Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskets anatomi ... - Ordbøgerne: S - sekterisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
683
Meni’skus—Menneskets anatomi
684
fjorten fingerben, idet tommelfingeren har to, de øvrige
fingre har tre ben. Knoklernes form vil sees af tegningen
paa planchen. Af armens led, d. e. skulder-, albu-,
haand-og fingerled er skulderleddet mest bevægelig. Spolebenet
kan vrides lidt om albubenet, hvorved vi kan dreie
haandfladen fortil og bagtil. Underekstremitetens
el. benets skeiet bestaar af hoftebenet, laarbenet,
leggens to ben, d. e. skinnebenet inderst og legbenet yderst,
fodrodens syv, mellemfodens fem og tærnes fjorten ben.
Hoftebenets øverste kant kaldes hoftekammen, hvis
forreste spids, hoftespidsen, føles gjennem huden; bagerst
nederst paa hoftebenet er siddebensknuden, og det
forreste midterste parti kaldes skambenet; paa den
udvendige side er hofteskaalen, som staar i ledforbindelse med
laarbenets hoved og danner hofteleddet. Bækkenet
dannes af de to hofteben fortil og til siderne samt korsbenet
og halebenet bagtil; i bækkenhulen ligger tarme, blæren
og de indvendige kjønsorganer ; kvindens bækken er lavere,
bredere og rummeligere end mandens. Laarbenet er
legemets største og længste ben; dets hoved sidder paa
laarhalsen, som ofte brækkes hos gamle folk, naar de falder;
udad for laarbenshalsen har vi den store laarbensknoke.
Nedad danner laarbenet med skinnebenet knæleddet;
forrest paa dette ligger knæskallen. Den nederste ende
af leggens ben kaldes ankelknokerne, og de staar i
forbindelse med fodens rulleben i ankelleddet.
Muskelsystemet bestaar væsentlig af de organer, der kaldes
vilkaarlige muskler. De ligger for det meste udenpaa
skelettet, bidrager meget til at give legemet dets relief
og udgjør henimod halvdelen af legemets vegt. De fleste
muskler udspringer paa et ben, strækker sig over et led
og fæster sig paa et andet ben; udsprings- og
fæstepartierne kaldes sener, hvide, glinsende, haarde
bindevævdannelser; udenpaa ligger de tynde seneskeder;
mellem senerne ligger den egentlige muskelmasse (se K j ø d)
eller muskelbugen, som er rød og blød og er opbygget
af muskelceller el. muskelfibre. Disse kan kontrahere
sig, hvorved muskelbugen bliver kortere og tykkere, der
udføres en bevægelse. Musklerne er saaledes legemets
aktive bevægelsesorganer, medens knoklerne, hvortil
musklerne er fæstet og hvorpaa de virker, kaldes de
passive bevægelsesorganer. Musklerne benævnes dels
efter de steder, hvor de findes, f. eks. bryst-, arm-,
legmuskler, dels efter de bevægelser de udfører, f. eks.
strække-, bøie-, dreiemuskler o. s. v., og dels efter deres
form, f. eks. ryggens kappemuskel; de muskler, som
udspringer med flere portioner, flere «hoveder», kaldes
«fler-hodede», f. eks. muscnlus biceps og triceps paa armen.
I ansigtet udspringer de fleste muskler fra ben, men
fæster sig i huden; ved disse musklers kontraktion kan
vi give ansigtet forskjellige udtryk, d. e. minespil.
Musklernes form er forskjellig og karakteristisk for hver enkelt
muskel; medens ekstremiteternes muskler gjerne er
slanke og langstrakte, er kroppens brede og flade.
Mellem musklerne eller deres sener og underlaget, især
omkring leddene, er der saakaldte slimpunge eller bursæ
(s. d.), hvorved friktionen bliver mindre under
bevægelserne. Musklernes virksomhed er afhængig af deres
nerve og blodforsyning, d. e. overskjæres nerven, bliver
musklen lammet; en saadan muskel atrofierer, d. e.
svinder ind; afstænges blodtilførselen, dør musklen, d. e.
sekterisk-Selbend(e)
koldbrand (s. d.). I indvoldene og i aarernes vægge findes
de uvilkaarlige muskler, d.v. s. de staar ikke under vor
viljes herredømme. De vilkaarlige muskler kaldes ogsaa
tverstribede, fordi cellernes protoplasma er tverstribet;
de uvilkaarlige muskler kaldes glatte, fordi cellernes
protoplasma ser ensartet ud. Hjertets muskelceller er
uvilkaarlige, men tverstribede. Foruden arbeide leverer
musklerne ogsaa varme, idet de er legemets vigtigste
varmekilde. Musklernes kemiske sammensætning er
ca. 75 pet. vand og 25 pet. organiske stoffe, væsentlig
eggehvidestoffe. Mellemgulvet (diafragma), s. d.
