Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marisko ... - Ordbøgerne: S - Schnürband ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
555
Mark—Markmus
556
Schober—scholiast
gjordes fra 1878 = 1 guldfraiic = ca. 72 øre. Den deles
i 100 penninge.
Mark (makk), folkelig betegnelse for orme og
orme-lignende leddyr, særlig insektlarver.
Mark (gi. t. marca, grænselinje el. grænseland)
betegnede fra det 8 aarh. i det frankiske rige et fienderne
frataget forland, der stod under særlig militær
bevogtning, saaledes bl. a. den Spanske m. Disse m. kom under
m.-grever (s. d.), men efterhaanden tabte navnet sin
særlige betydning. Af Nord-m., siden Alt-m. (s.d.), udsprang
den preussiske stat.
Markarfljot er en vandrig jøkelelv i det sydlige Island ;
den har sit udspring fra Torfajökull foruden andre tilløb.
Dens sterkt forgrenede og vekslende nedre løb omslutter
et temmelig stort delta.
Markasi^t (vandkis, straalekis, kamkis), mineral med
samme kemiske sammensætning som svovlkis (FeS2), men
som krystalliserer i et andet system, nemlig det
rombiske. Farven er messinggul som svovlkisens,
haard-heden 6—M. findes ofte i sammenvoksede krystaller,
der er grupperet i kam- eller spydagtige former eller
i radialstraalige aggregater. Den er et noksaa udbredt
mineral, som findes saavel paa ertsgange som i
sedimentære bergarter.
Marked, afsætningsomraade for en vare (penge-,
effekt-, korn-, staal-, bomulds-, kvæg-, arbeids-m. o. s.v.)
og særlig selve det sted, hvor sælgere fra forskjellige
kanter samles for at udbyde sine varer; i denne sidste,
indskrænkede betydning ofte ensbetydende med messe
(s. d.). M. var i ældre tider en paa mange steder
regelmæssig tilbagevendende omsætningsanledning for sælger
og kjøber. I Norge kjendtes saaledes allerede i
begyndelsen af den historiske tid m. under navn af
«kjøb-stævner», knyttet til de store fiskerier, offer- eller
helgenfester o. s. v. Paa enkelte knudepunkter for en større
trafik (Kongsberg, Levanger, Grundset etc.) har disse m.
holdt sig til den nyeste tid (i Kra. indtil udgangen af
forrige aarh., idet byens gamle m., som allerede længe
havde været i forfald, ved resi. af 7 mars 1899
erstattedes med et heste-m.).
Markedspris er den pris, som forlanges for en vare
i det saakaldte «aabne» marked, d. v. s. under
omstændigheder, hvor den indbyrdes konkurrance saavel mellem
sælgere som kjøbere frit gjør sig gjældende.
Markesasøerne, se Marquesasøerne.
Markete’nter kaldes personer, som i militære
etablissementer sælger fødevarer til soldaterne eller som følger
disse i felten og under større øvelser for at sælge de varer,
som ikke leveres soldaterne ved de militæres foranstaltning.
Marketeri, se Margueterie.
Markgreve (marchio) betegnede opr. den greve (s. d.),
som havde kommandoen i en mark (s. d.), et
markgrevskab; paa grund af landets særlig udsatte stilling havde
han hertugelig magt. Siden tabte denne særstilling sig,
og m. blev kun en titel. Efter 1806 findes kun
markgrevskabet Mähren.
Markham [madkdm7, SirAlbertHastings(1841—),
brit. admiral, deltog i undertrykkelsen af Taipingoprøret
i Kina (1861—62), ledsagede 1873 Adams paa «Arctic» til
Boothia Felixbugten, førte «Alert» paa Nares’
polarekspedition 1875 og naaede med slæde 12 mai 1876 udover
83° n. br. nord for Grant land. Disse færder har M.
selv beskrevet i flere verker, bl. a. «The great frozen
sea; voyage of the Alert> (1878).
Markham [mådkdm], Sir Clements Robert
(1830—), eng. geograf og reisende, ogsaa historisk og
filologisk forfatter, f. i Stillingfleet ved York, stod 1844—51
i den britiske marine, deltog 1851 i efterforskningsfærden
efter Franklin (1850—51), forskede 1852—54 i Peru og
Andesbjergene, fulgte som geograf med ekspeditionen til
Abessinien (1867—68) og blev sekretær i India office og
kustor for sammes geografiske afdeling(1867—77), sekretær
1863—88, senere præsident (1893—1905) for Royal geogr.
society. Efter en ny reise til Peru 1860—61 lykkedes
det ham at overføre cinchonafrøet fra Sydamerika til
Indien. Foruden talrige geografiske og historiske skrifter
har han oversat forskjellige verker for The Hakluyt
society, hvis præsident han ogsaa har været, og grundet
«Geographical magazine».
