Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manetho ... - Ordbøgerne: S - Schleifhandel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
Schlempe-Schlichtaxt
M an gan spat—M an i
Mangänspat (rhodokrosit), mineral, som bestaar af
mangan karbonat, MnCOg, og krystalliserer romboedrisk,
isomorf med kalkspat. Farven er rosenrød til brunlig
rød, haardheden 3^2—4Va. Findes paa ertsgange som
f. eks. ved Freiberg i Sachsen, flere steder i Nassau, i
Ungarn og Pyrenæerne.
Mangbattu, se Monbuttu.
Mangearmede koraldyr (el. seks-armede k.)
(poly-actinia, hexacorallia, zoantharia), orden af koraldyr.
Armenes og skillevæggenes antal er som regel 6 eller et
multiplum af 6. Armene hule og udelte. De vigtigste
herhenhørende grupper er de enkeltlevende og skeletløse
sj øamemoner og de som regel kolonidannende og med
et massivt kalkskelet forsynede stj ernekoraller (s.d.).
Mangekant el. polygon er en del af et plan, som
er begrænset afrette linjestykker, siderne; efter sidernes
antal kaldes m. en trekant (triangel), firkant o. s. v.
Sfærisk m. er en del af en kugleflade, som er
begrænset af storcirkelbuer (siderne). M. bruges ogsaa som navn
paa den figur, som selve siderne danner (altsaa om m.s
omkreds).
Mangelsgâarden, se Kristian Augusts minde.
Manger, herred i Søndre Bergenhus amt, n.v. for
Bergen, 101.63 km." med 4454 indb. (1910); 47.37 pr.km.^
Herredet, der svarer til M., Bø og Sæbø sogne af M.
prestegjeld, er et kystdistrikt, der væsentlig bestaar af øer,
saa-ledes 87.40 km.’^ af den 101 km.^ store Radø. Kysten er
sterkt indskaaret. Ved M.-fjorden og Radøfjorden er
herredet skilt fra Halsenøen i syd og ved det trange sund
Fosenstrømmen og Radøstrømmen fra Fosenøen og
fastlandet i nord. Terrænet er smaaknauset, træbart og
myrlændt. Af arealet opgives 20.92 km.’^ at være aker og
eng, 4.96 km.^ skog (løvskog), resten er udmark, snaufjeld,
myr og vand ; ca. 6 km.^ er ferskvand. Der opgives at være
27 322 maal udyrket til dyrkning skikket jord, væsentlig
myr; i aarene 1901—07 er der nyopdyrket 1064 maal.
De vigtigste næringsveie er fædrift og fiskeri. 5 meierier.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1908 til 34549 kr.,
hvoraf 15 270 kr. falder paa laksefisket. M. sparebank,
oprettet 1890. Antagen formue 1909 1769000 kr.,
indtægt 477 000 kr. Herredet staar i livlig
dampskibsforbindelse med Bergen.
Mangifëra, se Mangotræet.
Mangkasar, se Makassar.
Mangleb ret, i bygdemaalene rullefjøl, rul le gogn,
en flad fjæl med haandtag, der tjener til at presse det
renvaskede lintøi, som er viklet om en rullestok, idet
denne blir trillet
fremover, indtil
tøiet er blevet glat.
Redskabet er
opkommet i 16 aarh.
med den tiltagende
anvendelse af undertøi. M. anvendtes som fæstegave og
er derfor alm. rigt udskaaret. [Litt.: H. Fett, «Yngre
norsk folkeornamentik paa m.» i Foreningen til norske
fortidsmindesmerkers bevarings aarbog 1905.]
Mangold, t. navn for bete (s. d.).
Mangor, Nicolay (1845—), n. dampskibsfører.
Begyndte som styrmand i Arendals dampskibsselskab 1868,
fører af dampskibet «Motala> 1872, senere af« Lindholmen»
Manglebret fra Gudbrandsdalen.
og «Arendal». 1905—08 selskabets inspektør. Siden 1908
kaptein paa «Excellencen». Høit anseet i sin bedrift.
Har to guldmedaljer for redning af menneskeliv.
Mangoståntræet, se Garcinia.
Msmgotræet (mangifera indica), tropisk træ af fam.
anacardiacea, 12 m. høit med store blade, som er
blaa-grønne paa oversiden, lyst gulgrønne paa undersiden.
Frugterne, mango, der er store som eg, indeholder
sukker og citronsyre og spises alm. i troperne. Ogsaa af
en anden art, m. laiirina, som vokser paa Java, spises
frugterne.
