Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malmøen ... - Ordbøgerne: S - schildpatten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
Malmøen—Malt
490
betydeligste handelsby (10 pet. af rigets omsætning med
udlandet) næst Stockholm og Göteborg, og betydeligste
industriby (produktionsværdi 1907 79 mill, kr.) næst
de nævnte byer og Norrköping. Mekaniske verksteder
(Kockums, ogsaa skibsverft), tobaksfabriker, Sveriges
største klædesfabrik, garverier m. m. Norsk vicekonsulat.
Der ankom 1908 4680 dampskibe, 2 mill, tons (deraf
37 norske paa 25 000 tons), 468 seilskibe, 40 000 tons
(deraf 9 norske paa 4000 tons). — M. (ældste
navneformer dels Malmey, d. e. sandø, dels Malmhauge, d. e.
sandhaug) laa oprindelig lidt ind fra kysten, men flyttedes til
sin nuværende plads i 1319. I reformationsaarhundredet,
dengang M. styredes af den mægtige borgermester Jørgen
Kock, havde byen sin glanstid og var vistnok den største
by i Danmark næst Kjøbenhavn. 1537 opførtes
Malmö-hus slot, nu fængsel. Byens befæstninger styrkedes, da
Skåne var blevet svensk. Danske angreb 1677 sloges
tilbage ved Fabian von Ferzens tapre forsvar. Imidlertid
gik det nedover med M. (1720 kun 1200 indb.), indtil
havneanlægget paabegyndtes 1775. Den senere fremgang
skyldes særlig udviklingen af jernbanenettet (fra 1856 af).
Malmøen med Malmøkalven, to smaa øer, straks
syd for Kra., i Bundefjorden. Paa M., der er skilt fra
Ormøen ved Malmøsundet, ligger en række private
villaer; paa Malmøkalven er der badeetablissement.
Malmöhus län, Sveriges sydvestligste hjørne og den
sydvestlige del af Skåne, mellem Kristianstads län i øst
og Øresund i vest; 4829 km.^ med 442 700 indb. (1907)
(Sveriges folkerigeste län); 90 pr. km.^ (folketætteste län).
Berggrunden er sandsten, skifer, kalksten og kridt.
Udenfor kysten i sydvest sandrevler. I nord tildels langs
grænsen løber aaserne Kullen (s. d.), Soderåsen,
Linderods-åsen, midt i landet Romeleåsen. Ellers udgjøres landet
af slettebygder. Af indsjøer er størst Ringsjön med
afløb Ronneån til Skelderviken. Paa aasskraaningerne,
sjeldnere paa sletten, ek- og bøkeskog, ofte med hjort
og raadyr. Mest dog skogbart; der ildes derfor i
jernovne med stenkul eller torv, og der gjærdes med
jordvolde beplantet med pil. Den mergelholdige jord er
meget frugtbar. Det nære hav gjør luften mild og
fugtig. Betydelig avl af korn, poteter, sukkerroer, tobak.
Mange møller, brænderier, sukker- og tobaksfabriker.
Mange og store herregaarde. Mange «fisklagen»
(fiskepladser), sildefiske. Stenkul og ildfast 1er ved Höganäs.
Tæt jernbanenet. Byerne Helsingborg, Landskrona, Lund,
Malmö, Skanör, Falsterbo. Trelleborg og Ystad. Til M.
hører øen Hven (Ven) i Øresund.
Maloarka’ngelsk, Rusland, by i guv. Orel, mellem
Orel og Kursk; 8000 indb.
Malocchio [malå’hjo], kaldes i Italien det «onde øie»
(s. d.) samt den skade, som tilskrives det. Overtroen er
endnu alm. Se ogsaa Jettatore.
Maloja (Maloggia), Schweiz, pas i de rætiske Alper,
1817 m. o. h., mellem Engadin og Bergell (Mairas dal
til Lago di Gomo).
Malonsyre, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof (C3H4O4), er en organisk syre, som kan dannes
ved oksydation af æblesyre (heraf navnet), den fremstilles
i regelen ved vands indvirkning paa cyaneddikesyre.
Forekommer i roesaft. Hvidt, krystallinsk, i vand
letoplø-seligt stof, som ved opvarmning spaltes til kulsyre og
schildpatten—schimpfieren
eddikesyre. En ester af m., malonsurt ætyl (malonester,
ætylmalonat) tjener til fremstilling af en mængde andre
organiske forbindelser, især fede svrer.