Karsystemet er et lukket sammenhængende system
af elastiske storre og mindre rør, d. e. aarer eller kar,
hvori blodet flyder. Det centrale pumpeverk er hjertet.
Fra dettes hjertekamre føres blodet gjennem arterierne
eller pulsaarene ud til alle legemets dele; her gaar
arterierne over i de mikroskopiske kapillærkar, og fra disse
strømmer blodet gjennem venerne tilbage til hjertets
forkamre (se Hjerte og Blod). Lymfesystemet,
se Lymfe. A åndedrætsorganerne, s. d. og Lunger.
Fordoielsesorganerne (jfr. F o r d ø i e 1 s e n) :
Tarm-tractus strækker sig som et elastisk rør med smalere og
videre partier fra mundaabningen til anus, d. e.
endetarmens aabning. Deres vægge bestaar af muskler
(væsentlig uvilkaarlige), aarer og nerver, paa indsiden en
slimhinde med kjer tier og udenpaa tarmene bughinden. I
mundhulen, hvor spytkjertlerne tømmer sit sekret, ligger
tungen, et muskuløst aflangt organ, som har betydning
for smagen, talen og fødens passage bagover til svelget ;
dette ligger foran halshvirvlerne og tjener baade som
luftvei og næriugskanal, da det fortil staar i forbindelse med
næsehulerne, mundhulen og strubehovedet. Fra svelget
gaar spiserøret, ca. 25 cm. langt, foran hvirvelsøilen ned
igjennem brysthulen, gjennem mellemgulvet og munder
ved cardia, mavemunden, i mavesækken. (Jfr. Mav e.)
Denne har nogenlunde form af en pære, kan rumme ca.
2^/2 liter, ligger øverst tilvenstre i bughulen under
mellemgulvet og dækket for en del af leveren; «pærens» stilk
gaar, omtrent i legemets midtlinje, ved «portneren»
(pylorus) over i tolvfingertarmen (duodenum), det første
stykke af tyndtarmene ; disse er ca. 6 m. lange, ligger i en
mængde vindinger, tarmslynger, er ophængt til
hvirvelsøilen ved krøset, en fordobling af bughinden, og gaar
nederst i høire side over i tyktarmene ; disse er ca. 2 m.
lange, begynder med blindtarmen (s. d.), gaar derefter
opover paa høire side til leverens underflade, strækker
sig derefter tvers over bugen, lige nedenfor mavesækkens
nederste kant, til venstre side herfra nedover til
bækkenhulen, hvor endetarmen slutter ved anus. I
tolvfingertarmen tømmes galden fra leveren (s. d.) og bugspyttet
(s. d.) fra pancreas eller bugs pytkjer tien ; denne tarmens
anden store kjertel, er ca. 20 fcm. lang, veier ca.
70 gr. og ligger horisontalt øverst bagtil i bugen, foran
første lændehvirvel, bagenfor bughinden og mavesækken ;
dens «hoved» omfattes af den hesteskoformede
tolvfingertarm, og dens «ende» naar til milten. —
Urinorganerne bestaar af nyrerne, urinlederne,
urinblæren og urinrøret. Nyrerne (renes), to bønneformede
kjertier, ligger i lænderegionen, bagerst i bugen, en paa
hver side af hvirvelsøilen og halveres omtrent af det
bagenfor]iggende tolvte ribben. Nyren er ca. 11 cm.
sekterisk - ® sekterisch - @
sectarian, denominational — ®
sectaire.
sektion - (t) Sektion f - @ &
® section f.
Sektion ® f, sektion, (af)deling;
obduktion.
Sektionsführer ®m,
delingsfører.
Sektionssaal ® m,
dissektionsstue.
sektor (mat ) ~ ®
Kreisausschnitt, Sektor m — (e) sector —
® secteur m.
sekund — ® Sekunde f - @
second - ® seconde f.
Sekunda ® f, sekunda(veksel);
næstøverste klasse.
Sekundaner® m, elev i
næstøverste klasse.
sekundant — ® Sekundant m
— @ second - ® témoin m.
Sekundärbahn ® f,
lokalbane.
sekundaveksel — ®
Sekunda-(wechsel) f (m) -■ (e) second of
exchange - ® seconde (f) de change.
Sekunde ® f, sekund.
sekundieren ® : eim. s. være
ens sekundant.
sel ® m, salt. s. attique
attisk salt, vid.
sélam ® m, kjærlighedsbuket,
blomsterhilsen,
selb ® samme,
selbander ® selvanden,
selbdritt ® selvtredje.
Selbend(e) ® n, jare, kant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
