Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metøker ... - Ordbøgerne: S - sengen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nkeln—sensate(d)
727
Meusnier de la Place—Mexico
728
Meusnier de la Place [mønjé- ■ dd - la - plås], Jean
Baptiste Marie Charles (1754—93), fr.
ingeniør-general under revolutionskrigene; indleverede 1784 til
det franske videnskabsakademi et forslag til bygning af
styrbare luftskibe; genialt udtænkt og baseret paa en
nøie forstaaelse af de vanskeligheder, som var at
be-kjæmpe, har det lige til vore dage tjent som grundtype
for styrbare luftballoner.
Mewar, se U day pu r.
Mexico [mél^ikoj, forbundsrepublik i Nordamerika,
ligger syd for de Forenede stater mellem Stillehavet i
vest og den Mexikanske golf i øst; i s.ø. grænser landet
til Guatemala og britisk Honduras. Størrelsen er 1 987 200
km.^ folketallet 13 607 260 (1900). Natur. I naturlig
henseende er M. en fortsættelse af den sydlige del af de
Forenede stater. De to vældige fjeldstrøg, som i vest og
øst begrænser det store vestlige høiland i de Forenede
stater, fortsætter ind i M. i sydøstlig retning. Det vestlige
fjeldstrøg, Sierra Madre Occidental, bestaar af en mængde
kjeder, som naar en høide af 3200 m. og falder
trappetrinagtig af mod den Kaliforniske bugt og Stillehavet;
elvene bryder gjennem fjeldene i dybe gjel (barrancas).
Det østlige fjeldstrøg, Sierra Madre Oriental, danner et
lignende system af mægtige kjeder. I syd nærmer de
to fjeldstrøg sig hverandre, og hele fjeldlandet ender
tilslut i en vældig brudlinje med brat affald mod elvene
Mescala og Papalvapans dale (den første gaar mod
Stillehavet, den anden mod den Mexikanske bugt). Langs
brudlinjen ligger en række mægtige vulkaner; de to
høieste er Popocateptl, 5452 m., og Orizabatinden, 5550
m., det høieste fjeld søndenfor Alaskafjeldene. Mellem
de vestlige og østlige fjelde ligger det store mexikanske
høividdeland. Det har i syd en høide af 2000—2500 m.
(byen M. 2266 m.), men det aftager i høide mod nord,
er saaledes ved Chihuahua i det n.v. bare 1400 m. Om
forholdene paa halvøerne Nedre Kalifornien og Yucatan
(s. d.). Da M. ligger i den tropiske eller subtropiske
zone, er klimaet meget varmt langs kysterne, men oppe
paa høilandet er det meget kjøligere, og vinteren kan
her blive meget kold. Nedbøren er noksaa stor paa
østkysten (optil 2000 mm.), meget mindre derimod paa
vestkysten, og oppe paa høisletten er den liden, da
fjeldene tager af for regnet; derfor ligger ogsaa store dele
af landet hen som ørken eller halvørken, især i nord. —
Plante- og dyreverden er sammensat af baade
nord-og sydamerikanske former. Særlig kystlandet er rigt paa
egte, tropisk urskog; høislettens udyrkede strækninger
opfyldes af tornekrat og en artrig kaktusflora med ca.
15 m. høie søilekaktuser. 1 fjeldskogene optræder ca. 80
ekearter. — M. ligger paa grænsen af to dyregeografiske
regioner, den neoarktiske og neotropiske. Gaupe, ræv,
alle insektædere, kalkun, fjeldfaar og flere hjorte har
sin sydgrænse i M., hvis sydlige egne beboes af beltedyr,
myresluger, tapir, kongegrib og hokkahøns. Jaguaren
kan være temmelig almindelig. Med ateles vellerosus
naar aberne sin nordgrænse ved ca. 23° n. br.
Fuglelivet er rigt paa prægtige arter. Et utal af krybdyr
og padder findes, bi. a. de eiendommelige slegter eller
arter kamæleonfirben, jordleguaner, de giftige
helo-dermer, merkelige paddeformer og den berømte axolotl.
— Folket. Af befolkningen er knapt femteparten
(19 pet.) hvide; den overveiende del bestaar af rene
indianere (38 pet.) og blandinger (43 pet.). Af
blandingerne er mestitserne (afkom af hvid og indianer)
de talrigste, dernæst kommer samboerne (af indianer
og neger), medens mulatterne (af hvid og neger) er
sjeldne; rene negre findes næsten ikke. De hvide,
kreolerne, skiller sig lidet fra de egte spaniere, som de
mest stammer fra. Indianerne har holdt sig renest i
fjeldegnene, hvor de har bevaret sit gamle sprog og sine
gamle skikke næsten uforandret. Af de mange
indianerstammer er aztekerne (s. d.) de vigtigste og talrigste, idet
de danner hovedmassen af den indianske befolkning;
andre stammer er majaerne (i Yucatan), tarahumarerne
(i Chihuahua og Sonora), huastekerne o. fl. Den
herskende religion er den romersk-katolske, men der er
ingen statskirke. Undervisningen er fri, og paa papiret
hersker der skolepligt; alligevel kunde i 1895 omtr.
