Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maltkogning ... - Ordbøgerne: S - Schirmblume ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
Schlachtbeil—schlafen
Malvacéæ—Mammut
496
prydplanter dyrkes m. mauritiana, en meterhøi plante
med lyserøde og mørkere stribede kroner og den indtil
2 m. hoie m. crispa med vakkert kruset rand paa bladene.
Malvacéæ (katostfamilien), tofrøbladede og frikronede
planter; mest urter, sjeldnere buske eller trær. Bladene
er spredte, haandnervede, mere eller mindre indskaarne
eller hele. Blomsterne er regelmæssige, oftest store med
vakre farver; bægeret, kronen og støvdragerne er
femtallige; 3—8 frugtblade. Spaltefrugt eller kapsel. Omtrent
700 arter, de tleste i troperne. Herhen hører f. eks.
bomuldsplanten, stokrose, malva, hibiscus.
Malvasïer er forskjellige sorter søde likørvine, opr.
fra M. i Lakonien, med ca. 9—11 pet. alkohol og indtil
over 20 pet. sukker,
Malvern (Great M.), England, by i Worcestershire, paa
østskraaningen (ned mod Severn) af de maleriske,
geologisk interessante M.Hills (440 m.); 9000 indb.
Malvik, herred i Søndre Trondhjems amt straks øst
for Tr mdhjem, 182.41 km.^ med 2775 indb. (1910); 15.21
pr. km.^ Herredet, der svarer til M. prestegjeld og sogn,
ligger paa sydsiden af den indre Trondhjemsfjord paa
grænsen mod Nordre Trondhjems amt. Skraaningerne
mod Trondhjemsfjorden bestaar for det meste af
vel-dyrkede og tætbebyggede jordbrugs- og fabrikstrøg (M.,
Vikhammer, Hommelvik). Herredets indre er opfyldt af
ikke synderlig høie skogaaser (omkring 300 m.). Af arealet
opgives 16.67 km.^ at være aker og eng, 118.16 km.^ skog,
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand; areal
ferskvand ialt 10.72 km.’-^ Der opgives at være 1883 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07
nyopdyrkedes der 470 maal. De vigtigste næringsveie er
jordbrug og skogdrift samt industri. To meierier.
Skibs-verft og mekanisk verksted, sagbrug med teglverk,
elek-tricitetsverk m. m. (Meråker brug). Antagen formue 1909
2 073 000 kr., indtægt 614 000 kr. Merakerbanen passerer
gjennem herredet, og stationerne Vikhammer, M., Midtsand
og Hommelvik ligger inden herredets grænser.
Malwa, landskab i det midtre Indien, s ø. for
Rajpu-tana, omfatter staterne Indore, Bhopal, Ratlam, Dhar etc,
Mameli [-éli], Goffredo (1828—49), ital. digter,
glødende frihedsven, Garibaldianer, forfatter af
nationalsangen «Fratelli d’Italia, l’Italia s’è desta». Døde under
krigen som følge af et saar.
Mamelukker (arab. mamlûk, kjøbt slave), navn paa
de oftest kjøbte slaver, der dannede de ægyptiske
sultaners livvagt tilhest. Da Ejjubiderne (s. d.) forfaldt, tilrev
de bahritiske M. sig magten 1250—1361; blandt dem var
Bibars (1260—77) den mest fremragende. 1279 fortrængtes
hans søn af Kalâûn, hvis æt styrede til 1361. Deretter
fulgte de tsjerkessiske M. (1382—1517), hvis første regent
var Barkûk. Efter henrettelsen af dennes søn Farag 1412
fulgte hyppig vekslende sultanslegter under evindelige
indbyrdes kampe, til osmannernes sultan Selim I
beseirede dem ved Aleppo 1516 og afsatte den sidste sultan,
Tûmân-Bei (1517). Tyrkerne delte styrelsen af Ægypten
mellem 24 mameluk-beier under en udsendt tyrkisk pasha.
1798 blev M. slaaet af Napoleon ved pyramiderne, og
1 mars 1811 knækkede Mehemed Ali resten af deres
magt ved det grufulde blodbad paa deres høvdinger under
en fest i kastellet i Kairo. [Litt.: Quatremère, «Histoire
des sultans mamelouks» (4 bd., 1837—41).]
