. Hendes
store jordegods tilfaldt ved hendes død (1526) hr. Holger
Rosenkrands’ tre børn, som var dattersøns sønner af
søsteren Sigrid. Medens L.s hovedgren saaledes var
uddød, antages sidegrene af den at have holdt sig paa
Vestlandet lige til vore dage. [Litt. : «Historisk tidsskrift»,
2 r. II, 58—78.]
support — (f) dossier ; (fig.) appui,
soutien m.
rygte — ® Gerücht n ; Ruf m
— (e) roport, rumour ; (ens r.)
fame, repute, reputation, character
— ® (snak) bruit; (løst, tomt) on
dit m; (ry) réputation f.
rygtes — ruchbar werden;
(upers.) verlauten, heissen - @ be
rumoured, get wind - ® s’ébruiter,
se répandre, transpirer.
rygtesmed — ®
Neuigkeitskrämer, Geschichtenträger m — @
coiner (spreader) of reports — ®
forgeur (m) de nouvelles.
ryk ~ (t) Ruck m - © tug, jerk,
wrench — (Î) secousse; saccade f.
rykke - (t) rücken ; (ind i, avis)
einrücken ; (for penge) mahnen ;
(eim. die Haare) ausraufen,
-reissen ; (r. frem med) (mit der Sprache)
herausgehen; (einen am Kleide)
zupfen — @ pull, jerk, pluck; (for
penge) dun; (r. frem) advance; (r.
ind i) march into, invade (a
country) ; insert (in a newspaper); (r.
nærmere) approach, draw (one’s
chair) nearer to ; (r. sammen) close;
sit closer, move up; (r. ud med)
come out with — ® tirer ; pousser;
(for penge) sommer q de payer;
(drage, gaa) marcher, aller; (r. af)
arracher, (bort) écarter, éloigner;
retirer; reculer; (r. frem)
(s’)avan-cer; (r. nærmere) (r)approcher de,
(intr.) s’approcher de; (r. ind i)
envahir ; (r. ud med) dire, donner,
payer; (r. ud med sproget) parler,
s’expliquer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