Malot fmalå’J, Hector (1830—1907), fr. forf., først
jurist og journalist. Kastede sig 1859 over romanen og
var paa det gebet særdeles frugtbar. Han hører opr.
til naturalisternes flok, men skildrer dûst, sympatisk,
ikke synderlig kunstnerisk og ikke altid med det bedste
sprog; ofte kjendelig moraliserende. Han har dog gjort
megen lykke ved bøger som «Sans famille», «Les millions
honteux», «La petite sœur», «En famille>, «Zyte»,
«Conscience». Flere er anlagt for børn. Autobiografisk «Le
roman de mes romans». Oversat overalt, ogsaa paa norsk.
Malou [main’], Jules (1810—86), belg. statsmand,
1844 guvernør i Antwerpen, fra 1841 med mellemrum
medlem af kammeret, hvor han var en af de klerikales
førere. 1845—47 og 1871—78 var han finansminister,
i sidste periode tillige kabinettets faktiske leder. 1884
en kort tid finans- og førsteminister; maatte vige for
folkedemonstrationer.
Malpighi, Marcello (1628—94), ital. læge og
naturforsker, professor i medicin i Bologna, Pisa og Messina,
i sine sidste leveaar livlæge hos pave Innocens XII i
Rom. M. var den første, som benyttede sterkt konvekse
linser med en forstørrelse af op til 180 (saakaldt enkelt
mikroskop) til undersøgelse af dyre- og plantedeles
struktur og er derigjennem blevet skaberen af den
mikroskopiske anatomi. Studerede og beskrev bygningen af
saagodtsom alle organer i menneskelegemet, undersøgte
kyllingens udvikling i egget, silkeormens indre bygning
og talrige andre dyr samt planter. Grundlæggende i sit
fag er hans «Anatomia plantarum» (London 1675—79).
Hans forskjellige større og mindre afhandlinger udkom
samlet i to bind som «Opera» i London 1686 og
efterfulgtes 1687 af «Opera posthuma». En forøget
fælles-udgave udkom i Venedig 1734 som «Opera medica et
anatomica varia».
Malpighi’ske lag, se Hud.
Malpighi’ske legemer, se Nyrer.
Malpighi’ske rør, se Insekter og Leddyr.
Malplaceret (fr.), ilde anbragt, paa urette sted.
Malplaquet [malplakæ], landsby i Nord Frankrige,
depart. Nord, hvor Eugen af Savoyen og Mariborough
11 sep. 1709 med 120 000 mand slog franskmændene
under Villars med 100 000. De allierede mistede 23 000,
Villars 10 000 mand.
Malpröper (fr. malpropre), urenslig.
Malstatt-Burbach, Preussen, by i distriktet Trier,
ved Saar, tæt ved Saarbrücken; 40 000 indb., deraf 13 000
protestanter.
Malstrøm betegner en stor strømhvirvel i sjøen.
Malstrømmen, se Moskenstrømmen.
Malt, udgangspunktet og hovedpunktet i flere
gjærings-industrier, er korn, der for at erholde et
forsukrings-enzym er spiret paa en særegen bestemt maade, og hvis
spiring er afbrudt paa det bestemte tidspunkt, da
enzym-mængden er størst. Alleslags kornsorter kan omdannes
til malt, men byg er det mest anvendte. Spirende korn
indeholder store mængder af dette enzym (diastase), der
har evnen til at omdanne opblødt stivelse til dekstrin og
maltsukker. Det er denne sukkerdannende kraft, man
schildpatten (f) af skildpadde.
Schildwache, -wacht (t) f,
skildvagt.
Schilf ® n, siv, rør.
schilficht, schilfig (t)
sivlig-nende; sivbevokset.
Schilfmeer (t)n, det Røde hav.
Schiller (t) m, glans, farvespil,
schillerig ® spillende,
changeant.
schillern ® glimre, spille i
flere farver.
Schilling (t) m, skilling.
Schimäre® f, chimære,
hjernespind.
Schimmel ® m, skimmel;
mug(genhed).
schimmelicht, schimmelig
(D skimlet, muggen.
schimmeln ® skimle, mugne.
Schimmer ® m, lys; lysning,
skin, glimt; glans, skjær, kein S.
ikke fjerneste begreb (derom).
Schimmerglück ® n,
skinlykke.
schimmerlos ® glansløs.
schimmern ® glimre, skinne,
tindre.
Schimpanse ® m, chimpanse.
Schimpf ® m, beskjæmmelse,
vanære, skjendsel ; skam, spot,
haan; tort.
schimpfen ® vanære,
be-skjæmme; skjende; udskjelde:
spotte, haane.
Schimpferei ® f, skjenderi;
scihimpfieren ® skjelde ud;
vanære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
