Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metacentrum ... - Ordbøgerne: S - selvtægt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Metaltraad—Meteaius
716
semencine—séminaire
om de i smeltet tilstand er tyndt flydende, og om de
størkner uden blæredannelse. Endvidere er det
ønskeligt, om de i størkningsøieblikket udvider sig, da man
i saa tilfælde faar alle formens fine detaljer gj en givet.
Formerne kan være af metal, 1er, masse eller sand. Ved
formningen maa man tage hensyn til, at alt støbegods
ved afkjølingen trækker sig sammen (svinder).
Metaltraad. De fleste metaller og metallegeringer er
saa seige, at de kan omdannes til traad ved valsning og
trækning. Som oftest tiltrænges en gjentagen trækning
med udglødning imellem. Enkelte metaller, saasom bly
og tin, egner sig ikke for trækning, og m. af disse
materialer fremstilles ved presning gjennem en formaabning.
Metaltraadlampe, se Glødelampe.
Metamo’rfe skifere, d.s.s. krystallinske skifere (s.d.).
Metamorfose. 1. (Zool.). Se Forvandling. —
2. (Geol.). Efter sin dannelse gjennemgaar bergarterne
tildels i tidens løb en række omvandlinger, f. eks. ved
vulkanske eftervirkninger og forvitring. Foruden disse
optræder endnu to grupper af omvandlingsprocesser,
som man betegner som bergarternes m. Efter dennes
art og oprindelse adskiller man kontakt-m. og
dynamo m. (regional m.). Den første forekommer langs
grænsen af eruptive bergarter, og det er den
tilgrænsende bergart, som er udsat for omvandlingen. Denne
bliver langs kontakten opvarmet og gjennemfugtet af
de fra magmaet udstrømmende gasarter. Virkningen
heraf viser sig i større eller mindre grad som en
hærdning af bergarten, udvisken af den opr. struktur,
dannelsen af nye mineraler, saakaldte kontaktmineraler
(vesuvian, turmalin, granat o. a.), ja lige til hele bergartens
omkrystallisation. I Kristianiafeitet har man udmerkede
eksempler paa kontakt m. Dynamo-m. er den
omvandling, som bergarterne undergaar under
fjeldkjede-dannelser; den adskiller sig fra kontakt-m. ved, at den
strækker sig over store omraader (regioner, derefter
navnet regional-m.), og derved at bergarterne bliver skifrige.
Ofte er de fuldstændig omkrystalliseret og forvandlet
til krystallinske skifere. I Norge har vi eksempler paa
saadanne omvandlede bergarter i den norske fjeldkjede,
som fra Stavangerkanten strækker sig i nordøstlig
retning helt op til Porsangerfjorden. Man finder her
graniter omvandlet til stribede graniter og gneiser, lerskifere
til fylliter og glimmerskifere, sandsten til kvartsiter o. s. v.
Som typiske nydannede mineraler forekommer glimmer,
klorit, epidot, disten, staurolit o. a.
Metan, g r u b e g a s, sumpgas, GH^, er en af kulstof
og vandstof bestaaende gas, der er lettere end luft
(egenvegt 0.55). Ved meget lav temperatur og høit tryk kan
m. fortættes til en vædske, der koger ved -f- 162° og
stivner ved 186°. Den er meget lidet opløselig i vand,
mere i alkohol. Brænder med svagt lysende flamme og
giver med luft eksplosible blandinger. M. strømmer paa
flere steder ud af jordens indre, saaledes i Pittsburg i
Nordamerika, hvor den anvendes istedetfor lysgas, i Baku
ved det Kaspiske hav, i Italien, ved Glasgow; den findes
ogsaa i de fra flere vulkaner udstrømmende gasarter.
Endvidere indeholdes m. i kulleierne og forefindes
derfor ofte i kulgrubernes luft, i hvilket tilfælde farlige
eksplosioner kan opstaa ved tilfældig antændelse. Den
dannes ogsaa ved organiske stoffes forraadnelse under
vand, derfor i sumpe og sterkt forurensede damme og
elve. Menneskets tarmgas indeholder betydelige mængder
m., ligesaa vanlig lysgas (ca. 40 pet.). Kunstig kan m.
fremstilles paa mange maader, saaledes faaes aldeles ren
m. ved at lade zinkmetyl indvirke paa vand, Zn (GH.^).,
+ 2H20 = 2GHi + Zn(0H)2. Lettere faaes m., omend
ikke ganske ren, ved at ophede vandfrit eddikesurt
natrium med natronkalk eller ved at lade
aluminium-karbid indvirke paa vand.
