Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Materialisme ... - Ordbøgerne: S - Schweif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schweinestall—schwelgen
603
Mathiesen—Matotsjkin Sjarr
604
af herresædet Linderud i Østre Aker (s. d.) og tog 1793
borgerskab som grosserer i Kra., hvor han 1800—04
tillige var bankdirektør og drev skibsrederi og stor
trælasthandel. M. sværmede for den franske revolution og
den nye filosofi og ønskede en forening med Sverige. Han
ydede et større bidrag til universitetet 1811, men stillede
sig meget afvisende overfor selvstændighedsbegeistringen
i 1814 og gjorde sig derved upopulær. Efter foreningen
med Sverige fik han vel et par svenske ordener, men
kom paa en daarlig fod med statholderen grev Mörner
og bosatte sig 1826 i Danmark, hvor Fredrik VI gav ham
titel af generalkrigskommissær. Hans søn Mogens
Larsen M. (1799—1875) overtog Linderud og sin faders
øvrige store eiendomme, som han i 1849 overdrog til
sin søn Haaken Christian M. (1829—), der sammen
med Christopher Holfeldt Tostrup stiftede det store og
anseede trælastfirma Tostrup & Mathiesen. Dette
opløstes i 1892, da M. overtog bedriften alene, hvorhos han
det følgende aar kjøbte Eidsvolds verk for 600 000 kr.
Det verket tilhørende Mago træsliberi udvidede han
straks betydelig og drev i det hele eiendommen storartet
op. 1895 trak M. sig tilbage fra sine forretninger, idet
han overdrog Eidsvold verk og sine øvrige skogeiendomme
til sin ældste søn kammerherre Haaken Larpent M.
(1858—), der ved store skogkjøb samt Baarlidalens brug
og aktiemajoriteten i Bønsdalens fabriker har udvidet
bedriften ved Eidsvold til en efter vore forhold anseelig
høide. — En af H. C. M.s øvrige børn er Christian
Pierre M. (1870—). Han tog artium i 1888 og uddannede
sig som landmand, hvorefter han i 1891 overtog driften
af sit fædrenegods Linderud i Aker, af ham drevet til
et mønsterbrug. 1900—03 medlem af stortinget (høire)
fra Aker. Negtede at modtage gjenvalg. 22 okt. 1903
—26 sep. 1904 medlem af den Hagerup’ske
blandings-regjering og chef for landbrugsdepartementet. Har
senere ikke taget aktiv del i det politiske liv.
Mathiesen, Andreas (1839—97), n. blindelærer, f. i
Sarpsborg, blev, efter at have taget teologisk
embedseksamen i 1866, i 1867 ansat som bestyrer af den
blindeskole, den første norske, som Foreningen for de blinde
fem aar tidligere havde oprettet i Kristiania, og som i
midten af 1890-aarene blev overtaget af staten. M.s
virksomhed faldt i en tid, da blindeundervisningen gjorde
betydelige fremskridt, og han stod altid i nær rapport
med udviklingen.
Mathiesen, Henrik (1847—), n. historisk forfatter,
født og opvokset i Trøndelagen, hvis historie han har
behandlet i forskjellige skrifter: «Det gamle Trondhjem;
byens historie 997—1152» (1897), «Trondhjem i
borgerkrigene; byens historie 1152—1263» (1902), «Trondhjem
i senere middelalder» (under udgivelse 1911),
«Trond-hjems arbeiderforening 1850—1900» (1900), «Steinvikholm
slot og dets bygherre» (1906) o. s. v. En hel del mindre
bidrag findes spredt i aviser og tidsskrifter. Som flittig
tegner har M. leveret et stort antal skitser og planer til
sine egne og andres historiske arbeider.
Mathiesen, Sigurd (1871—), n. forfatter, f. i
Larvik, student 1898. Han udgav 1903 sin første bog, et
bind fortællinger med titelen «Unge sjæle». Hans
følgende bog, novellen «Hide Unas», befæstede hans ry
som indtrængende sjæleskildrer og subtil stilist. I 1906
kom «Nag», hans største og for publikum lettest
til-gjængelige verk. Lidt monoton er den lyriske prosa
i « Augustnætter > (1907), sindrige og stemningsmættede
flere af fortællingerne i «Hjemlig jord» (1908).
