Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellitsyre ... - Ordbøgerne: S - Sehnen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669
Mellî^tsyre—Melsted
670
og har komponeret flere ting, særlig for piano. Han er
født blind.
Melli^tsyre, €0(002H)^, benzolheksakarbonsyre, hvis
aluminiumsalt findes som honningsten i
brunkul-leierne; er af interesse, fordi denne organiske syre opstaar
ved oksydation af kul. M. kan let overføres til benzol.
Mellöni, Macedonio (1798—1854), ital. fysiker, 1824
professor i Parma, landsforvist af politiske grunde 1831,
opholdt sig i Paris og Genf, derpaa direktør for det nye
meteorologiske observatorium paa Vesuv, hvilken stilling
han maatte opgive 1849, paany af politiske grunde. M.
har gjort banebrydende undersøgelser over varmestraaler.
Ved hjælp af Nobilis termoskop viste han, at mørke
varmestraaler med hensyn til refleksion, brydning,
absorption o. s. v. i et og alt forholder sig som lysstraaler.
Melmølle el. korn m øl le er betegnelse for en mølle,
som anvendes til malning af korn til mel, der skal
anvendes som næringsmiddel. (Se Mølle.)
Me’lnikov, Pavel I van o vi tsj (1819—83), rus.
forfatter; var lærer ved gymnasiet i Perm, senere i sin
fødeby Nishnij Novgorod. M. gav sig først ifærd med
studier over de russiske sekter og udgav bl. a. en del
arbeider om schismatikerne i den græ.-rus. kirke. Senere
offentliggjorde han, tildels under pseudonymet
Petscher-skij, en række betydelige noveller, hvoriblandt hans
hovedverker, de to store romaner «I skovene» (1872) og
«Paa bjergene» (1875—80). Paa dansk ved Gerstenberg
foreligger «Fra gamle dage og andre fortællinger».
Melo (Mello), Francisco Manuel de (1611—66),
portug. forfatter, tog ivrig del i samtidens politiske
begivenheder og førte et yderst bevæget liv. M. var en
frugtbar forfatter og har gjort sig bekjendt som en
talentfuld lyriker. Hans mest skattede prosaarbeide er
«Historia de los movimentos, separacion y guerra de
Gataluna» (1640—41).
Melodi (græ.) er en æstetisk ordnet fortløbende række
af toner, hvis indbyrdes sammenhæng eller harmoniske
slegtskab tydelig giver sig tilkjende for øret, modsat
harmoni, der er en samklingende forbindelse af flere
saadanne toner. Mere populært betegner m. en æstetisk
skjønt afrundet og afsluttet række af saadanne,
letfattelig ved sin toniske og rytmiske anordning. Uendelig
m. er en af Wagner opfundet betegnelse for hans
talesang; melo dik er læren om m.; melodisk og
melodiøs betyder melodirig, sangbar.
Melodrama kaldes et digt, især et dramatisk digt,
under hvis fremførelse deklamationen ledsages af
instrumentalmusik. Kunstformen er skabt af Rousseau i hans
ungdomsarbeide «Pygmalion» og vandt i det 18 aarh.
adskillig udbredelse, men er senere saa godt som
forsvundet. I moderne lyriske dramaer, f. eks. hos
Drachmann, findes dog ofte indlagt enkelte melodramatiske
scener.
Melolo’ntha, se Oldenborrer.
Melon, se Græskarfamilien.
Melontræ (carica papaya), et 5—9 m. høit,
hurtigvoksende træ med rank stamme og en rig krone af
langstilkede, haandlappede blade. Blomsterne er tvebo.
Frugterne sidder i klynger opunder kronen, de ligner
citroner af ydre og af størrelse, er som modne gulagtige
med svage længdefurer. Skallet er indtil 2 cm. tykt,
Sehnen-Seidenkleid
frugtkjødet er orangegult, blødt, velsmagende og
vellugtende. De brune frø er talrige. M. hører hjemme i det
tropiske Amerika, men er forlængst udbredt ogsaa ellers
i troperne. Frugterne er en yndet og meget almindelig
spise. Den gulagtige melkesaft, som findes i alle træets
dele, indeholder ca. 50 pet. papain, som forsælges under
navnet vegetabilsk pepsin.
Melorm, se M el bi Ile.
Melos, gammelgræsk navn paa øen Milo (s. d.).
