Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meissen ... - Ordbøgerne: S - sea-mall ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
641
Meissen—Meissnerporcellæn
642
Blaameiseii
(parus coeruleus).
undtagen i Tromsø og Finmarkens amter og holder sig
om vinteren gjerne ved menneskeboliger, endog i byerne.
Den hækker to gange om aaret. Blaameisen (p.
coe-ruleus). Hovedet er hvidt med blaa
isse og to blaa streger paa siderne,
struben sort, ryggen olivengraa,
undersiden gul med en mørkeblaa streg paa
brystet, vingerne blaa med et hvidt
tverbaand, stjerten blaa med smale,
hvidagtige kanter. Længden ca. 125 mm.
Dens hjem er Vest-Europa. I det
sydlige Norge er den almindelig og
kommer om vinteren ligesom kjødmeisen
ofte ind til husene. Sumpmeisen
(p. palustris). Hovedet er oventil sort
med svag glans, oversiden forøvrigt
graa med brun anstrygning, kinderne
er hvidlige, hagen sort, undersiden
smudsig-hvid. Længden ca. 130 mm. Den findes over
hele Europa, men talrigst i den nordvestlige del. Særlig
foretrækker den lavtliggende løvskoge. I Norge gaar den
nord til Indherred. Den nordiske meise, granmeisen
(p. horealis), ligner i farve og størrelse meget sumpmeisen.
Den er alm. over hele Norge og findes langt ind i Sibirien.
K u 1 m e i s e n (p. ater). Hovedet oventil, nakkens sider og
halsens forside er glinsende sort, nakkens midte og
kinderne hvide, ryggen askegraa, undersiden hvidgraa,
vingerne sortgraa med et hvidt tverbaand. Længden ca.
118 mm. Kulmeisen bebor hele Europa og Nord-Asien
og findes over hele Norge, skjønt sjelden i det nordligste.
Topmeisen (p. cristatiis) har paa hovedet en sortvatret
fjærtop. Struben og en smal ring om halsen er sort,
kinderne hvide. Ryggen er ligesom vingerne og stjerten
graabrun, undersiden graahvid. Længden ca. 122 mm.
Den er alm. i de fleste af Europas barskoge, gaar hos
os op til Trondhjem. Den hækker to gange aarlig.
Lapmeisen (p. cinctus). Oventil graabrun med mørkere
farve paa hovedet, halsen fortil sort, kinderne og halsens
sider hvide, undersiden hvid med rødgraa anstrygning
paa siderne og undergumpen. Vingerne og stjerten
mørkegraa. Længden ca. 138 mm. Den er alm. fra
Finmarken østover til Jenissei og træffes sydover saa
langt som til Dovre. Lazurmeisen (p. cyaneus) lever
i Sibirien og er i Skandinavien yderst sjelden. Af
udenlandske meiser er pungmeisen (p. pendulinus) fra
det sydøstlige Europa og i endnu høiere grad den
kapske pungmeise (remiza capensis) bekjendt for sin
kunstfærdige redebygning. Stjertmeisen (orites
caudatus) henføres sammen med 13 udenlandske arter
til en egen siegt (orites) paa grund af sin lange hale,
hvis midterste penner er længst, samt det meget korte,
buede neb. Dens ryg, skuldre og øvre haledækfjær er
sort, stjerten sort med de tre yderste penner delvis hvide.
Forøvrigt er den hvid, paa undersiden med rødgraa
an-strygning. Længde ca. 155 mm., hvoraf stjerten udgjør ca.
100 mm. Stjertmeisen er udbredt over hele det nordlige
Europa og Asien og findes hos os nord til Tromsø, dog
fortrinsvis paa Østlandet. Dens rede er kunstfærdig
bygget af mose og udvendig klædt med lav, er stort, overbygget
og med et indgangshul fra siden. Eggene er hvide med
glisne rødlige flekker, ruges af begge forældre i fællesskab.
sea-mall - search
Meissen, by i kongeriget Sachsen, ved Elben (ved
mundingen af Triebisch), mellem Dresden og kongerigets
grænse, ved jernbanen Leipzig—Döbeln—M.—Dresden;
M 000 indb. (2300 katoliker). M. strækker sig fra Elben
(her 95 m. o. h.) opover venstre bred til 205 m. o. h.
Den gotiske dom fra det 13—15 aarh. med kurfyrsteligt
gravkammer, arbeider af P. Vischer og Lukas Granach
den ældre, glasmalerier m. m. restaureredes 1903. Andre
bygverker er det storartede sengotiske i 15 aarh. byggede
slot (Albrechtsburg) og det i 1205 grundede, 1543 til
St.-Afra-fyrsteskolen (1879 i ny bygning) omdannede
Afrakloster. Den berømte kongelige porcellænsfabrik
(se Meissnerporcellæn), ovne- og chamottefabriker,
spinderier, væverier m. m. kjendetegner M.s industri.
