Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftgas ... - Ordbøgerne: S - sabot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Luftgas—Luftpumpe
302
af luftens «ionisering» synes at maatte faa fremtrædende
interesse for meteorologien. Ioniseringen maales ved den
hastighed, hvormed et i luften isoleret opstillet elektrisk
ladet elektrometer udlades, idet dettes ladning
neutraliseres ved, at det tiltrækker ioner af modsat ladning fra
den omgivende luft. Den normale daglige gang er her
stort seet den omvendte af potentialfaldets: ved stort
potentialfald har luften liden ionisering (ledningsevne)
og omvendt. — Det har vist sig, at de luftelektriske
foregange staar i forbindelse med variationer i
jordmagnetismen (se Magnetisme), sol virksomheden
(solpletter o. s. v.) og jordbundens radioaktivitet. Af denne
grund og for dens betydning for meteorologien studeres
1. nu ikke blot ved spredte iagttagelser, men ogsaa ved
regelmæssig fortløbende maalinger paa faste stationer.
I Norge er en saadan station anlagt paa Norges
land-brugshøiskole i Aas af det Norske meteorologiske institut
og har været i virksomhed siden høsten 1906. Ved hjælp
Det luftelektriske observationslius paa Norges landbrugshøiskole.
af instrumenter, som for størstedelen er konstrueret
specielt for stationen af nordmanden N. Russeltvedt,
registreres her potentialfald og ionisering i forbindelse
med de meteorologiske elementer som temperatur,
fugtighed, viud o. s. v. En længere række maalinger
udførtes af engelskmanden professor G. Simpson i Karasjok
1903—04, ligesom maalinger her i landet er gjort af
professor Kr. Birkeland under hans nordlysekspeditioner,
af Eister og Geitel og af meteorologen B. J. Birkeland.
Luftgas. En svagt lysende gas kan gjøres sterkere
lysende ved at blandes med dampe af kulvandstoffe
(karburering). Blandes paa lignende maade atmosfærisk
luft med saadanne kulvandstoffe, faaes 1. eller benoidgas.
Til karburering benyttes benzin, ligroin, benzol o. s. v.,
og man leder simplest luften gjennem beholderen, der
indeholder karbureringsmidlet. Ogsaa det faste naftalin
kan bruges, idet man leder luften hen over naftalinet,
der opvarmes af forbrændingsluften fra flammen. L. har
teknisk betydning, idet den er i besiddelse af stor lys
og varmeevne. Den egner sig godt til mindre, isolerede
anlæg, og der er konstrueret smaa automatiske gasverker
sabot—sacchareux
I til brug i foredragssale o. 1. steder. Skal gasen føres
længere strækninger i ledninger, maa disse beskyttes mod
I sterk kulde, der bevirker udskillelse af
karburerings-I midlet, hvorved gasen taber i lysevne.
I Luftledninger, elektriske, kaldes de overjordiske
I ledninger, som tjener til at transportere elektrisk energi
I fra et sted til et andet. Selve ledningerne bestaar ved
j sterkstrømsanlæg (s. d.) af kobber eller aluminium og
I ved telefon- eller telegrafanlæg af bronce. Ledningerne
I bæres af master af træ, jern eller i nyere tid ogsaa af
I jernbeton. Ledningerne maa isoleres fra masterne ved
I elektriske isolatorer (s. d.) af forskjellig konstruktion og
I størrelse efter den ved anlægget anvendte spænding. De
I 1., som anvendes til at transportere større kraftmængder
I over længere strækninger, kaldes i alm. fjernledninger;
I tjener de til at fordele elektriciteten til forskjellige
for-I brugere i en gade eller et distrikt, fordelingsledninger.
I (Jfr. Elektricitetslovgivning.)
Luftlinje, korteste afstand mellem to punkter.
Luftmodstand kaldes i fysiken en modstand, et legeme
I møder, naar det bevæger sig gjennem en gas, og som
I ganske svarer til det tryk, vinden udøver mod legemer,
I som den blæser imod; omhandles i aërodynamiken (s. d.).
1 L. skriver sig fra det arbeide, legemet gjør ved at skyve
I luft foran sig og til siden, og er forskjellig fra gnidning
I (s. d.). Ifølge Newton er 1. proportional med anden
I potens af legemets hastighed, og denne lov slaar til
inden-; for vide grænser. Ved hastigheder nær lydens, 333 m./sek.,
! stiger dog 1. pludselig meget raskere. Fra 400 m./sek.
1 hastighed stiger atter 1. proportionalt med anden potens,
I men med en meget større proportionalitetsfaktor.
I Luftmørtel kaldes en mørtel, som kun hærd ner i
I luft, i modsætning til vandmørtel eller hydraulisk mørtel,
I der ogsaa hærdner under vand (se Mørtel).
Luftpumpe, apparat til fortynding eller fortætning
af luften i et lukket rum. Den ældste fortyndings-1. er
stempel-1., opfundet af Otto von Guericke omkr. 1650.
Figuren viser en mere moderne form af denne. Det
cylindriske rør MN (støvlen) staar ved kanalen kh i
forbindelse med det rum, hvorfra luften skal pumpes ud,
i laboratorier hyppig en glasklokke (recipient), som med
sin planslebne rand staar lufttæt paa en «tallerken» ii
af glas eller metal. I støvlen findes et lufttæt sluttende,
bevægeligt stempel
Af, med en ventil P;
ved bunden af
støvlen findes en anden
ventil k ved
begyndelsen af kanalen,
som fører til
recipienten Begge
ventiler aabnes ved tryk
nedenfra op, og de
lukkes ved tryk
ovenfra. Føres
stemplet opad,
medens hanerne c og f
er aabne, fyldes
rummet under
stemplet med luft, som
paa grund af sin StempeMuftpumpe
sabot (f) m, træsko; tiov;
beslag; top; fele; daarlig billard;
skranglekjærre, skrammel ; skib ;
hemsko, klamp.
saboter (?) slaa top; trampe
(med træsko); sjuske (med).
saboteur ® m, fusker, slarv,
sabotier (?) m, træskomager,
sabotière (g f, træskodans;
træskoverksted.
sabouler (?) mishandle,
ødelægge; ski elde ud; vaske, pudse,
sabouleur (g m, skopudser,
sabre @ & ® m, sabel ; (g) ogs.
nedsable, hugge ned.
sabre-poignard ®m,
infanterisabel.
sabrer ® nedsable, hugge ned;
gjøre kort proces med.
sabretache @ &(?) f, sabeltaske.
sabreur ® m, hugaf,
sac @ (anat.) sæk.
sac (?) m, pose, sæk; væske,
taske, ransel ; penge(sæk), grunker ;
mave, skrot; plyndring, mettre
à S. plyndre.
saccade @ & (?) f, (sterkt) ryk
i tømmen; ® ogs. ryk, stød i
almindelighed; røffel, overhaling,
saccadé (?) i ryk; stødvis, ujevn.
saccader (?) give (hesten) et
ryk med tømmen.
saccage(ment) ® m, herjing,
plyndring.
saccager ® herje, plyndre,
ødelægge; vende op og ned paa.
sacchareux, saccharifère(î),
saccharic, sacchariferous (ë)
sukkerholdig, sukker-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