Melozzo da Forli (eg. Melozzo de gi i Ambrosi)
(1438—94), ital. maler af den umbriske skole, paavirket
af Piero della Francesco. Under et ophold i Rom (1461
—72) udførte han sit hovedverk, freskerne i halvkuppelen
i koret i S. Apostoli (brudstykker nu i St. Peters sakristi
og i Kvirinalet), der ligesom tagmalerierne i sakristiet i
domkirken i Loreto gjennem en brilliant gjennemført
perspektivisk fremstilling, der bl. a. viser alle figurer
seet i forkortning nedenfra (di sotto in sù), søger at
vække en rumillusion. Figurerne viser foruden teknisk
mesterskab ogsaa fin skjønhedsfølelse og stor stil. Af
M.s øvrige verker kan nævnes fresken «Sixtus IV
overgiver Platina biblioteket» (Vatikanet), med karakterfulde
portræter, allegoriske figurer i Berlinergalleriet og i
National gallery, London, o. s. v.
Melpomene, den tragiske digtnings skytsgudinde, en
af Muserne (s. d.).
Melrakke, se Polarræv (canis lagopus).
Melrose [mélroz], by i de Forenede stater,
Massachusetts, 11 km. nord for Boston, forstad til denne by;
14 295 indb. (1905).
Melskrubbe er det samme som melbille (s.d.).
Melsomvik, strandsted ved Tønsbergfjorden, nær
Stokke jernbanestation. Stokke herred, Jarlsberg og
Larvik amt. I 1900 boede der 251 mennesker. M. er
oplagshavn for marinen.
Melsop (cUtopilus), hvide, store, lidt tragtformede
skive-soppe med røde sporer. Deraf her i landet to spiselige
arter, meget aromatiske (lugter af friskt mel, deraf navnet),
begge velsmagende, især i saucer.
Melsop, d. s. s. meldrøie (s.d.).
Melsteô, Bogi Jonsson Thorarinsen (I860—),
isl. historiker, cand. mag. 1890, var en aarrække
ekstraordinær assistent i det danske rigsarkiv. Hans
hovedverk er en stor islandshistorie, «Islendinga saga», som
udgives af det Islandske litterære selskab (1910 var
udkommet 2 bd.). M. er ogsaa politiker (altingsmand 1893)
og har arbeidet for fremskridt i skolevæsen og landbrug.
Melsted, Henning Finne v. (1875—), sv. forfatter.
Han debuterede anonymt med et par fortællinger, «Georg
Dahna» og «Leo Dahna», og vakte dernæst
opmerksom-hed med en samling «Noveller i dialog» (1901), der
ligesom hans nærmest følgende arbeider, skuespillene
«Starkare än lifvet» og «Drotningar» (1902), romanerne
«Kärleksresan» (s.a.), «Stormtider» (1903) og «Nöd.
Novell i dialog» (1904), behandler erotiske konflikter ud fra
revolutionære synsmaader. 1905 udkom hans
omfangsrigeste og betydeligste verk, stockholmsromanen
«Kvinno-öden», der med indtrængende forstaaelse skildrer livet i
den svenske hovedstads høiere kredse. Af hans senere
bøger kan nævnes «Fantomen» (1905), îPassionsnoveller>
(1908), nøkleromanen «Fariséens hustru» (s. a.), hvortil
Sehnen ® n, længsel.
Sehnenscheide ® f, seneskede,
sehnen stark (t) senesterk.
Sehnerv © m, synsnerve,
sehnicht, senig (t) senet;
sene , muskelsterk, muskuløs,
kraftig-
sehnlich (t) længselsfuld,
inderlig-
Sehnsucht (t) f, længsel.
sehnsüchtig,
sehnsuchtsvoll (t) længselsfuld,
sehr ® meget, saare.
Sehtäuschung ® f,
øienfor-blindelse, blendverk.
Sehweite ® f, synsvidde.
Sehwerkzeug ® n, synsorgan.
Sehwinkel ® m, synsvinkel,
sei — (t) Köhler, Kohlfisch m
— @ coalfish - (D merlan noir
(vert); colin m.
seiche (f) f, (zool.) blæksprut,
seicht ©grund, lav ; overfladisk.
Seichte ® f, grunde, lavt sted
(i vandet); overfladiskhed.
Seichtheit, Seichtigkeit (t) f,
grundhed; overfladiskhed.
Seide ® f, silke; snylteplante,
-traad.
seide f) m, fanatisk tilhænger.
Seidel (t) n, krus (øl).
Seidelbast (t) m, tyved,
tysbast, peppertræ.
seiden ©silke , af silke;
silkeblød.
Seidenbau (t) m, silkeavl f.
Seidengewebe (t) n, silketøi.
seidenhaft (t) silkeblød.
Seidenkleid ® n, silkekjole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
