Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lübeck ... - Ordbøgerne: S - salter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Lübeck—Lyd
346
L.s magt i Norden; freden 1536 tilintetgjorde dog denne
politik. Siden var byen i stagnation, især efter
tredive-aarskrigen; først fra ca. 1750 er fremgangen atter begyndt.
1806 blev L. plyndret af franskmændene, hørte 1810—13
under Frankrige, sluttede sig 1866 til det Nordtyske
forbund og 1871 til det Tyske rige.
Lübeck, Tyskland, fyrstendømme hørende til
Oldenburg, inderst ved Lübeckerbugten, omgivet af Holstein
og fristaten L. (i syd); 542 km.^ 38 600 indb., hvoraf
500 katoliker og ikke mange jøder. L. er et sjørigt,
jevntbølgende diluvialland med ikke meget skog.
Hovedstad er Eutin. L. gjennemskjæres af jernbanen Kiel—
Eutin—Lübeck. L. hørte oprindelig til bispedømmet
Aldenburg (Oldenburg) i Wagrien (Øst-Holsten); senere
blev Eutin bisperesidens. 1802 lagdes L. under
storhertugdømmet Oldenburg.
Lübke, Wilhelm (1826—93), t. kunsthistoriker. L.
har som lærer virket i forskjellige tyske byer, især er
hans virksomhed knyttet til Stuttgart og fra 1885 til
Karlsruhe, hvor han døde. L. har havt overordentlig
stor betydning ved sine populære oversigtsverker som
«Grundriss der Kunstgeschichte» (Stuttgart 1860, 13 opL,
i dansk bearbeidelse ved Julius Lange), «Geschichte der
Architektur» (Leipzig 1855) og «Geschichte der Plastik»
(Leipzig 1863). Mindre betydning har hans
specialafhandlinger. En statue for ham opstilledes 1895 i
Karlsruhe.
Lybsk mynt, tidligere kurantvaluta i Lübeck og
Hamburg, efter 1856 1 mark kurant = 1 kr. 6.67 øre,
før 1856 = 1 kr. 10.05 øre.
Lyche, Hans Tambs (1857—98), n. redaktør. Efter
at have aflagt ingeniøreksamen ved Kra. tekniske skole,
drog han 1880 til Amerika, hvor han et par aar havde
ansættelse ved et
jernbaneanlæg. Derover
vaktes hans interesse for
liberal kristendom, og
han opgav sin stilling
for at gaa ind paa en
frisindet presteskole i
Meadville. Efter en
studietid paa 2^ 2 aar blev
han prest for en
unitarisk menighed, og under
resten af sit
amerikaophold var han vekselvis
optaget med
prestegjerning og praktisk
virksomhed som ingeniør.
1892 vendte han hjem
og stiftede i Kristiania
en unitarmenighed, som
Kr. Janson blev prest
for, og aaret efter
begyndte han udgivelsen
af tidsskriftet «Kringsjaa» (s.d.). Gjennem sin
redaktørvirksomhed og sine talrige artikler, der bæres af
hans idealitet og sterke og lyse livstro, øvede han en
befrugtende indflydelse i vide kredse, ikke blot i Norge,
men ogsaa i de andre skandinaviske lande. En tid
styrede han desuden et unitarblad «Frie ord» og var
r
Hans Tambs Lyche.
salter—saltmaker
forøvrigt ogsaa en flittig arbeider i dagspressen. I
bogform udgav han 1896 sit foredrag om « Ny-idealismen».
Efter hans død besørgede hans hustru et udvalg af hans
tidsskriftartikler «Lysstreif over livsproblemer» (1903;
ny øget udg. 1906). [Litt.: C. Collin i «Kringsjaa» 1898.]
Lychnis, urteagtige planter af nellikfamilien med
hvide eller røde blomster, hvis kroner har skjæl i
svelget. 10 arter, de fleste i Sibirien; i Norge er kun
/. flos ciiculi (hanekam) vildtvoksende. Dyrkede som
prydplanter er f. eks. den silkeblødt haarede L coronaria
og /. chalcedonica, «brændende kjærlighed». Roden af
den sidste indeholder saponin og bruges ved sæbefabr.
Lycium, buske af søtviderfamilien med tornede,
slanke grene, hvorpaa de fioletrøde blomster sidder
enkeltvis eller i smaa knipper. Vakkert røde, sjelden
sorte bær. Som prydbuske dyrkes et par arter, f. eks.
