Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvsag ... - Ordbøgerne: S - saponacity ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sarcloir—sarkofag
403
Løvtistel—Maakeslegten
404
han i en aarrække i «Ka’l Olsen fra Vika»s navn og
sprog har spøgt med sine medmennesker, men
samtidig retledet opinionen i brede lag. Desuden har han
skrevet en del digte og talrige, utrykte farcer og andre
dramatiske arbeider. L. er en udmerket kjender af
latinsk sprog og litteratur og har herfra oversat en
mængde tankesprog og ordtøk.
Løvtistel (saussiirea alpina), en til de kurvblomstrede
hørende fleraarig plante med fiolette, vaniljeduftende
blomster og lancetformede, paa undersiden spindelvæv
agtig haarede blade. Findes hos os mest i fjeldlierne.
Løvtrær kaldes med et fælles navn alle saadanne
trær, som i modsætning til naaletrærne har flade, tynde
blade, og som mod vinteren fælder sine blade, om
vaa-ren atter faar nye. Alle vore 1. hører til de tofrøbladede.
Löwe, Karl (1796—1869), t. komponist,
musikdirektør i Stettin, alm. bekjendt ved sine mange
virkningsfulde ballader for en enkelt stemme med piano,
«Erlkönig», «Archibald Douglas>, «Prins Eugen», «Tom
der Reimer» o. a., i hvilke han har skabt en ny stil.
Forresten oratorier, operaer, kammermusik og
klaversonater, sanglære m. v. L., der ogsaa var en dygtig
sanger, reiste i yngre dage paa tournéer med sine ballader.
Löwen, se Lou vain.
Løwenhielm, Hans v. (1627—99), d. officer, f. i
Sønderjylland, hed opr. Schrøder, udmerkede sig under
krigen 1657 — 60, blev 1669 adlet med navnet L., sendtes
1673 til Norge som generalmajor og chef for det
Akers-husiske regiment tilfods og indlagde sig fortjenester under
Gyldenløvefeiden, særlig i det bekjendte slag ved
Uddevalla 28 aug. 1677. Hans godser gik i arv til hans
dattersøn Hans Brockenhus, der 1697 forenede L.s navn
og vaaben med sit.
Löwenhielm. 1. Karl Gustaf L. (1701—68), sv.
statsmand, en af hattepartiets ledende mænd. 1740—41
medlem af «sekretissimum», 1747 justitiekansler, 1751
hofretspræsident. Brød senere med hatterne og gik over til
modstanderne, saa at han under huernes regimente 1765
blev kancellipræsident. Var fra 1762 kansler for Lunds
universitet. — 2. Gustaf Karl Fredrik L. (1771
—1856), sv. militær og diplomat, sønnesøn af ovenn.
Deltog i felttoget i Pommern og var under den finske
krig 1808 Klingpors stabschef, men toges tilfange ved
Pyhajoki april s. a. Fra 1810 blev han en af
Berna-dottes nærmeste hjælpere, foretog flere reiser til hoffet
i St. Petersburg og var under felttoget 1813—14 Karl
Johans stabschef, hvorefter han beklædte posten som
gesandt i Wien og 1818—56 i Paris.
M.
M, det trettende bogstav i alfabetet, i den ældre
runerække det tyvende, i den yngre det femtende tegn, er en
læbelyd. Som romersk taltegn er M = 1000; som
forkortelse betegner M Marcus, Manlius; paa fransk
betyder M monsieur; paa t3^sk er M = Mark. Paa
fransk mynt betyder M Toulouse, paa spansk mynt
betyder et kronet M Madrid; m. = meter; i musik
== main (fr.) eller m an o (ital.), haand, f. eks. m. d.
(mano destra), høire haand. I orgelmusik betyder det
manual. I forbindelser som mf, mp betyder det mezzo.
M. M. == M altzels Metronom.
M. A./em ë], lat. magister artium, eng. master
of arts, se B. A.
Maabødalen, trangt, vildt dalføre mellem høie, steile
fjelde, forer fra Eidfjordvandet østover op til
Vørings-fossen, Eidfjord herred, Hardanger. M. gjennemstrømmes
af Bjoreia. Ny hovedvei under anlæg.
Maadehold, se Afholdssagen.
Maakefamilien (laridæ), langvingede svømmefugle
med spalteformede næsebor, hvis skillevæg er
gjennem-brudt. Maakerne flyver godt, men svømmer daarlig;
de lægger to til tre spraglede eg, og ungen kan straks
efter fødselen løbe omkring. De fælder sin fjærdragt
baade vaar og høst og har en temmelig afvigende
vinterdragt. Herhen hører to underfamilier, terner (sternini)
med ret neb (s. d.) og m a ak er (larini) med en krog i
overnebbets spids. Gruppen larini kan i modsætning
til ternerne ikke dykke. De lever i monogami og er
nærmest altædende. Først i andet til fjerde aar antager
ungerne de voksnes dragt. Herhen hører
kryHje-slegten (rissa), rovmaakeslegten (lestris) og
maakeslegten (larus) samt tre nærbeslegtede former, som af
pladshensyn her skal omtales under siegten larus.
Maakeslegten (larus) har alle fire tær; underbenets
nederste tredjedel er bar, klørne brede og krogede. I
vinterdragten er hovedet hvidt med graa flekker.
Ungerne er graa- og brunflekkede. Hos os: Fiskemaaken
(I canus). Hovedet og halsen er hvid, ryggen og
vingerne oventil er askegraa, nebbet og benene grøngule.
Kjønnene er lige, men hannen størst. Længden ca. 440
mm. Fiskemaaken er almindelig over hele Norge,
hækker ofte i kolonier ved indsjøerne. Dens tre eg, der
ofte varierer meget, er sedvanlig olivenbrune med
brunsorte flekker (længde ca. 57, tykkelse 43 mm.). Graa-
sarcloir ® m, lugejern, -hakke,
sarclure (f) f, opluget ukrudt,
sarcocarpe (f) m, kjød (paa
frugt).
sarcocele @ kjødbrok.
sarcoïde ® kjødagtig.
sarcology (e) sarkologi, læren
om legemets kjødagtige dele.
sarcoma sarcome (f) m,
sarkom, kjødsvulst.
sarcophage ® m,
sarcophagus @ sarkofag, ligkiste af sten.
sarcophagous @ kjødædende.
sarcophagy @ kjødædning.
sarcopte (f) m, fnatmid.
sarcosis @ kjøddannelse.
sard, sardel, sardoin (e)
sarder (mineral).
sardachate (j^ sarderagat.
sardel, sardin — ® Sardelle,
Sardine f — @ sardel, sardine —
(f) sardine f.
Sardinien — ® Sardinien n
— @ Sardinia — (^ la Sardaigne.
sardoine ® f, sardonyks.
sardonic (e), sardonien,
sar-donique ® haanllg, ironisk,
ondskabsfuld.
Sarg (D m, ligkiste.
sargasse (g) f, sargasso (e)
(bot.) sargasso, svømmende tang,
sarigue (f) m, pungrotte,
sarkasme — (j) Sarkasmus m
— (e) sarcasm — (|) sarcasme m.
sarkastisk — ® sarkastisch
— @ sarcastic(al) — (f) sarcastique.
sarkofag - ® Sarkophag m
— (e) sarcophagus — (î)
sarcophage m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