Schlachtbeil (t) n, slagterøks.
schlachten (î) slagte, nach
ihm s. siegte en paa.
Schlachter, Schlächter ® m,
slagter.
Schlächterei (t) f, slagteri,
myrderi; slagterlaug.
Schlachtessen ® n,
pølsegilde.
Schlachtfeld (t) n, slagmark,
valplads = Schlachtgefilde n.
schlachtfertig ® kampberedt.
Schlachtgeschrei® n,
kamp-raab, hærskrig.
Schlachthaus (t) n, -hof m,
slagteri, slagtehus.
Schlacbtmesser ® n,
slagterkniv.
Schlachtopfer ® n, slagtoffer.
Schlachtvieh ® n, slagtekvæg.
Mamertïnere (sønner af M amers, d. e. Mars), navn
paa kampaniske leietropper, der 289 f. Kr. satte sig i
besiddelse af Messana paa Sicilien, hvor de dannede en
røverstat. Siden kom de i strid med Syrakus, og da
nogle af dem kaldte karthagerne, andre romerne til hjælp,
gav dette stødet til den første puniske krigs udbrud 264.
Mamertïnske fængsel (Tullianum), gammelt fængsel
i Rom paa nordsiden af Forum, nedenfor Kapitolium.
Det benyttedes til farlige forbrydere.
Mamiani della Rovere [-änidellarövere], Terenzio
(1799—1885), ital. filosof og digter, greve, statsmand,
maatte gaa i landflygtighed til Paris under det østerrigske
regimente. 1848 gjorde Pius IX ham til indreminister,
men M. var partierne for moderat. Han drog til Turin,
hvor han med Gioberti o. a. stiftede en fædrelandsk
forening. Atter statsraad, og mod sin vilje, efter Rossis
mord. Da republiken blev erklæret, begav han sig, efter
den franske intervention, igjen op i Nord-Italien; valgt
1856 til deputeret fra Turin, hvor han tillige virkede
som professor i historiens filosofi. Blev
undervisningsminister under Gavour 1860. Var en tid Italiens gesandt
i Athen og Bern. Tilsidst vicepræsident i senatet. Sine
digte skrev han i ungdommen, senere dyrkede han mest
filosofien. Hans elegante stil er ikke fri for afi’ektation.
Var mere hjerte- end forstandsmenneske.
Mammalia, pattedyr (s. d.).
Mammél’træ (mammea americana), et stort træ med
tæt krone af læderagtige blade og lyserøde, duftende
blomster. Frugterne er 10 cm. i tvermaal og har et gult
frugt-kjød, der smager som aprikoser og er en yndet spise,
saavel i raa tilstand som kogte og syltede. Hører hjemme
i Vestindien og dyrkes i Amerikas troper.
Mammon, et aramæisk ord af dunkel oprindelse, som
bruges i Matt. 6, 24 og Luk. 16, 9—13 som en slags
personifikation af rigdommen.
Mammut (elephas primigenus), uddød elefantart, der
i pleistocen tid levede i Sibirien og Nord- og
Mellem-Europa. Den var nærmest besiegtet med den indiske
elefant, men var større, og dens stødtænder kunde være
optil 15 fod lange. Ved fund af hele dyr, der endnu
Mammut (elephas primigenus).
Schlacke (t) f, slagg, (pl)
slagger; cervelatpølse.
schlacken (î) siregne; afsætte
slagg.
schlackern ® slænge, slaske;
(sjøudtr.) sk|pvre.
schlackicht, schlackig (t)
vaad, regnfuld, sølet; slaggholdig,
slaggagtlg.
Schlackwetter (t) n, siregn.
Schlaf (t) m I, søvn.
Schlaf ® m II, tinding.
Schlafapfel (t) m, klunger,
nypetorn,
schlafbringend (t)
søvndyssende.
Schläfchen (t) n, (liden) lur.
Sch lafcoupé (t) n, sovekupé.
Schläfe (t) f, tinding,
schlafen (t) sove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