M. opstod tidlig ved siden af den borg, som her blev
anlagt 928 til vern mod venderne. Den led meget i
trediveaarskrigen og syvaarskrigen. I 965 grundedes
markgrevskabet M., som 1123 tilfaldt Konrad af
Wettin, hvis hus 1423 fik kurfyrsteværdighed. Ved
delingen i 1485 tilfaldt M. den Albertinske linje.
Meissner, Alfred (1822—85), t. forfatter. Han
tilhørte det unge Tysklands revolutionære digterkreds, og
det bedste i hans brogede forfatterskab er hans lyrik,
f. eks. hans mindedigte over Byron og George Sand. Af
større arbeider har han bl. a. udgivet et epos «Ziska»
(1846), der skildrer hussiternes kampe, dramaet «Das
Weib des Urias» (1850) og en lang række romaner. De
sidste gjorde en vis Franz Hedrich efter M.s død krav
paa at være forfatteren af. Forholdet mellem dem er ikke
fuldt opklaret, men sikkert er det, at Hedrich’s
ustanse-lige pengeafpresninger og trudsler tilsidst drev M. ind i
døden. M., der var en god ven af Heine, har ogsaa
udgivet et bind læseværdige erindringer om denne.
Meissner, August Gottlieb (1753-1807), t. forfatter.
M. har skrevet romaner, noveller, lystspil og
syngestyk-ker. Han kan betragtes som kriminalnovellens fader og
er desuden den første, der udvikler den korte fortælling
til en selvstændig kunstform. I hans 14 samlinger «Skizzen»
(1778—96) findes der stykker som «Deutsches Schauspil
in Venedig», som endnu er læseværdige.
MeissnerporceHæn. Efterat det østasiatiske
por-cellæn var blevet kjendt i Europa, søgte man her med
stor iver, men længe forgjæves, at udfinde massens
sammensætning. Endelig lykkedes det 1709 tyskeren
Böttger at løse problemet, og aaret efter grundlagde
kongen af Sachsen den første europæiske porcellænsfabrik i
Meissen. I den første periode (til Böttgers død 1720)
efterlignede fabriken den østasiatiske vare;
dekorationerne udførtes udelukkende i blaa underglasurmaling paa
hvid grund; dog forekommer ogsaa helt hvide stykker.
I fabrikens glansperiode 1720—56 dekoreres i tidens
stil, rokokoen, og der arbeides figurer, grupper, servicer
o. s. v. Arbeiderne fra denne tid, der ogsaa kaldes «vieux
Saxe», udmerker sig ved ypperlig formgivning og et
raffineret farvevalg. Da Sachsen under syvaarskrigen kom
under Preussen, gik det sterkt tilbage med fabriken,
som aldrig senere hævede sig til sin tidligere høide. I
det 19 aarh. arbeidedes der mest efter de gamle
rokokomønstre, og først i de seneste aar er man, under
paa-virkning fra kjøbenhavner-porcellænet, slaaet ind paa
nye veie. Fabrikens merke var i den første periode
gere) ar, skramme; en vegt- og
maalsbetegnelse ; hektoliter (korn);
54.5 kg. (glas); læs (tømmer, ca.
150 kg.); sy sammen; merke (med
ar).
sea-mall © maage.
seaman © sjømand; matros;
(sj.) havmand.
seamanship © sjømandskab.
sea-margin © havstok.
sea-mark © sjømerke,
seamstress © sypige, syerske,
seamy © med søm, sømmer;
hvor (som lader), sømmen sees,
the s. side vrangen; (flg.) skygge
siden, reversen (af medaljen).
séance ® f sæde (i forsamling);
møde; sidden. S. tenante under
mødet; (fig.) paa staaende fod.
sea-needle ©horngjæl, -gjedde.
sea-nettle (e) brændemanet.
séant (f) som har sæde, holder
sine møder; passende, sømmelig;
m, ende, podeks.
Sea-perch © kongefisk, uer.
sea-pie © kjeld,
sea-piece © sjøslykke,
marinebillede.
sea-porcupine © pindsvinfisk.
sea-port ©: s. town sjøby,
sea-quake © havsbjælv.
sear © brænde (paa overfladen),
hærde; (fig.) forhærde.
search © gjennemse, -søge,
undersøge; visitere; søge, lede
(efter); (med.) sondere;
(efter)søg-ning, efterforskning, undersøgelse;
visitation. S. Into undeisøge,
efterforske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