Markî (af lat. marchio, markgreve), adelstitel i
Frankrige (marquis), Italien (marchese), Spanien (marqueso) og
England (marquess) med rang mellem hertug og greve.
Markion, oldkirkelig vranglærer fra det 2 aarh. Fra
gnostikerne adskiller M. sig ved en vis nøgternhed. M.
lægger hovedvegten paa forskjellen mellem jødeguden
(skaberen, demiurgen) og den Gud, der paa doketisk vis
aabenbarer sig i Kristus som i et skinlegeme. M. benytter
Pauli breve og et af ham selv tildannet. Hans skrift
«Antitheser» kjendes kun gjennem ortodokse modskrifter.
Markirch (fr. Sainte-Marie-aux-Mines), by i Øvre-Elsass,
3 km. fra den franske grænse; 12 362 indb. (1905).
Betydelig tekstilindustri.
Markise (fr. marquise), en markis hustru el. datter. —
En solskjerm over vinduer eller døre.
Markka, se Mark.
Markmus (arvicola), en liden gruppe, der i videre
forstand (familien arvicolidæ) omfatter foruden siegten m.
ogsaa endel andre nærstaaende slegter, bl. a. lemæn og
den amerikanske bæverrotte. Siegten m. (arvicola) har
korte ører, der sommetider helt kan være skjult i pelsen,
nøgne fodsaaler og regelmæssig behaaret hale. Relativt
kort hale. Kort og tykt hoved med stump snude. De
forskjellige arter tilhører ligesom hele denne gruppe
hovedsagelig tempererede og kolde egne af den nordlige
halvkugle. Mange ligger om vinteren i dvale. Hos os
forekommer seks forskjellige arter. Blandt disse kan
nævnes arvicola (microtus) amphibius, vond,
mul-pauken eller jordrotten, der hos os er almindelig
i alle lavereliggende trakter fra det sydlige Norge til
Russegrænsen. Dens udbredelse rækker forøvrigt over
hele Europa og Vest-Asien. Den anretter betydelig skade
paa dyrket mark ved at grave talrige gange, af hvilke
den sparker jorden ud, saa den ligger paa marken,
som muldvarpeskud. Den fortærer ogsaa græsrødder
og græs og gjør i enkelte aar skade paa frugttrær.
Den svømmer godt og trives paa vaadlændte steder.
Den kan i Finmarken blive optil 35 cm. lang iberegnet
den temmelig korte hale. Af andre arter kan merkes
a. (microtus) ratticeps, en mindre art med stort klumpet
hoved, som i landets sydlige egne lever i birke- og
vidje-regionen, men ikke i lavlandet og skogene. Kun i
Finmarken, hvor den subalpine region gaar lige til sjøen,
Sehober-, Schöberling (t) m,
<en) sop(art).
schobern (t) stakke, sæUe i
stak.
Schoch ® n, haug; stak.
Schock (t) m, sammenstød;
stød, tryk, kraft, magt.
Schock ® n, skok, seksti
stykker; (hel) haug, hurv, smale; tønde;
skok bundter, knipper; grundskat.
Schocke ® f, artiskok.
schocken (t) tælle efter skok;
lægge skokkevis; slynge, svinge,
kaste; komme flot.
Schockenhanf ® m,
königs-bergertiamp i smaa bundter.
Schof ® m, halmmatte,
schofel ® daarlig, slet; ussel,
ynkelig, elendig; gjerrig, karrig.
Schofel ®m,udskud(svare), juks.
Schofelwelt ® n, pak.
Schöffe ® m, bisidder,
med-domsmand.
Schöffengericht® n,underret.
Schokolade ® f, chokolade,
scholar ©lærling, elev;
(bog)-lærd; studeret mand, akademiker;
student med stipendium.
scholarly @ metodisk, grundig,
videnskabelig.
scholarship © lærdom,
kundskaber; stipendium.
scholastic Scholastiker
® m, skolastiker.
scholastic © skolastisk ; skole-,
skolemæssig; pedantisk.
scholasticism © skolastik,
scholiast © skoliast, forfatter
af forklarende (rand)bemerkninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
