Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mantel ... - Ordbøgerne: S - Schlup(e) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521
Mantel—Mantzîus
522
ungdomstiden findes flere fresker. Senere sluttede M. sig
til Jacopo Bellini, hvis datter han egtede. Fra denne tid
findes verker som det store alterbillede i S. Zeno i Verona.
Sandsynligvis 1460 træder M. i hertugen af Mantua, Lodovico
Gonzaga’s tjeneste og er med korte afbrydelser for resten
af sit liv knyttet til Gonzaga’erne. Et af hans hovedverker,
udsmykningen af et værelse (camera degli sposi) i
Ga-stello di Corte, Mantua, er udført for denne familie;
væggene er dekoreret al fresco med karakterfulde
portrætgrupper; i taget er malet figurer, der viser M.s store
herredømme over vanskelige perspektiviske problemer. Hans
berømteste verk er de ni temperakartoner «Cæsars
triumf», bestemt til udsmykning af slotsteatret i Mantua
(nu i Hampton Court). I Louvre findes hans «Madona
della Vittoria», «Parnasset» og «Visdommens seier over
lasterne». Et perspektivisk kunststykke er hans «Pietà»
(Brera, Milano). Ogsaa M.s kobberstik udmerker sig ved
fremragende tegnekunst og en monumental opfatning af
menneskelegemet.
Mantel, en kappe, som omslutter et rum eller er
anbragt udenom en anden gjenstand. Kjedel.-m. er
pladerne, som danner den cylindriske del af en dampkjedel
Varmeisolationsmaterialet om en dampcylinder
indesluttes af en blik-m.
Mantes [mât], Frankrige, by i depart. Seine-et-Oise,
ved Seinens vestlige bred mellem Paris og Elboeuf,
8000 indb.
Manteulfel, Edwin Hans Karl, friherre von (1809—
85), preus. officer, indtraadte i det preus. garderytteri
1828, blev generalmajor 1858 og fik 1865
overkommandoen i Slesvig. I Krigen 1866 beseirede han
hannoveranerne og afsluttede kapitulationen i Langensalza. 1870
førte han 9 armékorps og ledede de tyske troppers
bevægelser paa høire Moselbred til cernering af Metz. Efter
krigen førte han kommandoen over okkupationshæren i
Frankrige. Blev 1873 generalfeltmarskalk og 1879
statholder i Elsass-Lothringen.
Manteuffel, Otto Theodor, friherre von (1805—81),
preus. statsmand, fætter til ovenn., jurist, 1843
vice-regjeringspræsident i Stettin, 1847 ind i landdagen. 1848
indenrigsminister under Brandenburg; havde som
saa-dan megen del i forfatningen af 1848 og reaktionen
1850. 1850—58 var han første- og udenrigsminister og
førte et reaktionært-bureaukratisk styre uden sans for
at hæve Preussens stilling udad. Ved Vilhelm I’s
overtagelse af regentskabet trak han sig tilbage, Hans
søn Otto Karl Gottlob M. (1844—), fra 1908 formand
i det preus. herrehus.
Manthey. 1. Anton Wilhelm M. (1807—85), n.
embedsmand, f. i Stavanger, gjennemgik krigsskolen og
blev student 1828, cand. jur. 1834; 1837 premierløitnant
og brigadeauditør ved Kristiansandske brigade og 1843
assessor i Kristiansands (1848 i Kra.s) stiftsoverret ;
1849 blev han høiesteretsassessor. M. var medlem af
flere kgl. kommissioner angaaende lov om
pensions-væsenet (1852), fattigloven (1854) m. m., samt medlem
af rigsretten 1883—84; permitteredes 1884 paa grund
af sygdom og tog straks efter afsked. — 2. August
Christian M.(1811—80), n. embedsmand, foreg.s broder,
f. i Bakkestad, student 1829, cand. jur. 1835,
ekspeditionssekretær i finansdepartementet 1845. 1849—56 var han
Schlup(e)—schlüssig
amtmand i Hedemarkens amt, statsraad fra 1856 til
1874, da han udtraadte af regjeringen og udnævntes
til stiftamtmand i Kra. M.s dagbøger 1856—74, hvoraf
brudstykker (fra 2 sep. 1863—31 nov. 1864) blev meddelt
i «Morgenbladet» for 1893, udgives siden 1905 i sin
helhed i «Historisk tidsskrift». Af M.s og hustrus (f.
Nielsen) efterladte formue oprettedes «August og Mathea
M.s legat»^ til fordel for unge videnskabsmænds studier
i udlandet.
