Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lotofager ... - Ordbøgerne: R - rystelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rædselslagen—rækved
275
Loughborough—Louisiana
276
Loughborough [w’fbdro], fabrikby i det mellemste
England, Leicestershire, ved Soar; 21 508 indb. (1901).
Lough Neagh [låkni’J, se Neagh.
Louis [Iwi], fransk form for Ludvig.
Louis d’or [Iwidå’r] (eller bare Louis), fransk
guld-mynt, kaldt saa efter kongens portræt paa adversen.
Prægningen af disse mynter begyndte under Ludvig XIII
i 1640 og fortsattes under de fire Ludvig’er indtil den
franske revolution. I 1803 ved indførelsen af
francsystemet blev denne mynt endelig ophævet. Der gik
opr. 10, senere et større antal, lige til 24 livres, paa 1.
Dennes vegt vekslede mellem 6.75 og 8.16 gram; dens
værdi var i 1785 kr. 17.38. I Tyskland blev paa grund
af l.s anseelse ogsaa flere andre guldmynter af lignende
størrelse givet dens navn, ligesom flere fyrster
efterlignede de franske ved at kalde sine guldmynter med
tilsvarende navne (Christians-d’or o. s. v.).
Louise (LovisaVil h elmina Fredrika
Alexandra Anna), n.-sv. dronning, f. i Haag 5 aug. 1828, d.
i Stockholm 30 mars 1871, datter af prins Fredrik af
Nederlandene (søn af kong Vilhelm I) og Fredrik
Vilhelm Ill’s datter Lovisa af Preussen. L. egtede 19 juni
1850 kronprins Karl (Karl IV, i Sverige Karl XV), hvem
hun fødte datteren L. (senere dansk dronning) og sønnen
Karl Oscar, som døde i barnealderen. L. var varmt
religiøs og udfoldede megen velgjørenhed.
Louise, dronninger af Norge og Danmark. — 1. L.
(1667—1721), prinsesse af Mecklenburg-Güstrow, egtede
1695 Fredrik (IV), der var blevet indtaget af hendes
skjønhed. Egteskabets lykke blev dog kortvarig; kongen
var yderst letsindig og drev det til 1704 at holde bryllup
med frk. Viereck, 1712 med Anna Sofie Reventlow. L.
førte derefter en skyggetilværelse. Hun synes at have
været meget religiøs og har formodentlig paavirket sønnen
Kristian (VI) i den retning; han var hende overordentlig
hengiven og tog som konge hevn over Anna Sofie. Af
L.s fem børn levede kun to. — 2. L. (1724—51), datter
af Georg (II) af England, blev 1743 gift med Fredrik (V)
og vandt straks alles hjerter ved sin skjønhed og sin
fine kvindelighed. Det vakte dyb sorg i Kbh., da hun
døde af en underlivssygdom kun 27 aar gl. Hun fødte
fire børn, Kristian (VII) og tre døtre.
Louise, dronninger af Danmark. — 1. L.
Vilhelmine Frederikke Karoline (1817—98), datter af
landgrev Vilhelm af Hessen og arveprins Fredriks datter
Charlotte, f. i Kassel, men opholdt sig fra 1820 i Kbh.
Hendes rige evner uddannedes ved en omhyggelig
opdragelse. Egtede 1842 prins Kristian af Glücksburg
(Kristian IX) og blev i dette egteskab moder til seks
børn (Fredrik, Alexandra, Georg, Dagmar, Thyra og
Valdemar, s. d.). Forholdet til Fredrik VII og grevinde
Danner var ikke godt, og parret levede tilbagetrukket.
Begge havde ord for at være tysksindede, og de første
aar efter tronbestigelsen 1863 var ikke lette.
Efter-haanden vendte stemningen sig; L.s elskværdighed og
klogskab vandt hjerterne, og de tildels glimrende
partier, hendes børn gjorde, øgede i høi grad agtelsen for
«Europas svigermoder», hvem man med større eller
mindre ret tillagde vidtgaaende indflydelse paa
storpolitiken. Hendes død vakte almindelig deltagelse. —
2. L. Josefina Eugenia (1851—), datter af Karl XV
af Norge og Sverige og
L. af Nederlandene;
datterdatters datter af L. af
Preussen; fra sin
morfader Fredrik af
Nederlandene (s. d.) arvede
hun en betydelig formue.
