Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Massage ... - Ordbøgerne: S - schwafeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595
Schwanken—schwarzbefrackt
Massenet—Masson
596
avancerede ikke stort og trak sig tilbage 1789. Ved
revolutionens udbrud atter ind i hæren og gik nu hurtig
frem. 1793 divisionsgeneral. Udmerkede sig ved Rivoli
1797 og havde de følgende aar kommando i Schweiz og
Italien. 1804 marskalk. 1807 førte han ved Eylau høire
fløi af den franske hær og blev efter freden i Tilsit hertug
af Rivoli. Deltog 1809 i krigen mod Østerrige, bl. a. i
slaget vedWagram, og blev derfor senere fyrste af Eszlingen.
1810 til Portugal, men havde ikke held med sig og blev
1812 afløst af Marmont. Derfor vred paa Napoleon og
sluttede sig 1814 til Bourbonerne. Memoirer {1 bd.,
1849—50).
Massenet [masncéj, Jules (1842—), fr. komponist, elev
af Thomas, indehaver af Pariserkonservatoriets Romerpris,
professor der og medlem af det franske akademi, vandt
sin første seir med operaen «Dronningen af Labore», som
efterfulgtes af en række andre, hvoraf de mest bekjendte
er «Hérodiade», «Manon», «Werther», «Sappho». Desuden
har han komponeret et bibelsk drama, et oratorium,
flere komiske operaer, musik til Sardous «Theodora»,
balletter, orkesterverker, sange m. v.
Massevirkningslov kaldes den lov, der angiver,
hvorledes hastigheden af en kemisk reaktion (se Kemisk
proces) afhænger af de relative mængder af de stoffe,
der deltager i reaktionen. Den relative mængde af
saadanne stoffe udtrykker man ved koncentrationen,
d. e. den mængde, angivet i grammolekyl (s. d.), der
findes i 1 liter af reaktionsblandingen. Betragter man
en (praktisk talt) fuldstændig forløbende reaktion, hvor
1 molekyl af stoffet A og B omsætter sig fuldstændig til 1
molekyl af stoffet A’ og B’, og er c^ og c^ koncentrationerne
for henholdsvis A og B, saa siger m., at den hastighed,
hvormed nævnte omsætning finder sted, er proportional
med produktet af koncentrationerne : v = k . c^. c^^, hvor
V er hastigheden (omsat mængde stof pr. sekund) og k
er en konstant faktor. Ved en ufuldstændig forløbende
reaktion vil stoffene A og B ikke fuldstændig omsættes
til stoffene A’ og B’, men efter en tid vil der indtræde en
stilstand, naar der i reaktionsblandingen findes bestemte
mængder af alle fire stoffe. Omvendt vil en blanding af
stoffene A’og B’ omsætte sig ufuldstændig til stoffene A og B,
saaledes at ogsaa i dette tilfælde en stilstand indtræder,
naar bestemte mængder af alle fire stoffe er tilstede. Man
siger da, at stoffene A, B, A’ og B’ befinder sig i ligevegt
med hverandre. Dette ligevegtsforhold opfatter man efter
m. som resultatet af to modsatte reaktioner med hver
sin hastighed, altsaa A + jB = A’+ JS’, hvoraf v
og A’B’~ AB, hvoraf v’= k’. c^’. cj, hvor v’ er
hastigheden for sidstnævnte proces, c^’ og Cg’ er
koncentrationerne for henholdsvis A’ og B’ og k’ er en ny
konstant. Det er da klart, at ligevegt (stilstand) maa
indtræde, naar de to hastigheder er lige: v = v’. Man
k Cl’ Co’
har å2ik.c^.c^-=k’.c^’. c^’, hvoraf ^ = ’ ^jælp
af denne ligning er altsaa ligevegtsforholdene ved
ufuldstændige (reciproke) reaktioner bestemt. Det bemerkes,
at strengt taget er alle reaktioner ikke fuldstændige,
hvorfor der ved alle vil indtræde et ligevegtsforhold.
Som det vil forstaaes af ovennævnte enkle eksempler,
tillader altsaa m. saavel at bestemme en kemisk
reaktions hastighed som stoffenes relative mængde ved ind-
trædende ligevegt. M. har vist sig at være anvendelig
paa et overordentlig stort antal vigtige tilfælde i kemien
og maa derfor siges at være en af de fundamentale love
i den moderne fysikalske kemi; uden den vilde saaledes
den elektrolytiske dissociationsteoris (se Elektrolyse)
vigtige konsekvenser ikke været udledet. Allerede
Ber-thollet (s. d.) kom til det resultat, at ligevegtstilstanden
afhænger af de reagerende stoffes mængdeforhold. Senere
opstillede Wilhelmy (1850) og Harcourt og Esson (1866)
for visse kemiske reaktioners forløb formler, hvori m.
laa skjult. Men nordmændene G. M. Guldberg (s. d.) og
P. Waage (s. d.) var de første, der opstillede m. i sin
fulde almindelighed og gjennemførte den konsekvent
til alle sider i sin afhandling «Études sur les affinités
chimiques», trykt 1867 som universitetsprogram for Kra.
universitet.
