Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marine ... - Ordbøgerne: S - Schnittlauch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
Manne—Marinemaleri
550
de tynde, sparsomt udviklede rødder har sugevorter,
som trænger sig ind i rødderne af andre urter, og
optager vand med mineralske næringssalte fra dem. I
Norge tre arter, af hvilke den sjeldne m. cristatum har
lyserøde blomster, medens de to andre arter, skogm.
(m. silvaticum) og eng-m. (m. pr aten se), hvilke er alm.
over hele landet, har gule blomster.
Marine, den omfattende betegnelse for alle de
indretninger, som vedrører sjøvæsenet, baade den almindelige
handelsfart, ko ff ar di m. (se Skibsfart), og
sjøkrigs-væsenet eller orlogs-m. Denne sidste har fratidligste
tider af staaet i intim forbindelse med sjøfart og handel
og har udviklet sig, eftersom verdenshandelen har skudt
vekst, og kolonierhvervelsen har fanget de forskjellige
staters interesse; havets besiddelse er derved blevet af
særlig betydning, og sjøkrigen har derigjennem faaet en
mere selvstændig karakter. M.-o r gan isat i on er ne i de
forskjellige lande har efterhaanden antaget fastere former,
og ved udgangen af det 17 aarh. var der i de fleste m.
et fast organiseret personel med ordnede rekruterings-,
uddannelses- og gageringsforhold. — Til en krigs-m. hører
først og fremst alt det flydende materiel, krigsskibene
(s. d.) og det for sammes bemanding nødvendige
personel af officerer, underofficerer, matroser, maskinister,
fyibødere og haandverkere af forskjellige slags, idet
nutidens krigsskibe med deres mangfoldighed af maskinerier
og apparater stiller store fordringer til besætningernes
tekniske færdigheder. For skibenes stationering og
udrustning trænges befæstede m.-station er med dertil
hørende indretninger (se F1 a a d e s t a t i o n); her
forefindes i almindelighed ogsaa de for personellets
uddannelse nødvendige skoler, kaserner o. s. v. Da bygning
af krigsskibe og forarbeidelse af de til disses udstyr
nødvendige kanoner, torpedoer, miner etc. regelmæssig
foregaar ved statens egne verfter og fabriker, er der til
m. ogsaa knyttet et fast administrationspersonel og
arbeidere. Under en m.s administration sorterer
almindelig ogsaa fyr- og merkevæsen, lods-, navigations- og
retsvæsen, sjømaaling o. 1. og ofte kystbefæstninger. —
Den norske m.s organisation er i hovedtræk: Samtlige
myndigheder er i administrativ henseende underlagt
m.-styrelsen (s. d.). Den kommanderende admiral er af
kongen beskikket som m.s høistbefalende.
Admiralstaben s. d. Kysten er delt i fire sjømilitære distrikter,
under hvis chefer det i distrikterne stationerede materiel
og personel samt kystsignalstationerne sorterer.
M.-stationer er Horten (hovedstation). Kristiansand og Bergen.
Paa hovedstationen er samlet de tekniske institutioner :
M.s hovedverft, in t«^^ n dan tur, artilleri, mine-, bygnings-,
navigations- og sanitetsvæsen. Personellet, dels fast, dels
vernepligtigt, er indordnet under sjøofficers-, sjømilitær-,
haandverks-, sanitets- og intendanturkorpset.
Sjøverne-pligtige s. d. En effektiv m. er i vore dage et
livs-spørsmaal ikke bare for de store, men ogsaa for de fleste
smaa nationer ; men medens de første udvikler sin m. med
en offensiv optræden for øie, stiller forholdene sig for de
sidstes vedk. noget anderledes. Disse kan ikke bære de
enorme udgifter, en stor og sterk m. medfører, og er
derfor henvist til en mere defensiv krigsførelse, og deres m.
organiseres hovedsagelig som et kystforsvar, koncentreret
om vigtigere strategiske punkter eller afsnit paa kysten
Schnittlauch ® m, græsløg.
Schnittling (t) m, strimmel;
spaan; sættekvist, stikling;
græs-løg; nykastreret hest, nygjeldet okse.
Schnitz ®m, snab, bete; stykke;
strimmel ; skive; æbleskiver; affald,
(tøi)stumper, lapper, rester.
Schnitzbrett (t) n, spekkefjæl.
Schnitzel ® m, skive,
strimmel; spaan; affald, rester.
Schnitzelbohnen®pi,
snittebønner.
Schnitzelei ® f, udskjæring;
mindre snitverk.
schnitzeln ©udsbjære; snitte,
skjære smaat.
schnitzen ® skjære (i træ),
uds kjære.
