Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maturitet ... - Ordbøgerne: S - Schwiele ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
611
schwinden—Schwulst
i «Fort comme la mort» og «Notre cœur» gaar han over i
Bourgets psykologisk anal^^serende manér med tilsætning
af følsomhed. Hans digte, reisebeskrivelser og teaterforsøg
har mindre betydning. Tilsidst faldt han over i
okkultisme og fantasteri («Le horla» f. eks.). Døde sindssyg.
M.s samlede verker foreligger i dansk overs.; meget er
ogsaa oversat paa svensk og norsk. [Litt.: G. Brandes,
«Skrifter»,VII, XVI, Eckhoff,«M.s breve»i«Samtiden» 1909.]
Maupeou [måpu^], René Nicolas Charles
Augustin de (1714—92), fr. embedsmand, 1763 præsident i
Pariserparlamentet, 1768 kansler. Var regjeringen
behjælpelig med 1770 at ydmyge parlamentet og 1771 at
lade medlemmerne fængsle og forvise, hvorpaa han
indrettede et midlertidigt parlament (parlament M.), der
var føieligt mod regjeringen. Den offentlige mening tvang
Ludvig XVI til at gjenoprette de gamle parlamenter, og
M. faldt i unaade.
Maupertuis [måperhji’], Pierre Louis Moreau
de (1698—1759), fr. matematiker, ledede den franske
gradmaaling i Lappland. Gjennem denne og den
samtidige gradmaaling i Peru blev jordens fladtrykning ved
polerne endelig fastslaaet. Kaldtes i 1740 til Berlin af
Fredrik II, som i 1744 gav ham i opdrag at reorganisere
akademiet. Efter en voldsom strid med Voltaire vendte
M. tilbage til Frankrige; han døde i Basel 1759.
Maur, se M yrer.
Maurangerfjorden, ca. 12 km. lang, trang fjord, der
fra den ytre Hardangerfjord (Kvinnherredfjorden)
skjærer mod øst ind i den fjeldmasse, der bærer Folgefonnen.
Storslagne omgivelser. Fra bunden fører en meget
benyttet overgang over Folgefonnen til Odda.
Maure (galium), siegt af de kransbladedes familie,
bestaaende af urter med kransstillede blade og smaa,
hvide eller gule
firetals-blomster i rigtblomstrede
stande. I Norge findes 10
arter, som alle, med
undtagelse af gul-m. (g. verum),
har hvide blomster. De
almindeligste arter er
hvid-m. (g. boreale) og den fine
myr-m. ((/. palustre), som
begge har fire blade i hver
krans, samt g. uliginosuni
med oftest seks
brodspid-sede blade i kransen. Et
alm. ugræs er klenge-m.
(g. apariue), som er sterkt
ru og har hakekrummede
børster paa frugterne,
hvorfor den let «klænger» sig fast
til forbigaaende mennesker
og dyr.
Maurepas [måropa’J, Jean Frédéric Philippe a u x,
greve af (1701—81), fr. statsmand af gammel embedsslegt,
1725 minister. Fru Pompadours uvilje mod ham drev
ham bort fra hoffet 1749, og først 1774 kaldtes han
tilbage af Ludvig XVI. Modvirkede Turgot og Malesheil e
og gjenoprettede de af Maupeou opløste parlamejitt
Virkede for Frankriges deltagelse i de amerikanske I
loniers krig mod England,
Maupeou—Maurer
612
Hvidmaure (galium boreale).
Maurer, Axel (1866—), n. forfatter og oplæser, blev
cand. jur. 1889 og var 1895—96 kunstnerisk og
økonomisk leder af Karl Johan teatret. Debuterede med
eventyr-dranaaet «Lykkens Pamphilius» (1896), som blev
haardt med faret af kritiken, hvilket ogsaa var tilfælde
med < Kundskabens træ» (utrykt, opført paa Clira. theater
1897). Fortjent lykke gjorde det lille hefte
«Kristiania-viser» (1906), hvis form minder mere om Aristide Bruant
end om vor hjemlige gemytlige Olaves Pedersen. M.s
sidste verk er fireakts-dramaet «Babylons konge»
(opført paa Nationalteatret 1906), et dygtigt, energisk
udformet arbeide. M. har som forelæser med held arbeidet
for den hos os saa sterkt forsømte poesi.
