Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lüttringhausen ... - Ordbøgerne: S - samraade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
samtidig—samvittighedsfuldhed
Læbesmykke el. labret, et smykke i form af en
ring, plade, stift eller knap, som mange folkeslag især
afrikanske og indianske stammer samt eskimoer og aleuter
bærer i den gjennemborede underlæbe, ved mundvigerne
eller sjeldnere i overlæben. L. veksler sterkt i form og
størrelse; de største bruges i Afrika. L. kan indvirke
skadelig paa tænderne og skjæmmer ofte udtalen.
Læddik (plattysk Ledeken), et rum i et skrin eller
en kiste.
Læder er det ved garvning (s. d.) af dyrisk hud
frembragte smidige og varige produkt, der bruges til
forskjellige øiemed, navnlig og især skotøi. De tyndere
sorter kaldes hertillands skind. L. faaes væsentlig af
hornkvæg, men ogsaa af heste, æsler, svin og kameler,
samt for endel af vilde dyr, som elefanter, næshorn
(til svære maskinremme), amfibier (f. eks. krokodillen),
slanger o. a.
Lædere (lat), beskadige, saare.
Læderhud, se Hud.
Lædermosai’k, se Læderornamentik.
Læderornamenti^k. Den kunstneriske bearbeidelse
af læderet øves paa forskjellig vis. Efter den ældste og
simpleste fremgangsmaade ridses ornamentet som en
konturtegning ind i læderets glatte overflade. Senere
begyndte man at bearbeide grunden omkring mønstret
med punsler. Derved blev læderet fastere og ornamentet
traadte sterkere frem. Et skridt videre betegner den
egentlige læderplastik: Forat læderet skal faa større
fasthed og elasticitet, indsættes det ved kogning med
harpiks eller voks, tegningen indskjæres og grunden
punsles. Derpaa drives ornamentet op i relief paa
samme maade som ved metalarbeider. De ved
driv-ningen fremkomne hulninger fyldes med kit eller voks,
hvorved arbeidet vinder i holdbarhed. Denne færdighed
øvedes i stor udstrækning i middelalderen, kirken
nyttede den især ved forarbeidelsen af bogbind og futteraler,
men under renaissancen gik den for en del af mode og
blev senere helt glemt. Det eneste europæiske land, hvor
den, under maurisk paavirkning, dyrkedes, var Spanien,
og herfra bredte den sig til de spanske kolonier. Paa
verdensudstillingen i Wien 1873 fik europæerne igjense
kunstfærdige læderarbeider af mexikansk oprindelse, og
dette ledede til en gjenoptagelse ogsaa i Europa. 1 vore
dage udføres dog 1. for størstedelen ved maskinmæssig
presning, men dette maskinarbeide staar baade med
hensyn til holdbarhed og udseende langt tilbage for
haandarbeiderne. — En særlig gren af 1. er lædermosaiken,
der fremstilles ved, at forskjelligfarvet læder i mønstre
klæbes til en undergrund eller indfældes i denne.
Læderstykkerne skilles ved guldlinjer. Denne teknik har fundet
stor anvendelse i bogbinderiet (se for øvrigt Gyldenlæder).
[Litt. : Et par brugbare, kortfattede lærebøger er G. Huller,
«Praktische Anweisung zur Ausführung der Lederteknik
für Liebhaber und Dilettanten» (1904), og H. Pralle,
«Der Lederschnitt als Kunsthandverk und häusliche
Kunst» (1903).]
Læder-soppe, et noksaa daarligt navn paa ’
lenzites-arterne, d. e. tørre, tynde, læderagtige skivesoppe, der
hører til de almindeligste soppe i de norske skoge. De
allersidste undersøgelser har godtgjort, at disse meget
almindelige soppe hører til de aller værste ødelæggere
Læbesmykke -Lægevidenskaben
37(5
af træmaterialer, og at de har en fabelagtig
udbredelses-evne ved sine talrige slags frugtformer. Se mere under
Træødelæggende soppe.
Läffler (før 1887 Leffler), Leopold Frederik
Alexander (1847—), sv. filolog og kulturhistoriker,
broder af A. C. Leffler, student 1866, dr. 1872; 1881 professor
i svensk sprog i Upsala, men siden 1883 stadig fritaget
for at undervise paa grund af sygdom. Som forfatter
især paa lydhistoriens og kulturforskningens omraader
er L. idérig og eiendommelig; ogsaa digterisk begavet.
