Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meldrøie ... - Ordbøgerne: S - secréteur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
653
Meldrøie—Meléndez Valdéz
654
Meldrøie: a rugaks med
m.; b ung m. med konidier;
d m. med frugtlegemer ; e
frugtlegeme med de
flaskeformede sporehuse ; f
sporehus med sporesække;
g sporesække.
Meldrøie (claviceps purpurea) er en snyltesop, som
foraarsager en længe kjendt sygdom paa kornarter, især
rug og paa flere af de alm. enggræs. Soppens udvikling
har forskjellige stadier, som er meget karakteristiske, og
som tidligere har været betragtet som selvstændige
sop-arter. Paa den tid, rugen (eller andre græsarter) blomstrer,
er soppens sporer udviklet og
føres om i luften af vinden. Naar
en spore kommer i berøring med
den unge frugtknude, spirer den
og danner i frugtknudens indre
et saa tæt væv af hyfer, at denne
tilsidst omdannes til et
sop-mycelium, i hvis top levningerne
af den opr. frugtknude sidder.
Den unge af agnerne indesluttede
m. er hvidagtig og fløielsagtig
paa overfladen af talrige
udadrettede hyfetraade, som hver i
spidsen afsnører en konidie. Dette
stadium har før været beskrevet
som en egen sop, sphacelia segeium.
Samtidig med konidierne
udvikles en klæbrig, oljeagtig og sødlig
bleggul vædske, «honningdug»,
med skarp lugt. Med denne
vædske føres konidierne ud mellem
agnerne og spredes ligeledes ved
den, idet honningduggen søges af
forskjellige insekter. Paa denne
maade føres konidierne om til andre blomstrende
rugplanter og smitter dem. Derpaa indtræder et nyt
stadium, idet m. nedenfra begynder at stivne og tillige
at forlænge sig for tilsidst at fremtræde som et haardt
og fast, trindt, ofte lidt krummet, sort legeme, som rager
ud af agnerne, og hvis længde er forskjellig efter
vertplanten. Hos rug er den indtil 3 cm. lang og ^ 2 cm.
bred. Dette er soppens hvilemycelium, «sklerotium»,
tidligere beskrevet som selvstændig sop under navnet
secale cormitum el. Sclerotium clavus. Sklerotiet falder
til jorden og overvintrer der. Næste vaar følger soppens
sidste udviklingsstadium. M. faar da paa sin overflade
smaa hvidgule vorter, som hver efterhvert vokser ud til
et frugtlegeme. Dette bestaar af en centimeterlang
rød-fiolet stilk, der ved grunden har en krans af hvide
børster og i spidsen bærer et kugleformet, rødt eller
gult hoved, i hvis ydre parti talrige flaskeformede
sporehuse findes. Disses mundinger viser sig som smaa
op-høiede punkter paa frugtlegemets overflade. I hvert
sporehus er der mange sporesække (asci), som aabner
sig paatvers, og i hver sporesæk otte traadformede sporer,
som stødes mekanisk ud og spredes ved vinden. Som
eksempel paa, hvilken mængde sporer m. kan danne, skal
anføres, at der paa en eneste m. hos byg er iagttaget
50 frugtlegemer med tilsammen over 1 mill, sporer.
Som ovenfor beskrevet falder sporernes modning
samtidig som kornets blomstring. M. er giftig saavel for
mennesker som for kreaturer. Den indeholder af
giftstoffe ergotinsyre, sphacelinsyre og cornutin. M. er
officinel.
Meldrøieforgiftning, se Ergotismus.
secréteur—secularism
Meldug (erysiphaceæ), en familie af snyltesoppe, som
optræder almindelig hos tofrøbladede planter og hos græs.
M. forekommer paa blade, mest paa disses overside, paa
blomster og frugter. Myceliet danner et fint,
spindel-vævsagtigt, oftest hvidt eller graaligt overdrag udenpaa
organets overhud og sender sugeorganer ned i
overhudcellerne. Fra myceliet udgaar ogsaa korte, oprette hyfer,
som i spidsen afsnører en kortere eller længere kjede
af tøndeformede, farveløse konidier; disse falder af,
eftersom de modner, de yderste først. Naar de udvikles
i mængde, giver de vertplanten et melet udseende.