Mangrove, m.-skoge, kaldes et eiendommeligt
plantesamfund, som forekommer i beskyttede, lune havbugter
og laguner i troperne, hvor planterne vokser i et
blaa-sort slam, der blottes under ebbetiden, men
oversvømmes ved flodtid. M. bestaar af buske og trær,
tilhørende forskjellige plantefamilier. De mest udbredte og
tillige de mest karakteristiske arter tilhører følgende
familier: Rhizophoraceæ, combretaceæ, lythraceæ og
vei-benaceæ. Af disse vokser rhizophora-SLTterne paa dybest
vand, idet de danner den yderste vegetationsrand mod
havet. M. vegetationen viser en meget fuldkommen
tilpasning til de merkelige forhold, hvorunder den lever.
Trærne har lave stammer, som i sin nedre del er
forankret i slammet ved buede støtterødder. Dernæst
ud-gaar der ogsaa lignende rødder fra kronens grene ned i
slammet. Enkelte af veksterne er forsynet med
saa-kaldte pneumatoforer, en slags rødder, som kryber
gjen-nem slammet og rager op over dette med sin øvre kant,
eller som sender kortere eller længere siderødder fra
slammet vertikalt op i luften. Pneumatoforerne tjener
til at forsyne de underjordiske dele med surstof, og de
har en saadan bygning, at de kan optage luft i sig og
tillige særlige indretninger, hvorigjennem de kan
transportere luften videre. Ligeledes sker formeringen paa
usedvanlig maade, idet frøene spirer, før de er faldt af
træet. Den dannede kim udvikler sig først til et ofte
kølleformet, indtil over Va m. langt legeme, som trænger
lodret ned i bunden, naar frøet falder, og fra hvilket
der efter faa timers forløb vokser frem rødder, der fæster
frøet i slammet. De artrigeste m. findes i Bagindien og
i det malaiiske arkipel, de artsfattigste dtrimod (med
kun 4 arter) i Vest Afrika og paa de amerikanske
kyster. [Litt.: A. F. W. Schimper «Pflanzen-Geographie»
(Jena 1898)]
Manguba kaldes de velsmagende frugter af hancornia
speciosa, som hører til familien apocynaceæ og findes i
Brasilien.
Manguni, se Giljaker.
Manguster, se Desmerdyr.
Manhattan, den ø, som Nev^ York (s. d.) er bygget paa.
Ligger mellem Hudson i vest og East River i øst, medens
Spuyten Duyvil Greek og Harlemelven skiller den fra
fastlandet i nord og n.ø. Den er 22 km. lang og optil
3^/2 km. bred; fladeindholdet er 57 km.’^ I n.v. stiger
den i Washingtonhøiderne til en høide af 73 m , men er
ellers ganske lav. Den har sit navn efter den
indianerstamme, som hoede her. Bare grundværdien af M. var
i 1903 anslaaet til 10 000 mill. kr.
Mani (ca. 216—77), persisk (f. i Babylonien)
religionsstifter, som foruden til Persien skal have udstrakt sin
Schlempe (t) f, affald, berme
(efter brændevinsbrænding).
schlendern ® slentre, drive.
Sehlendrian (t) m, slendrian,
schlenkern (f) slingre, dingle.
Schlenkern (t) n, slingring,
dinglen.
Schlepp ®n: ins S. nehmen
tage paa slæb.
Schleppboot ® n, slæbebaad.
Schleppdampfer ® m,
slæbe-dampbaad.
schleppen ® slæbe. sich
mit etw. s. gaa og drage paa
noget = an etw. s.
Schlepper®m, slæbe-,
bugser-dampbaad.
Schleppgarn (t) n, (slæbe)vad,
(drag)not = Schleppnetz n.
Schleppgewand ® n,slæbkjole.
Schlepptau (t) n, slæbetaug.
Schleuder (t) f, slynge.
SchleudererØm, slyngekaster
= Schleuderschütze m.
Schleuderkraft ® f,
centrifugalkraft.
schleudern (t) slynge, mit
einer Ware s. sælge for
spotpris, for en slik.
Schleuderpreis ® m,
spotpris, røverkjøb.
schleunig ® hurtig, hastig,
skyndsom.
Schleuse ® sluse.
Schlich ® m, snig-, krogvei
kneb, rævestreg.
schlicht ©glat; jevn, ligefrem
simpel, tarvelig.
Schlichtaxt ® f,-beil n,sletøks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