Schnitzer ® m, billed-,
træ-skjærer; kniv; bommert, buk.
Schnittlauch -Schnörkel
og med støtte af kystbefæstninger, minespærringer o. 1.
De store m.s slagskibe («dreadnoughts») erstattes i de
smaa m. med kystforsvarsskibe, kanonbaade,
torpedo-og undervandsbaade, altsammen materiel beregnet paa
at holde sig inde ved k^^sten og i skjærgaarden, hvor
en større og sterkere angriber ikke tør anvende sine
store, kostbare skibe, men maa anvende sine mindre
fartøier til angreb, hvis han da ikke vil nøie sig med
at ligge udenfor og blokere, hvor han imidlertid stadig
maa være paa vagt mod forsvarets torpedo- og
undervan dsbaade, der gjør det muligt ogsaa for den svagere
at gribe off’ensiven. I de fleste m. holdes til stadighed
endel af flaaden krigsmæssig udrustet, og mobiliseringen
af den øvrige styrke er vel forberedt. Foruden i
hjemlige farvande holder de større m.-etater udrustede eskadrer
eller enkelte fartøier i udenlandske farvande til beskyttelse
af koloni- og handelsinteresser. Verdensmarinernes
størrelse og styrke i kronologisk orden er: England, Amerikas
Forenede stater, Tyskland, Frankrige og Japan (se under
vedkommende lande). Af de tre nordiske rigers m. er
Danmarks og Norges omtrent lige, medens Sveriges er
tre gange saa stor som hver af de nævnte.
Marïneartilleri, det ombord i krigsskibe anvendte
skyts (sjøartilleri, skibsskyts); der skjelnes mellem et
fartøis hoved skyts, hvis kaliber nu er naaet helt op i
34 cm., m e 11 e m skytset, kanoner fra 15 til 23 cm. kaliber,
og s maa skytset, der indbefatter alle de mindre kanoner
ombord. — Marinens artilleri i den norske marine
(s. d.) er en teknisk administrationsgren, hvis direktør
har at lede artilleriets udvikling, foretage anskaffelser,
kontrol m. v. — I England haves egne marinesoldater
(«marines») til tjeneste saavel ombord som i land, særlig
i kolonierne; de inddeles i m.-artilleri og m.-infanteri
og gjør ombord tjeneste som kanonbesætninger,
skildvagter m. v.
Marine grænse. Efter nedisningens slutning har i
Skandinavien og andre steder havet dækket store dele
af landet. De grænser, indtil hvilke det naaede, er de
saakaldte m. g., som giver sig tilkjende ved strandvolde,
terrasser og strandlinjer i fast fjeld. Af størst interesse
er den høieste m.g. el. kort m.g., d. v. s. den grænse,
ovenfor hvilken alle stranddannelser og havafleiringer mangler.
Se forøvrigt Niveauforandringer.
Marineingeniør, officer med høiere
ingeniøruddannelse i marinens haandverkskorps; gjør tjeneste ombord
og iland i maskin- og skibsbygningsfaget. M. af første
klasse har kapteins, af anden klasse premierløitnants
rang. Lignende special-tekniske officersstillinger
eksisterer i de fleste mariner.
Marînelim, se Kit.
Marinelli, Giovanni Giuseppe (1846—1900), ital.
geografisk forfatter, professor i Padua, senere i Florens.
Skrev «La superficie del regno d’Italia» (3 opl. 1883)
og «La terra, trattato populäre di geografia universale»
(7 bd., 1883 fl.).
Marinemaleri er betegnelsen for den art
landskabsmaleri, der lader sjøen spille hovedrollen. Grænsen
mellem m. og det egentlige landskabsmaleri er
selvfølgelig meget flydende. M. optræder først selvstændig i
Holland i det 17 aarh., repræsenteret af mestre som
den ældre og yngre Porcellis, Simon de Vlieger, J. v. de
Schnitzerei ® f, billed-,
træ-skjæring; billedarbeide.
Schnitzern ® bomre, gjøre en
bommert, buk.
Schnitzler ® m, billed-,
træ-skjærer.
Schnitzmesser ® n,
baand-kniv.
Schnitzwerk ® n,
træskjærer-arbeide.
schnobbern, schnobe(r)n (î)
snøfte; snuse.
schnöde (t) haanlig, haansk,
foragtelig; fornærmende; ynkelig,
ussel; skjendig; høist uretfærdig.
Schnödigkeit ® f, haan,
ringeagt ; haanlig bemerkning ; usselhed.
Schnërkel ® m, snirkel,
snørkel, krusedul; (arkit.) volute.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