Konidierne kan spire med det samme og danne nyt
mycelium, og paa denne maade kan der vokse frem flere
generationer i sommerens løb. Om høsten udvikler
myceliet ogsaa sporehuse, som er meget smaa, saavidt
synlige med det blotte øie; de indeholder sporesække
med to, fire eller otte farveløse, enrummede sporer og
er forsynet med et slags støttetraade, som gjerne
udgaar straaleformet fra sporehuset. Støttetraadenes form
er sterkt varierende, men konstant for de enkelte slegter
og afgiver derfor
vigtige
systematiske karakterer.
Sporerne modner
og frigjøres først
næste vaar. De
forskjellige arter
m. er knyttet til
bestemte
vertplanter. Paa
erteblom-strede planter
findes erysiphe pisi,
som især gjør skade
paa dyrkede erter.
Erysiphe graminis
optræder paa
mange græs. Roser
misprydes af
sphæro-theca pannosa. Paa
æbletrær og plommetrær snylter arter af podosphæra.
Meleägris, se Kalkun.
Meleagros, græsk sagnhelt, søn af Oineus fra Kalydon
og Althaia, nedlagde det kalydoniske vildsvin, skjænkede
huden til Atalante, dræbte Althaias broder, som vilde
røve huden; som hevn forvoldte Althaia sønnens død.
Melëda (slav. Mljet, Melita), klippeø (514 m.) i
Dalmatien, nord for Ragusa, ved Canal di M. skilt fra
halvøen Sabbioncello, 99 km.’^ 1600 indb.
Melegnano [-nåno] (før M ar i gn an o), by i Italien,
ved Lambro, mellem Milano og Lodi; 6000 indb. Her
slog 1515 Frans I af Frankrige hertugen af Milanos
schv^eizere.
Melek, se Malek.
Meléndez Valdéz, Juan (1754—1817), sp. digter,
den betydeligste af Salamancaskolen, hvis formaal var
at frigjøre landets poesi fra det franske aag og styre
den ind paa nationale veie. Her har M.s lyriske
digtning været banebrydende; heldigst var han i den
bukoliske og anakreontiske genre. Han fik navn af «Parnassets
fornyer». Hans form er klar, ren og rig, indholdet dûst
og blødt («den milde M.», som han kaldtes). Han kunde
Græssenes meldug, a hv.edestraa med det
uldagtige mycelium; b kjede af konidier; c
sporehus med støttetraade ; d sporesæk med 8 sporer.
secréteur, secrétoire
secretory @ afsondrende,
afsondrings-.
sécrétion ® f, a’vsondring,
udskillelse.
sect (e), secte (g f, (afsluttet)
samfund, sluttet kreds, sekt.
sectaire (f) m, sectarian (g
sekterer; (e) (adj) sekterisk,
sectarianism (e) sektvæsen.
sectarianize (ê) bibringe
sekteriske meninger.
sectateur (f) m, tilhænger,
secteur (g m, sector (g sektor,
sectile @ kløvbar, sagbar,
section (ê) & (?) f, (gjennem-,
op)skjæring; tversnit;
(under)af-deling, afsnit; (mil.) halvpeloton,
trop; (g spec, paragraf(tegn); (f)
spec, kreds, distrikt.
sectional (e) afdelings-;
pro-vinciel, S. interests
særinteresser, bygdepolitik = sectionalism
(amerik.).
sectionnement (f) m,
inddeling i afsnit, kredse.
sectionner (g inddele i afsnit,
kredse.
séculaire (f), secular @
hun-dredaar(l)ig ; hundredaars-; @ spec.
som foregaar i tidernes løb;
verdslig; (sb) ordineret geistlig.
sécularisation ® f,
secularization (è) verdsliggjøreise,
inddragelse (af geistligt gods).
séculariser(?), secularize©
verdsliggj øre, inddrage,
sekularisere; @ ogs. ordinere.
secularism, secularity ©
verdslighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