Metänderiväter, fede legemer el. alifatiske
forbindelser, kaldes i den organiske kemi den store og vigtige
gruppe af forbindelser, der afledes af metan (s. d.).
Teoretisk udmerker de sig ved, at de kulstofatomer, der
indeholdes i deres molekyler, er indbyrdes forbundet i
aabne kjeder, i modsætning til de aromatiske og andre
cykliske forbindelser, hvor kulstofatomerne danner
sluttede ringe.
Metänkulvandstolfe kaldes i den organiske kemi en
række vigtige kulvandstoffe (s. d.), der tilsammen danner
en saa kaldt homolog række, hvis første led er metan
(s. d.). I en saadan homolog rækker tiltager hvert leds
molekyl med GH^. Man har saaledes m. : metan GH^,
ætan GgHg, propan GgHg, butan G4H10, pentan GgHjg^
heksan o. s.v. (s. d.). M. findes i naturlig jord-
olje, særlig den amerikanske (se Petroleum).
Metargön er et af de indifferente elementer, som
Ramsay har fundet i meget ringe mængde i luften.
Metastase, afleiring i organismen af sygelige
produkter, ført bort fra det oprindehg angrebne sted med
lymfe- el. blodstrømmen. M. ad lymfeveien sees ved
forskjellige betændelser og navnlig ved kræft, og sker da
til de nærmest liggende kjertier, f, eks. til kjertierne i
akselhulerne ved kræft i brystet. M. ad blodveien sees
ligeledes ved betændelser og ved den form af kræft, som
kaldes sarkom. Den sekundære lidelse optræder da rundt
omkring i legemet i de forskjellige organer.
Metasta’sio, Pietro (1698—1782), ital. digter; hans
familienavn var Trap as s i, daarlig oversat paa græsk
til M. Adopteredes af juristen Gravina; en stund var
han paa kontoret hos en advokat i Neapel. Traadte i
forhold til den store sangerinde Bulgarelli, hvis
protektion gavnede ham meget. Han havnede som hofdigter
i Wien. Skrev operatekster for berømte komponister,
som Mozart, Gluck, Händel, Pergolese. Hans hovedgenre
var det saakaldte «Melodrama». Hans vers udmerker
sig ved sin bløde harmoni.
Metatëse (eg. omstilling) kaldes i sprogvidenskaben
det fænomen, at to lyd bytter plads. Saaledes kopper
omstillet af ældre pokker (t. Pocken^ eng. small-pox); til
dansk briks svarer norsk brisk. M. er egentlig en
forsnakkelse, som dog kun trænger gjennem, hvor andre
faktorer træder til.
Metazöer kaldes de fler cellede dyr i modsætning til
protozoer.
Mete^llus, siegt af den rom. plebeiiske familie Gæcilius.
1. Lucius Gæcilius M. (d. 221 f. Kr.), var konsul
251 og 247; som pontifex maximus reddede han 241
ved Vestatemplets brand et billede af Pallas, men mistede
derved synet. — 2. Quintus Gæcilius M. Numidicus
(d. 91 f. Kr.), konsul 109, udmerkede sig i krigen mod
Jugurtha, maatte siden som aristokrat flygte fra byen
semencine (f) f, semen-con-
tra m, ormefrø.
semer (?) (ud-, til-, over)saa;
udsprede.
semester — (t) Semester,
Halbjahr n — (e) semester, term (of six
months) — (f) semestre m.
semestre (D m, halvaar,
semester; halvaarlig betaling, ind
tægt, rente.
semestriel ® halvaarlig.
semestrier (g m, en som har
et halvt aars permission.
semeur (f) m, saaer, saamand,
sædemand ; (fig.) anstifter,
udbreder; m, (zool.) (gul) erle.
semeuse ® f, saamaskine.
semi- © & (f) halv-.
semi-annual(e), semi-annuel
(D halvaarlig.
semibreve (e) hel note.
semi-circulaire (g halvrund,
semidiapason © liden oktav,
semigrand @ kabinetsflygel.
semi-hebdomadaire ® halv
ugentlig.
semikolon — (t) Semikolon n,
Strichpunkt m — (è) semicolon —
(f) point et virgule m.
semilight © halvlys,
sémillant ® livlig, spillende,
sprudlende; vimset.
sémî-lunaire (f)
halvmaane-formig.
sémi-mensuel ®
halvmaaned-lig-
séminaire(f)m, (grand)
(preste)-seminarium; (petit) geistlig
forberedelsesskole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