Lægbrødre, lægsøstre er fra 10 aarh. navnet paa
de uindviede beboere af klostrene, der udførte de laveste
tjenester. De bar en dragt, der lignede munkenes og
nonnernes, men aflagde intet løfte og havde ingen
stemmeret i klostrets anliggender.
Lægd er paa landet i Norge betegnelsen for den
fattigforsørgelse, som fra middelalderen af og udover indtil
sidste aarhundredskifte ydedes den
understøttelsestræn-gende hos den underholdspligtige. Eiendommeligt for
1. var nemlig, at «lægdslemmet» boede og fik kost hos
lægdsyderen. Herredsstyrerne afgav efter
fattigkommissionernes forslag bestemmelse om, hvilke gaarde der
skulde modtage saakaldt «aarslægd», og hvilke der i
fællesskab blev paalagt «omgangslægd», hvorefter
lægdslemmerne fordeltes saaledes, at de saa sjelden som mulig
nødsagedes til flytning. Allerede ved fattigloven af 1863
blev 1. for enkelte klasser fattiges vedkommende kun
tilladt betingelsesvis og som aarslægd, og efterhaanden
bortfaldt ogsaa denne ordning af sig selv og ophævedes
helt ved lov af 19 mai 1900.
Lægeforening, Den norske, se Norske
lægeforening.
Læger el. læger v al. Har et skib i storm land eller
grunder i læ, som det staar i fare for at drive ind paa,
siges det at være paa en 1.
Læger, tildels udtalt leger. 1. Hvilested eller eg.
liggested, liggeplads for dyr. — 2. Fæ-L, heste-1., det
sted, hvor fæ og heste søger hen til om natten, nærmest
omkring den murede eller tømrede bod eller hytte; ogsaa
brugt som navn paa den særskilte høifjeldshavn. — 3.
Tildels i folkemaalet brugt om soldaterleir.
Lægevagtstationer. Siden 1900 underholdes der i
Kristiania en kommunal 1., aaben hele dognet, med
to læger og to sygepleiersker, til hjælp ved
ulykkestilfælde, og hvor af anden grund øieblikkelig hjælp er
fornøden. Der behandles ogsaa poliklinisk sygdomme, som
af bylægerne henvises til kirurgisk behandling uden at
behøve indlæggelse i sygehus. Den søges aarlig af ca.
3000 patienter. Stationen formidler desuden indlæggelse
i sygehus af fattigvæsenets sj^ge, specielt deres fordeling
til de forskellige sygehusafdelinger. Desuden er der siden
1898 en privat 1., oprettet efter privat initiativ af en
kreds af læger. Kommunen yder denne et aarligt bidrag
paa 1500 kr. til husleie m. m. Der betales almindeligt
lægehonorar. Den søges af 6—800 patienter aarlig.
Endvidere er der siden 1910 truffet overenskomst med en kreds
af læger i de østlige og nordlige bydele, til hvilke
publikum kan henvises af politiet, naar om natten og paa
helligdage lægehjælp ikke paa anden maade kan erholdes.
Lægevidenskaben giver oplysninger om de
videnskabelige undersøgelser, der er foretaget for at udgranske
samtidig — (t) gleichzeitig,
zeitgenössisch; (sb) Zeitgenosse m
— @ contemporary (ogs. sb),
coeval, (s. indtræffende) simultaneous,
coincident (with); (adv) at the same
time — (?) simultané;
contemporain (ogs. sb m) (de); (adv)
simultanément; en même temps (que).
samtidighed — (t)
Gleichzeitigkeit f — @ contemporaneit5% con-
temporariness; simultaneity,
simul-taneousness, synchronism — (?)
simultanéité; contemporanéité f.
samtlige - (t) sämtliche — ©
all together, one and all, each and
all of them — ® tous (les).
samtykke — ® Einwilligung,
Zustimmung, Billigung; Erlaubnis
f - (g consent, assent - (?)
consentement ; (de son) aveu m.
samtykke vb - ® einwilligen,
beipflicten — ® consent, agree (to)
— (g consenUr (à).
samum — ® Samum m — (e)
simoom - (f) simoun m.
samvirken — (t)
Zusammenwirken n - @ co-operation - ®
coopération f, concours m,
samvirkende — (t)
zusammenwirkend - @ acting together (in
concert), co-operative — (?)
concurrent.
samvittighed — (t) Gewissen n
— (e) conscience — (?) conscience f.
samvittighedsfuld — ®
gewissenhaft — © conscientious,
scrupulous, religious — (g
consciencieux, scrupuleux.
samvittighedsfuldhed - ®
Gewissenhaftigkeit f — © con-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