Mantille tilhører spanierindens nationale dragt, bestaar
af et langt sjal, ofte af kniplinger eller slør, mest sort
af farve; den bæres paa hovedet, falder ned over
skuldrene, hvorfra enderne krydsvis hænger ned over bryst
og ryg. Fra Spanien er m. over Frankrige indført til
andre lande, anvendes ikke sjelden af damer i festdragt
som overplag. — M. betegner ogsaa en kort kappe (en
liden mantel), gjerne af let silkestof.
Mantinéia, by i Arkadien i det gamle Grækenland,
flere slag har fundet sted her: 418 f. Kr. slog spartanerne
argiverne, 362 beseirede thebanerne spartanerne, men
Epaminondas faldt, 206 slog Filopoimen lakedæmonerne.
Ruiner ved nuværende Palaiopoli.
Mantiqueira [-kèira], Serra da, Sydamerika,
fjeld-kjede med retning s.v.—n.ø, i Øst-Brasilien indenfor Rio
de Janeiro, vilde uregelmæssige fjelde (skifer, kvartsit,
hornblende, talk) med det østlige Sydamerikas høieste
top. Itatiaya (2712 m.).
Manti^sse, se Logaritmen.
Ma’ntova, se Mantua.
Ma’ntua (ital. Mantova), Italien. 1. Provins i
Lombardiet, 2340 km.^ 300 000 indb. 2. Provinsens hovedstad,
mellem sjøer og sumpe ved Mincio og ved krydset af
flere jernbanelinjer, hvoriblandt Verona—Modena ; 29 000
indb. M. er sterk fæstning omgivet af forter, forskanset
leir og dæmninger. Byen har mange vakre pladser med
monumenter, gamle kirker og hertugspalæer fra 1302.
Tilvirkning af landbrugsredskaber, fyrstikker, læder- og
lekevarer. — M., opr. etruskisk anlæg, senere keltisk,
saa romersk by, var i middelalderen hovedbyen i et
grevskab, som tilhørte huset Canossa. Senere herskede
her familien Bonaccolfi, og saa huset Gonzaga. Da dettes
hovedlinje uddøde 1627 udbrød den mantuanske
arvefølgekrig, i hvilken ogsaa Frankrige og Venedig tog del.
I begyndelsen af 18 aarh. erobredes M. af Østerrige,
delte senere Lombardiets (s. d.) skjæbne, og
indlemmedes saaledes 1866 i Italien. I M. blev Andreas Hofer
skudt af franskmændene i 1810.
Mantzius, Karl (I860—), d. skuespiller og fra 1909
direktør for det Kgl. teater. Efter at have studeret fr. filologi
i et par aar debuterede han 1883 paa det Kgl. teater som
Jeronimus i «Erasmus Montanus». Med undtagelse af 1889
—90, da han var direktør for Dagmarteatret, har han
stadig været ved den d. nationalscene, til hvis hovedstøtter
han hører. Hans repertoire omfatter en mængde roller
baade i klassiske og moderne stykker og endog i operaen.
Hans nøgternhed og bevidste kunst gjør ham fortrinlig
som ræsonnør i det moderne drama (Relling i
«Vildanden»). 1901 blev han dr. phil. ved afhandlingen
«Engelske teaterforhold paa Shakespeares tid», 3 bd. af
hans «Skuespilkunstens historie», 5 bd. Har desuden
skrevet adskillige fagartikler og oversættelser for scenen.
(hoved), svelg; spiserør; afgrund,
gab; slug.
Schlup(e) (t) f, slup.
Schlupenbaas ® m,
baad-bygger.
Schlupf® m, smygen, smelten;
skjulested, smuthul.
schlüpfen (t) smyge, smette,
krybe (ind).
Schlupfloch (t) n, smuthul,
skjul; udvei, udflugt.
schlüpfrig (t) sleip, glat;
haal-ket; (fig.) delikat, kilden; slibrig.
Schlupfwinkel (t) m, smuthul;
skjul.
schlürfen (t) slurpe (i sig);
op-sugeåndsuge; nippe til; ladde,sjokke.
Schluss (t) m, lukning;
(afslutning; ende, slut; beslutning.
Schlussart ® f,
slutnings-maade; argumentation;
ræsonnement.
Schlussbemerkung ® f, slut
ningsbemerkning.
Schlüssel (Î) m, nøkkel.
Schlüsselbein (t) n, nøkleben,
kraveben.
Schlüsselblume ® f, Maria
nøklebaand, nøkleblomst.
Schlüsselbund (t) n,
nøkleknippe.
Schlussergebnis ® n,
endeligt resultat.
Schlussfolge(rung) (t) f,
følgeslutning, resultat.
schlussgerecht ® følgerigtig,
logisk.
schlüssig ® besluttet, bestemt,
som har bestemt sig; bindende,gyldig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