1. halimifolium med lancetformede blade og aflange,
koralrøde bær.
Lyck (Lyk), by i Preussen, regjeringsdistrikt
Allen-stein. Øst-Preussen, ved sjøen og elven L., ikke langt
fra den russiske grænse; 12 397 indb. (1905J. L. har
fabriker for maskiner, møbler og cementvarer, møller,
bryggerier og driver handel med korn og kvæg.
Lycogala, ulvemelk, en paa raadne træstubber meget
alm. rød slimsop, hvis yngste stadier er røde flydende
draaber, ældre et tørt rødt slør.
Lycopodmm, se Kraakefod.
Lyco^psis, se Krumhals.
Lycæum, den rom. form for det græske Ly kei on,
navnet paa et gymnasium i Athen, hvor bl. a. Aristoteles
lærte. Bruges i vore dage undertiden som navn paa
høiere skoler; de fr. statsskoler kaldes saaledes lycée.
Lyd er sanseindtryk, som opfattes gjennem høreevnen
og skyldes bølger i luften, frembragt af svingende legemer.
L.-bølgerne er longitudinale bølger (se Bølgebevægelse),
og for at frembringe l.-indtryk maa svingetallet ikke være
mindre end omtr. 16 eller større end omtr. 24 000. Disse
grænser er dog noget forskjellige for forskjellige individer.
L., som giver et uordnet, uregelmæssigt indtryk, kaldes
støi, men er indtrykket regelmæssigt eller musikalsk, kaldes
1. klang eller tone. En saadan kan igjen være enkelt
eller sammensat; i sidste tilfælde er øret til en vis grad
istand til at opfatte dens bestanddele enkeltvis.
Vogn-rammel er støi, en stemmegaffel giver en enkelt, og en
strøgen fiolinstreng en sammensat tone. En tone
karakteriseres ved styrke, høide og klangfarve. Styrken er
proportional med kvadratet af 1.-bølgernes amplitude; jo
større svingninger et 1.-givende legeme gjør, desto sterkere
er derfor den lyd, det frembringer. Men styrken af 1.,
naar den naar øret, afhænger ogsaa af afstanden fra det
l.-givende legeme, den er omvendt proportional med
kvadratet af afstanden. Den energi, som 1.-bølgerne
besidder, og som bl. a. kan maales ved det tryk, l.-bølgerne
frembringer mod en plade, er meget liden. Der vilde
kræves 10 millioner hornblæsere for at frembringe en
lydeffekt svarende til én hestekraft. Det allermeste
arbeide, som det koster musikanter at frembringe 1. i
instrumentet, gaar over i andre energiformer, saa
virkningsgraden alene beløber sig til smaa brøkdele af en
procent. Tonens høide bestemmes af l.-bølgernes
svingetal, jo større svingetal, desto høiere tone. Intervallet
salter @ salter, salthandler,
salteri - ® Einsalzungsanstalt
f - @ salting-house — ®
établissement (m) de salage,
saltern @ saltverk,
salt-fish @ salt fisk;
saltvandsfisk.
salthed — (t) Salzigkeit f,
Salzgeschmack m — (e) saltness — (f)
salure f.
saltier @ (heraldisk) skraakors,
Andreaskors (i form af en X).
saltigrade © med springe-,
hoppefødder; springedderkop.
saltimbanque ® m, gjøgler,
markskrigeri (fig.) charlatan.
salting @ nedsaltning; sylt,
sylteng (eng som overskylles af
sjøen ved høivande). S. house
salteri.
saltish @ saltagtig,
salt-junk (g (gammelt og seigt)
salt kjød.
saltkar - ® Salzfass, - fässchen
n, -meste f - (§ salt-cellar — ®
saloir m.
saltkoger, -syder — (t)
Salz-sieder m - (^ salt-manufacturer
- ® saunier m.
saltkogeri, -syderi - ® Salz-
siederei f — © sait-making — ®
saunerie f.
saltlage — ® Salzlake, -brühe
f - © brine, pickle - ®
saumure f.
saltmad - ® Pökel-, Salzfleisch,
gesalzenes Fleisch m — © salt
meat - ® viande (f) salée;
salaisons f pl.
saltmaker © saltkoger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
