Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskeædere ... - Ordbøgerne: S - selbstgemacht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskeædere—Menstruation
690
navn. Halspleksus (plexus cervicalis) forsyner hals og
skulder og sender en lang nerve (n. phrenicus) til
mellemgulvet. Armpleksus (pi. brachialis) forsyner skuldre
og bryst og sender nedover armen lange nerver (n.
medianus, ulnaris et radialis). Lændpleksus (pi. lumbalis)
forsyner bugvæggen, kjønsorganer, laarets forside (n.femoralis)
og dets indside (n. obturatorius). Korsbenspleksus (pi.
sacralis) forsyner hoftepartiet og sender legemets længste
nerve (n. ischiadicus) nedover underekstremiteten, idet
den forsyner bagsiden af laaret samt leggen og foden.
Ved betændelse i denne nerve opstaar ischias. Foruden
dette cerebro-spinale-nervesystem har vi de
saa-kaldte indvoldsnerver eller det sympatiske
nervesystem. Dette dannes af en række nerveganglier paa
hver side af rygradens forreste del med forbindelsesgrene
mellem disse ganglier og med hjerne- og
rygmarvsnerverne. Fra de sympatiske ganglier udgaar perifere
nervegrene, som ledsager karrene for at udbrede sig i
indvoldene, hvor de danner store, sympatiske
nervefletninger. — Medens nerverne kun er ledende, er
rygmarven baade ledende og organ for udløsning af
reflekser (s. d.). Hjernen derimod er organismens
overordnede nervøse centrum ; dens barksubstans danner
det anatomiske substrat for alle vore sanseindtryk ;
herfra udgaar de bevidste bevægelsesimpulser og her er
sædet for alle vore intellektuelle og høiere psykiske
funktioner som erindring, erfaring, kundskab etc. —
Karsystemet, Aandedræts-, Fordøielses-, Urin-,
Kjøn s- og Sanseorganerne samt Huden, s, d. art.
(Se plancherne til Menneskets anatomi.)
Menneskeædere, se Antropofager.
Mennoni’ter (mennister), holl.-t. gjendøbersekt,
opkaldt efter den hollanske prest Menno Simons (omkr.
1492—1559), som vistnok forkastede barnedaaben, men
modsat de tyske gjendøbere indprentede sine tilhængere
at leve et stille, nyttigt borgerliv. Deres tal er i Holland
ca. 60 000 (125 prester, seminarium i Amsterdam, mission
paa Java). Udenfor Holland findes smaa m.-samfund i
Altona, Fredrikstad (Schleswig) og Rusland.
Meno (ital.), mindre, f. eks. m. mosso, mindre hurtig,
m. allegro, m. forte (mus.).
Menominee [mdnv’mini], byer i de Forenede stater.
1. M. i Michigan, ved vestkysten af Michigansjøen (Green
Bay); 11 096 indb. (1904). Store sagbrug, et af de
vigtigste udførselssteder for tømmer i Araerika. — 2. M. i
Wisconsin^ 110 km. øst for St. Paul; 5655 indb. (1900).
Menopoma, en siegt af vandsalamandere, der staar
den japanske kjæmpesalamander nær. Den har ligesom
denne ikke ydre gjeller, men besidder et gjellelaag, der
ialfald i ungdommen helt dækker gjellerne. Der findes
to arter i Nordamerika, hvor den ene (m. alleghaniense),
der er mørk skifergraa med sorte flekker, lever i elvene
i Virginia og Pennsylvania. Den bliver optil 60 cm. lang.
Meno’rca, Spanien, den nordligste og mindste af de
Baleariske øer, 683 km.^ 38 000 indb. Her findes
drypstenshuler og forhistoriske stenpyramider. Befolkningen
driver bergverksdrift, fiskeri, korn- og syd frugtavl.
Hovedstad er Mahon_(s. d.).
Menorrhagî, sygelig sterk menstruation (s. d.).
Menou [mdnû], Jacques François (1750 -1810),
fr. officer, 1789 adelsrepræsentant i rigsstænderne ; slut-
selbstgemacht- Selbstlaut(er)
tede sig til tredjestanden. Deltog 1793 i kampen mod
Vendée-opstanden, led et nederlag, derfor anklaget for
konventet af Robespierre, men frikjendt. Fulgte
Bonaparte til Ægypten, gik over til islam og egtede en
mu-hammedanerinde. Fik efter Klébers død
overkommandoen over de franske tropper i Ægypten. Slaaet af
englænderne ved Alexandria 21 mai 1801 maatte han
rømme landet. Blev senere guvernør over Venedig.
Mens (lat.), aand, sjæl; jfr. M. sana in corpore san o.