Maurer, Georg Ludwig von (1790—1872), t.
retslærd. Var fra 1832 i flere aar medlem af det græske
regentskab (under kong Ottos umyndighed) og forfattede
derunder straffelov og lov om den civile og kriminelle
proces i Grækenland. Senere gik han tilbage til sin
tidligere stilling som professor i München. 1847 en
kortere tid minister i Bayern. Hans verker angaar
vesentlig de tyske lond- og bykommuners retshistorie.
Maurer, Konrad von (1823—1902), t. retshistoriker,
son af foreg., professor i München siden 1847, oprindelig
i t3^sk privatret og
retshistorie, siden 1868 i
nordisk retshistorie; holdt
i 1876 et
forelæsnings-kursus i Kra. M.s
forelæsninger og talrige
afhandlinger om
gammelnorsk og islandsk ret er
banebryd nde; résulta
terne af hans grundige,
skarpsindige studier over
de nordiske loves
tilbli-velsestid og indbyrdes
forhold har stort
blivende værd; i aartier
samledes om hans
lærer-stol interesserede elever
ikkî mindst fra de
nordiske lande. M.s
forelæsninger over
norsk-islandsk retshistorie er
efter hans død udgivet
i fem tykke bind af Videnskabsselskabet i Kra. (1908 — 11).
Af hans rige produktion maa ogsaa særlig fremhæves
hans arbeider over Islands ret og historie, hvoriblandt
«Die Entstehung des isländischen Freistaats» (1852),
«Island bis zum Untergange des Freistaats» (1874). Sin
store interesse for Islands land og folk lagde M. ogsaa
for dagen ved at tilbringe aaret 1858—59 deroppe
saa-vel som ved at levere en række ypperlige indlæg i
1870 aarenes forfatningsstrid; hans autoritet bidrog til
at berede grunden for øens nuværende selvstyre.
Maurer (lat. mauri), romernes betegnelse for beboerne
af Mauritanien (Marokko), de nuværende berber, men
senere udvidet til at omfatte ogsaa araberne efter Spaniens
trobring 711 e. Kr. Den spanske form morer (moros) fik
1 det øvrige Europa betydningen afrikaner, d. e. neger
(^morian). Fra det til Spanien indvandrede blandingsfolk
schwinden (t) svinde.
Schwinden (t)n: im S. sein
være i aftagende.
Schwindflechte (t) f, ringorm.
Schwindler ® m, svindler,
schwindlerhaft,
schwindlerisch (t) svindleragtig.
schwindlig ©svimmel;
svimlende.
Schwindsucht ® f, svindsoU,
tæring.
schwindsüchtig®svindsotUg,
tæringssyg.
Schwinge® f, vinge; kasteskovl,
schwingen (t) svinge; ksste
(korn).
Schwingung ® f. svingning.
Schwingwanne ® f,
kaste-skovl.
Schwippe ® f, pisk;(piske)snert.
schwippen ® knipse; slinge.
Schwips ® m, sneit; pisk,
blyhat, perial, rus.
schwirbeln (ti snurre rundt,
schwirren ® svirre, surre,
fare, suse, pibe.
Schwitzbad ® n, svedebad.
schwitzen ® svede,
schwitzig ® svtdt.
Schwitzkur ® f, svedekur,
schwören ® sverge,
schwül ® lummerChed, -varm);
(fig.) trvkkende, trykket.
Schwüle ® f, lummerhede,
-varme.
Schwulität ® f, forlegenhed.
Schwulst ® f\ (med.) svulst.
Schwulst ® m. svulstlighed),
bombast.
Konrad von Maurer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
