Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mazarrón ... - Ordbøgerne: S - scorifier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
623
scourer—scramble
Mazzara del Vallo, Italien, by paa vestkysten af
Sicilien i provinsen Trapani, ved jernbanen Marsala—
Gastelvetrano; 18 000 indb. Handel med olje, vin,
sardeller. Kabel til Pantellaria.
Mazzarïno, Italien, by inde paa Sicilien, provinsen
Caltanissetta; 15 000 indb. Vinavl og svovelkilder.
Mazzarrôn, se M az ar r on.
Mazzini, Giuseppe (1805—72), ital. revolutionsmand,
advokat, sluttede sig til carbonarierne og helligede sig
friheds- og enhedsidéerne. 1830 blev han fængslet; drog
siden til Marseille og rettede en opfordring til Karl Albert
om at frigjøre Italien. Samtidig grundede han et
hemmeligt samfund, det Unge Italien, som vandt
overordentlig stor tilslutning. Hans agitation omspændte
efteihaanden hele Europa, hvor der dannedes hemmelige
selskaber («det unge Europa») under hans auspicier.
1836 tog M. ophold i London, hvor han udgav bladet
«Apostolato popolare» (1840—43). 1848 drog han til
Paris og derfra til Milano; under oprøret 1849 blev han
en af Roms triumvirer. Efter Roms fald drog M. atter
udenlands og arbeidede fra London paa at reise penge
til nyt oprør. Deltog i Garibaldis tog, blev 1865 valgt
ind i deputeretkamret, men valget kasseredes, og først
^1866 fik han amnesti. M. var en politisk drømmer,
fantastisk og virkelighedsfjern, men begeistret,
uegen-nj’ttig og glødende fik han som vækker og agitator meget
stor betydning. Har bl. a. paa engelsk skrevet en række
udmerkede politiske, litterære og religiøse essays.
Mazzolini, Lo do vi co (ca. 1478—1528), ital. maler
fra Ferrara. Hans billeder har et energisk præg, viser
glødende kolorit, er gjerne af smaa dimensioner; nævnes
kan «Kristus og de skriftlærde» (1524, Berlin), billeder
i London, Paris, Rom o. s. v.
Mazzöni, Guido (1859—), ital. forfatter,
litteraturhistorisk professor i Florens. Har et stort navn som
digter. Begyndte som elev af Carducci; hævede sig til
betydelig originalitet og blev familielivets sanger: en
italiensk Goppéa eller Jonas Lie; enkelte stykker, som
«Sorgendo la luna», findes i alle antologier. Tillige er
han meget anseet som prosaist; han har udgivet flere
lilterærkritiske bøger med emner ogsaa fra fransk.
Mc, se Mac.
Md., officiel forkortelse for Maryland.
M. d., m an o destra, høire haand (mus.).
Me., officiel forkortelse for Maine.
Meade [nnd], George Gordon (1815—72),
nordamer. general; deltog i krigen mod Mexico 1846—48, blev
1860 major, 1862 brigadechef i Virginia og efter slaget
ved Fredericksburg s, a. korpschef. Førte aaret efter
Potomac-hæren og slog sydstatshæren under Lee ved
Gettysburg juli 1863, men afløstes af Grant paa grund
af sin lidet energiske udnyttelse af seieren.
Meadville [midvil], by i de Forenede stater,
Pennsylvania, 170 km. nord for Pittsburg; 11 770 indb. (1906).
Sæde for Alleghany college og en teol. skole (unitarisk).
Stor industri.
Mearns [mTdnz], ældre navn paa Kincardineshire.
Meath [mTp], Irland, grevskab i provinsen Leinster,
ved kysten af den Irske sjø mellem Dublin og Louth,
2340 km ^ 67 500 indb. M. hører til den store midtre
sktte, gjennemstrømmes af Boyne og gjennemskjæres i
Mazzara del Vallo—Mecklenburg
624
syd af Royal Canal. Landbrugsdistrikt. Mange gamle
borge og klostre. Kells (i n.v.) har merkelige
kirkeoldsager, Tora (i midten) havde i den ældste middelalder
rang som Irlands hovedstad; der laa den navnkundige
kongeborg for «Erins høikonge», den ene af Irlands
saa-kaldte femtedelskonger ; M. havde dengang et videre
omfang. Nuværende hovedplads er Trim.
Meaux [må], Frankrige, by i departementet
Seine-et-Marne, ved Marne og jernbanen Paris—Epernay ;
14 000 indb. Korn- og ostehandel (fromage de Brie).