Hun blev 1868 forlovet
og 1869 gift med Fredrik
(VIII) af Danmark, med
hvem hun 1906 besteg
tronen; i egteskabet er
født otte børn (Kristian,
Haakon, Louise, Harald,
Ingeborg, Thyra, Gustav,
Dagmar). Den begavede
og virksomme dronning
har især dyrket religiøse
og filantropiske
interesser; hendes navn er
bl. a. knyttet til
«Louiseforeningen».
Louise Augusta (1771 —1843), hertuginde af
Augustenborg, f. i egteskabet mellem Kristian VII af Danmark
og Norge og Karoline Mathilde, men uden al tvil datter
af Struensee, egtede 1786 den senere hertug Fredrik
Kristian af Augustenborg (se Augustenborg). L. A.
var afgjort dansksindet og stod i godt forhold til
broderen Fredrik VI. Begavet og livlig, men noget
overfladisk. Børn: Kristian Fredrik, Fredrik af Nør og
Karoline Amalie af Danmark. Hendes sønnedatter er
keiserinde Auguste Victoria af Tyskland.
Louise Augusta Vilhelmine Amalie (1776—
1810), dronning af Preussen, f. prinsesse af
Mecklenburg-Strelitz, egtede 1793 Fredrik Vilhelm (III) og blev
dronning 1797. Egtefællerne levede sammen i bedste
harmoni, og L. vandt alles hjerter ved sin skjønhed og
sin fine kvindelighed, forenet med et mod og en fasthed
i ulykken, der har gjort hende til heltindeskikkelsen i
Preussens historie. Hun fulgte kongen til Königsberg
1806, søgte 1807 forgjæves at paavirke Napoleon ved en
personlig henvendelse og tog levende del i de følgende
aars reorganisationsarbeide, men døde af
lungebetændelse 34 aar gl. Hendes to sønner Fredrik Vilhelm IV
og keiser Vilhelm I tog hver paa sin vis fremtrædende
egenskaber i arv fra hende.
Louise, svensk dronning, se Lovisa.
Louise afToskana, seFredrikAugust (bd. III).
Louisiadeøerne, i Stillehavet ved østspidsen af Ny
Guinea, tre større og mange mindre øer, tiis. 2200 km.^
Indb. er papuer. Tilhører England.
Louisiana [luizjænæ], en af de Forenede stater i
Amerika, ligger ved den Mexicanske golf omkring
Mississippis nedre løb og delta; 125 625 km.^ med 1 381 625
indb. (1900; i 1906 ifølge anslag 1 539 500 indb.). L. er
et lavland opfyldt af myrer og sjøer, og ved kysten er
der en mængde store laguner med brakt eller salt vand.
Mississippi og dens bielve ligger høiere end landet omkring
og er derfor inddiget ligesom elvene i Holland. Klimaet
er halvt tropisk, men forholdsvis sterk frost kan
indtræffe overalt. Af befolkningen er næsten halvparten
dreadful, appalling, terrific — ®
terrible, horrible, affreux.
rædselslagen — ® starr vor
Entsetzen — (el struck with terror,
horror-, awe-struck, awe-stricken
- ® saisi d’épouvante; glacé de
terreur.
ræke - ® Garnele f - ©
prawn; shrimp — (f) crevette f.
ræke (drive) — (t) treiben — (e)
drift, float — (f) flotter.
rækel — (t) Rekel m — @ lout ;
(lang r.) sky-scraper - ® grand
diable, flandrin m.
række - (D Reihe ; (suite) Flucht
f (der Zimmer) — (g row, series,
succession ; (mat.) ogs. progression;
(tallerken-) rack; (mil.) rank - ®
rang m, rangée; chaîne (de mon-
tagnes); (efter tiinanden) file,
enfilade; (kø) queue; (i tid) série,
suite, succession f.
række vb - (t) (dar)reiclien ;
sicti erstrecken; (r. op) (auf)lösen
— Ce) reach ; hand ; (strække) stretch;
hold out ; thrust out (one’s tongue)
— ® tendre, (give) passer, donner;
(byde) ofi-rir, présenter; tirer (la
langue à q); (naa) atteindre (à);
aller (jusqu’à); (stemme, syn,
vaa-ben) porter; (strække sig) s’étendre
à (jusqu’à); (vare) durer.
rækkefølge — ® Reihenfolge
f ~ (e) series, succession - (î)
suite, série f.
rækkevidde - ® Trag-, Reich-,
Schuss weite f, Bereich m — (g reach,
range, bearing, scope — (î) portée f.
rækved — ® Treibholz n —
Dronning Louise
af Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