Massijs [masais], Quentin (1460 el. 1466—1530),
nederl. maler. Hans hovedverk er det store triptychon
i museet i Antwerpen, der fremstiller gravlæggelsen,
flankeret af Herodes’ gjestebud og Johannes evangelistens
martyrium. Videre kan nævnes alterbilledet fra
Peterskirken i Löwen (nu i museet i Brüssel), religiøse billeder
i Petersburg, Berlin og Antwerpen, portræter i München
og Frankfurt a. M., «Gnierbilledet» i Louvre, der indleder
denne populære genre, etc. M. tilhører den v. Eyck’ske
retning, afslutter den, danner paa en maade ved sin
interesse for legemsstore figurer, dramatisk komposition
o. s. V. et overgangsled til den fra Italien kommende
renaissancebevægelse. Helt manierist er hans søn Jan
M. (1509—75).
Massillon [masijô’J, Jean Baptiste (1663—1742),
fr. geistlig, blev hofprædikant hos Ludvig XIV og 1717
biskop i Clermont. Af hans talrige taler er nogle
oversat paa dansk («Taler», 3 bd., 1851).
Massillon [mésildn], by i de Forenede stater, Ohio,
80 km. syd for Cleveland, 13 054 indb. (1906). Som
midtpunkt i et kuldistrikt stor industri.
Massimi, bekjendt romersk familie, der bl. a. i 1535
lod opføre et palads i Rom, Palazzo M. (af ’Baldassare
Peruzzi), hvor de havde store kunstsamlinger; nævnes
kan en marmorkopi af Myrons diskoskaster.
Massïna, fransk Sudan, tidligere Fulbe-rige ved Nigers
øvre løb under ca. 15° n.br. Stiftet 1816, omfattede fra
1826 ogsaa Timbuktu, fransk 1893.
Massinger [mæsindzd], Philip (1583—1640), eng.
dramatisk forfatter, en af de betydeligste af Shakespeares
yngre samtidige, den store kreds af dramatikere, der
omgav Ben Jonson (s. d.). Om hans liv vides meget
lidet; han studerede i Oxford og førte senere en trist
tilværelse i London som skuespiller og skuespilforfatter.
En lang række dramaer fra hans haand er bevaret, de
fleste skrevet i samarbeide med andre. Blandt de
dramaer, som sikkert væsentlig skyldes ham, skal nævnes
«The unnatural combat», «The virgin martyr», «A new
way to pay old debts», «The fatal dowry», «The Roman
actor». Han er tragikeren blandt disse forfattere, og
de alvorlige scener i hans stykker er de værdifuldeste.
Massiv el. tæt betegner, at gjenstanden er uten
hulheder. Betegnelsen anvendes særlig om støbegods og
murverk i modsætning til hulstøbt gods og hulmur.
Masson [masô’J, Antoine (1636—1700), fr. kobber-
slingre, rulle, svinge; dingle, rave,
vakle.
Schwanken (î) n, svaien,
gyngen.
Schwankung (t) f, svingning;
slingring.
Schwanz ® m, slæng; hale.
eim. den S. streichen gjøre
sig lækker, sleske for.
schwänze(l)n ® spanke.
schwänzen (t) drive, slentre
om(kring), rundt; skulke fra.
Schwanzendchen ® n,
halestump = Schwanzstummel m.
Schwänzer (î) m, skulker.
Schwanzflosse (t) f, haleflnne.
Scwansmeise (g f, halemeise.
schwanzwedeln (î) logre,
schwapp, schwaps ! (t) klask !
schwappe(l)n (t) skjælve,
bævre; skvulpe, skvalpe.
schwären ® hovne, blive
betændt.
Schwärm ® m, sværm, flok,
stim.
schwärmen (t) sværme.
Schwärmer ® m, sværmer =
Schwärmgeist m.
Schwärmerei (t) f, sværmeri.
schwärmerisch®sværmerisk.
Schwarte (g f, (fleske)svor;
gammel bog (i nedsættende
betydning).
schwarz ® sort.
Schwarzamsel ® f, sorttrost.
Schwarzbäcker ® m,
grovbrødbager.
schwarzbärtig ® sortskjegget.
schwarzbefrackt®i sort kjole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