M. var sæde for den første franske protestantmenighed.
Mechelin, Leopold Henrik Stanislaus (1839—),
finsk statsmand, 1864 juridisk kandidat, 1867—72
bankdirektør, 1874 professor i statsret. Han indtraadte 1882
i regjeringen, først som adjoint hos chefen for
finans-ekspeditionen, fra 1888 som chef for handels og
industriekspeditionen. Den lærde jurist og fremragende taler
(fra 1872 i landdagen) indlagde sig betydelige fortjenester
af Finlands indre udvikling og vergede med iver dets
frihed mod den russiske politik. Et russisk overgreb
gav 1890 anledning til hans afgang, hvorefter han 1893—
96 atter var bankdirektør, 1892—99 formand for
Helsingfors’borgerrepræsentation. 1903—04 var han landsforvist.
Overtog 1905 regjeringens ledelse som vicepræsident i
økonomidepartementet, men fratraadte juni 1908. Har
udg, talrige verker, bl. a. om Finlands statsretslige stilling.
Mecheln (fr. Malines), Belgien, by i provinsen
Antwerpen, ved Dyle og kanalen Löwen—Rupel samt
knudepunkt ved jernbanen Antwerpen—Brüssel; 60 000 indb.
Gamle kirker, med malerier af Rubens. M. er fra 1560
sæde for erkebiskopen, Belgiens primas. Tilvirkning af
kniplinger m. m., gartneri og jernbaneverksteder. Collège
St. Rambaud, malerakademi m. m I middelalderen hørte
M. efterhvert til Lüttich, Flandern, Brabant og Burgund.
1473—1794 sædet for Nederlandenes høiesteret.
Mechitär (1676—1749), armenisk prest, som 1695
traadte over til romerkirken, fordreves og paa øen San
Lazzaro ved Venedig grundlagde et kloster for armeniere,
«mechitaristerne», dels for at uddanne missionærer til
Armenien, dels for at pleie og udbrede armenisk
videnskabelighed. Mechitaristerne har indlagt sig store
videnskabelige fortjenester ved udgivelse af armenisk litteratur.
Meckel, Johann F r i e d r i c h (1781—1833), bekjendt
t. anatom, prof. i Halle; især fortjent af den
sammenlignende anatomi.
Mecklenburg, Tyskland, navn paa to
storhertugdømmer, som strækker sig fra Elben og den baltiske
landrj^g og sjøplateau til Østersjøen mellem mundingen
af Trave og Recknitz. M. gjennemskjæres af den brede
jevntbølgende baltiske landryg med sine mange (650)
sjøer, den naar i Helpterberg i s.ø. 170 m. Mange spor
efter istiden. Der drives landbrug paa store godser og
betydelig heste- og faareavl. 1. Mecklenburg-Schwerin,
det største, i midten, 13130 km.^ 625 000 indb. (væsentlig
protestanter, 13 000 katol., 1500 jøder), 50 pr. km.^
bestaar af hertugdømmerne Schwerin og Güstrow,
Ro-stockerdistriktet, fyrstendømmet Schwerin og
Wismar-distriktet. Fra den baltiske landryg løber Warnow til
Østersjøen forbi Rostock og Warnemünde. Kanaler
forbinder Elben med Schweriner-sjøen og det sydlige
ind-sjøstrøg. Ved Østersjøen flere sjøbadesteder, blandt
sere voldsomt; (af)vaske;
(gjen-nem)streife.
scourer @ skurer, vasker; sterkt
purgativ; løber; omstreifer, stimand.
scourge (e) snert; svepe, pisk;
strafferedskab ; straf; hjemsøgelse,
plage; (vb) piske; straflfe;
hjemsøge; plage, matre.
scourger (e) pisker; tugtemester;
flagellant.
scouring @ skuring; skure-,
scouring-ball (e) kugle til at
borttage flekker, pletkugle.
scouring-drops @ pl, plet ,
flekvand.
scouring-grass, -rush (e)
skjæftegræs.
scout (ê) speider, spion;
oppasser (Oxfordudtr.) ; udspeide;
haane, afvise; speide.
SCOW @ fladbundet pram.
scowl skule, se vredt, barskt,
mørkt; skulen, vredt, barskt, mørkt
blik.
scrabble @ klore; rable (paa),
bemale; kloring; krabbing,
klatring.
scrag @ noget som er skarpt
og skrindt, magert og skranglet;
halsstykke, -rak; (vulg.) skranglet
menneske.
scragged, scraggy @(mager
og) skranglet, skarp (og skrind);
knortet.
scramble (e) krabbe, klatre
paa fire; krafse, gramse (efter),
rives (om); koge i én masse ;
krab-bing; krafsing, gramsing; rift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