IOV2 mill, mennesker hverken læse eller skrive, medens
bare 1 783 000 besad disse færdigheder; i 1904 var der
9194 offentlige eller kommunale folkeskoler med 620 500
indskrevne elever. Af høiere skoler var der 36 med
4650 elever, endvidere 65 skoler af faglig art (tekniske,
medicinske, juridiske, handels-, kunst-, landbrugs- etc.)
med tiis. 9000 elever. Dertil kommer saa en hel del
private skoler, ialt 2280 med 136 000 elever. I 1904
var der 139 biblioteker, det største, nationalbiblioteket,
havde 180 000 bind. Der udkom 459 aviser, deraf 439 paa
spansk, resten paa engelsk (12), italiensk og fransk. —
Næringsveie. Af overfladen er omtr. 120 000 km.’^
dyrket land, 500 000 km.^ beiteland og 180 000 km.’^ skog.
Jordbruget befinder sig endnu i en meget primitiv
tilstand. Ved siden af en mængde smaabrug findes der
ogsaa en hel del vældige godser, haciendas, ofte af en
udstrækning af mange km.^ Mange steder hersker den
saakaldte «peonage» (sp. peon, daglønner), hvor arbeiderne
ved gjæld er bundet til eiendommen i et slags
halvslaveri. Mest dyrkes der af mais, dernæst hvede,
bomuld, kaffe sukker og frugt (appelsiner, citroner etc.);
videre dyrkes agaven, af hvis saft tilberedes
nationaldrikken «pulque», og af hvis blade faaes hamp.
Husdyrholdet omfattede i 1902 860 000 heste, 650 000 muldyr
og æsler, over 5 mill, kjør, 3V2 mill, sauer, 620 000 svin
og 4V2 mill. gjeter. Landet er rigt paa mineraler; af
guid blev i 1908 produceret for 64 mill. kr., af sølv for
155 mill. kr. Industrien er lidet udviklet, men den er
i fremgang, særlig lægger amerikanerne megen kapital
ned i bergverk og fabriker; der findes bomuldsvæverier,
tobaksfabriker, destillationer etc. Handelen med udlandet
hemmes ved de daarlige havneforhold; de fleste havne
er aabne, og de gode har meget vanskelige forbindelser
med indlandet, derfor er ogsaa handelsflaaden liden (i
1909 bare 26 650 tons). Indførselen havde i 1909 en
værdi af 290 mill. kr. (1908 over 400 mill, kr.),
udførselen 425 mill. kr. (deraf ædle metaller 210 mill. kr.).
Norges handel og skibsfart er i stigende efter oprettelse
af den direkte norske M.-linje. Jernbanenettet havde
1909 en udstrækning af 24 600 km., de fleste
sammensluttet til et selskab under regjeringens kontrol.
Telegraflinjernes længde var 72 000 km. (47^ mill,
telegrammer), postanstalternes antal 2843 (202 mill, breve etc.).
— Statsforfatningen er dannet efter mønster af
senkeln (t) snøre.
Senkelnadel ® f, snøre-,
trækkenaal.
senken (t) sænke.
Senker (t)m, aflægger, stikling.
Senkgarn ® n, synkenot.
Senkgrube © f, kloak.
Senknadel ® f, sonde,
senkrecht ® lodret, vertikal.
Senkreis ®n, aflægger, stikling.
senkrückig ® sadelrygget.
Senkung ® f, sænkning.
Senkwage ® f, flydevegt,
hydrometer.
Senn(e) (t) m, sæterhjuring,
gjæter = Senner m.
senna @ sennesblade,
sennep — ® Senf m — @
mustard — (f) sénevé m;
(krydderi) moutarde f.
sennepskage,-omslag,
-plaster — ® Senfpflaster n — (e)
sinapism — (f) sinapisme m.
Sen nere! ® f, sætertiytte
-Sennhüite f,
Sennerin (t) f, sæterpige =
Sennin f.
sennesblade — ®
Sennesblätter pl — © senna - (f) feuilles
(f pl) de séné.
sens (f) m, sans; forstand;
mening; betydning; led, retning;
kant. S. dessus dessous op
og ned: hulter til bulter, s.
devant derrière bagvendt.
Sensal ® m, børsmægler.
Sensalie, Sensarie ® f,
mæglerløn.
sensate(d) © som opfattes ved
sanserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