Mathilde (1046—1115), markgrevinde af Toskana, vandt
sig et navn ved sin lærdom og den dygtighed, hvormed
hun styrede sine allodialgodser og len i Lombardiet, men
særlig ved sit trofaste venskab med kirken og pave
Gregor VII. Paa hendes borg Ganossa modtog denne
den bodfærdige keiser Henrik IV jan. 1077, og i den
paafølgende kamp støttede hun af al magt paven. Efter
dennes død vedblev hun lige ivrig at arbeide for kirken,
som hun testamenterede alle sine allodialbesiddelser, en
gave, som vakte megen modsigelse og strid i den
følgende periode. M. var gift to gange, første gang med
Gozelo, søn af hertug Gotfred af Lothringen, anden gang
med Hertug Welf af Bayern 1090, men levede mest
adskilt fra sine mænd.
Mathura, se Muttra.
Mathy, Karl (1807—68), badensisk politiker og jurist,
deltog tidlig i frihedsbevægelsen, maatte 1835—40
opholde sig i Schweiz, blev 1842 indvalgt i Badens
deputeretkammer og var 1848—49 minister uden portefølje,
1864—66 handelsminister, 1866 en kort tid før sin død
premier- og finansminister.
Ma’tica (af det slav. ord for moder), litterært-nationale
foreninger blandt de vestlige slaver, saasom en serbisk
af 1826 i Pest, en tschekkisk af 1830 i Prag, en kroatisk
i Agram, en lillerussisk og en polsk i Lemberg m. fl.
Matjes (sild). I mai maaned begynder endel holl.
fiskere sit drivgarnsfiske vestenfor Skotland. Der faaes
her en sild af særdeles fin kvalitet. Denne sild saltes
meget let (ca. V 5 salt) og bringes hjem snarest mulig,
netop saa den er saavidt speget. Silden anbringes derpaa
i iskjelder under en lav temperatur. Herved holdes
silden paa det første spegningsstadium, og den taaler
den linde saltning uden at bedærves. Denne
tidligfangede sild benævnes m. og betales meget høit i Holland.
Sild fra andre dele af Nordsjøen indbringes dog ogsaa
som m. tidlig i sæsonen.
Mato Grosso, Sydamerika, Brasilien. 1. Chapada
de M., høislette i Central-Brasilien under ca. 15° s. br.,
har en middelhøide af ca. 700 m. og danner vandskillet
mellem Amazonas og Paraguay. Paa M. udspringer derfor
mange elve: Madeira, Tapajoz, Xingù og Araguaya mod
nord, Paraguay mod syd. Selve plateauet er græs- og
kratsteppe; kun elvedragene har urskog. Det varme klima
er sundt paa høisletten, usundt i dalene. — 2. Stat i
Brasilien, landets næststørste indlandsstat, 1 379 651 km.^
med 170417 indb. (1904) foruden indianerne, som for en
stor del lever i vild tilstand, fordelt i mange stammer.
Grænser i vest og sydvest til Bolivia og Paraguay;
hovedstad Cuyaba (s. d.). M. er endnu tyndt befolket med
lidet udviklet næringsliv, særlig paa grund af de slette
kommunikationer. Der er rigdom paa guld, kobber, jern,
vistnok ogsaa paa diamanter; men bergverksdriften ligger
nede. Kaffe og sukkerrør trives, skogene giver kautschuk,
kakao, vanilje og forskjellige droger, og de umaadelige
campos er vel skikket for fædrift.
Matotsjkin Sjarr, strædet mellem Novaja Semljas
nord- og sydø, forbinder Barentsjøen med Karahavet, er
Schweinestall ® m, svinesti.
Schweinezucht (t) f, svineavl.
Schweinezüchter ® m,
svineopdrætter.
Schweinigel (f) m, pindsvin;
svinebæst, -pels, gris.
schweinisch (t) svinagtig,
svinsk.
Schweinsblase (£) f,
svineblære.
Schweinsbraten ® m, skinke-
Schweinswurst (t) f,
medisterpølse.
Schweiss (t)m, sved; blod (af
vildt).
Schweissbeere ® f, krossved,
snebolle.
schweissbefördernd ®
sveddrivende.
Schweissdrüse ® f,
sved-kjertel.
schweissen® bløde (om vildt);
sveise.
Scweisshund (t)m, blodhund,
schweissig (t) svedt.
Scweissloch (g n,svedhul,pore.
Schweissung ® f, sveisning.
Schweiz — ® Schweiz n - @
Switzerland — (f) Suisse f.
Schweizer ® m, schweizer;
sveitser (dørvogter, portier;
meierist).
Schweizerei ® f, sveitseri.
schweizerisch ® schweizisk,
schwelen ® ulme, brænde
uden flamme, ose.
schwelgen ® svelge, fraadse,
svire, leve høit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