Mensaleh, brit. Nordøst-Afrika. 1. Kystsjø i
Nedre-Ægypten, den østligste og største af Nildeltaets fire
brak-vandslaguner, 1840 km.^ (under niloversvømmelsen 2500
km."), skilt fra Middelhavet ved en smal landstrimmel,
opfyldt af øer og bekjendt for sin fiskerigdom. I
oldtiden Tanis^ gjennemstrømmedes da af de tre
betydeligste Ni larme, nu gjennemskaaret i øst af Suezkanalens
retlinjede nordligste del. Tørlagt øst for Suezkanalen;
resten skal tørlægges. — 2. By ved den ubetydelige
Nilarm Bahr es Seghir’s udløb i 1., med over 10 000 indb.
MensdorfF-Pouilly
puji’J, Alexander, fyrste af
Dietrichstein zu Nikolsburg (1813—71), østerr. feltherre
og diplomat, deltog i den ungarske krig 1849, var 1851
—52 kommissær i Holsten, deltog i krigen 1859 som
feltmarskalkløitnant og udmerkede sig 1863 som Galiziens
statholder under det polske oprør. Udenrigsm. 1864—66.
Mensen Ernst, se Ernst, Mensen.
Menses, se Menstruation.
Me’nsjikof, Aleksander Danilovitsj (1673—
1729), rus. fyrste, feltmarskalk og statsmand, Peter den
stores og Katarina l’s yndling. Var af lav herkomst,
blev P. ters oppasser og senere hans ven, fulgte ham paa
reisen til Holland. Avancerede efter hjemkomsten raskt,
havde vigtige hverv under den store nordiske krig, blev
marskalk efter slaget ved Poltava (1709), indtog Stettin
1713. Ms dygtighed gjorde ham ganske uundværlig for
Peter, saa at han stadig slap helskindet fra sine talløse
konflikter med loven i anledning af underslæb, [-bestikkelser o. s. v. Hos M. havde Peter lært Katarina at
kjende; ved keiserens død var det M.s skyld, at
Katarina forblev paa tronen. Efter hendes død 1727 lykkedes
det M.s fiender at faa ham og hans familie forvist til
Beresof i Sibirien, hvor han døde.
Me’nsjikof, Aleksander Sergej e vi tsj (1787—
1869), rus. fyrste, general, admiral og statsmand, foreg.s
sønnesøns søn. Fløiadjutant hos Alexander I under
Napoleonskrigene, general 1815. Tog afsked 1823, men
traadte atter ind i tjenesten under keiser Nikolai. 1827
admiral og senere marineminister. Under tyrkerkrigen
1828 erobrede han fæstningerne Anapa og Varna. 1830
generalguvernør i Finland. Under Krimkrigen 1853—55
førte han overkommandoen i slagene ved Alma og
Bala-klava og ledede først forsvaret af Sevastopol, indtil han af
helbredshensyn maatte afgive kommandoen til Gortsjakof.
Mens sana in corpore säno (lat.), en sund sjæl i
et sundt legeme, citat fra Juvenals «Satirer», X 356.
Menstruation, maanedlig renselse, «reglerne^», bestaar
i en udskillelse af mørkt, tyktflydende blod fra
livmoderen, hver fjerde uge i 4—5 dage. Tidspunktet for
den første m. er forskjellig i de forskjellige lande, i de
varme noget tidligere end i de kolde. I Norge er
gjen-nemsnitsalderen omkring det 17 aar. M. ophører i
selbstgemacht (t) selvgjort,
hjemmegjort; selfmade.
SelbstgenUgen ® n,
selvtilfredshed =
Selbstgenügsamkeit f.
selbstgenügsam (t)
selvtilfreds.
selbstgerecht ® egenretfærdig.
Selbs tgerechtigk eit (t) f,
egen-retfærdighed.
selbstgesponnen ®
hjemme-spundet.
Selbstgespräch ® n, enetale,
monolog.
seibstgewebt, -gewoben (t)
hjemmevævet.
seibstgezogen ® af egen avl;
af egen opdræt.
Selbstheit ® f, egenhed, eien-
dommelighed; selviskhed,
egenkjær-lighed.
selbstherrlich (t) enevældig,
autokratisk, suveræn.
Selbstherrlichkeit, herr-
schaft f, ene(volds)herredømme,
enevælde, autokrati, suverænitet.
Selbstherrscher ® m, selv-,
enehersker, autokrat, suveræn.
Selbsthilfe ® f, selvhjælp;
selvtægt = Selbstjustiz f.
Selbstigkeit ® i\ selwiskhed,
selvsyge, egenkjærlighed, egoisme.
selbstisch ® selwisk, selvsyg,
egenkjærlig, egoistisk.
Selbstkocher ® m, selvkoger,
samovar.
Selbstlaut(er) ® m, selvlyd,
vokal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
