Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Midthordland ... - Ordbøgerne: S - servitut ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
757
Midthordland—Mignard
758
Midtlamel : Barkceller
af en bregne, m
midtlamel, i cellevæggens
andre lag.
Midthordland er fællesbenævnelsen paa distrikterne
rundt Bergen. Distriktet, der omfatter herrederne Fuse,
Haalandsdalen, Strandvik, Os, Samnanger, Fane, Sund,
Fjeld, Austevold, Askøen og Aarstad, udgjør et eget
sorenskriveri med et samlet indbyggerantal paa 42 458
(1910) og et fladeindhold paa 1428.65 km.^ Ved den
nye hærordning er M. optaget som navn paa en bataljon
med udskrivningsdistrikter fra et distrikt; der i det
væsentlige svarer til M. sorenskriveri.
Midtlame^l (bot.) kaldes det lag, som i cellevævene
danner grænsen mellem sammenstødende celler. Naar
cellevæggen er ung, viser den sig under mikroskopet som
en helt igjennem ensartet flade, der er fælles for to og
to til hinanden grænsende cellerum. Senere bliver den
tykkere, idet der danner sig paa hver side af denne
oprindelige cellevæg nye lag, som
tilhører hver sin celle. Den
primære cellevæg optræder derefter
som m. M. har en anden kemisk
og fysisk karakter end de senere
dannede vægdele, den bestaar
meget ofte af pektinstoffe eller
kalkforbindelser af disse. Naar
m. er meget tyk som hos endel
rød- og brunalger og i frøhviden
hos frøene af johannesbrødtræet,
kaldes den
intercellulær-substans, hvilket navn
stammer fra den ældre forestilling, at
cellerne oprindelig var helt adskilt.
M. kan opløses paa forskjellig maade, og cellerne skilles
da fra hverandre; i de saakaldte «melne» poteter fjernes
m. ved kogningen, og cellerne løsner fra hverandre. I
melne pærer er ligeledes m. opløst.
Midtmaradalen, den midterste af de trange, vilde
fjeldrevner, der fra Utladalen skjærer mod nordvest
opover mod Maradalstinderne i den sydøstlige del af
Hor-unggruppen. M. gjennemstrømmes af den rivende bræelv
Midtmaradøla, der kommer fra M i d t m a r a d al
s-bræen opunder Midtmaradalstinderne.
Midtmoræner, se Moræner.
Midtpunkt. En linjes m. er det punkt, som deler
linjen i to lige store dele. En figur har et m., naar
enhver ret linje gjennem et bestemt punkt træffer figuren
i to punkter, som ligger lige langt fra dette (eks. : cirkel,
ellipse, regulære polygoner).
Midtsmogtind, 2262 m. høi, vakkert formet tind paa
vestsiden af Svartdalen, syd for Gjende, Jotunheimen.
I nord, syd og sydøst betydelige snebræer.
Midtstolpekirke er en enskibet stavkirke med en
enkelt stolpe eller mast reist midt i kirken op gjennem
tagrytteren. Denne type af stavkirker er eiendommelig
for Numedal og Nedre Hallingdal; den fremstod
antagelig i det 13 aarh. ved gotikens indtrængen i
stavkirkearkitekturen.
Mielck, Ernst (1877—99), finsk komponist; har i
sin korte levetid komponeret en anselig række verker,
der har skaffet ham en ærefuld plads i den nationale
finske tonekunst: et par orkesterouverturer, strygekvartet
og -kvintet, finsk symfoni, fantasi og suite, kompositioner
for fiolin, klaver og sang m. v.
servitut—set-down
Mien, 13.94 km.^ stor, smaaknauset og skogbar ø ved
kysten mellem Aalesund og Molde i grænsen mellem
Akerø og Skodje herreder. Bredderne er myrlændte.
Største høide 510 m. Paa øen boede i 1900 283
mennesker. M. er ved det trange Misund skilt fra
Otter-øen i øst og ved M i f j o r d e n fra fastlandet i syd.
Mieres, Spanien, by i prov. Oviedo, ved Gandal og
jernbanen fra Gijon sydover; 18 000 indb. Bergdrift.
Miereveit [mfrefelt], Michiel Jansz (1567—1641),
holl. maler fra Delft. Som ung udførte han kirkelige
billeder og enkelte kobberstik, senere gik han helt over
til portrætfaget. M. var overordentlig produktiv; mange
af hans verker er dog rene verkstedsarbeider. Hans
portræter er dygtige, redelige arbeider, uden dog
kunstnerisk at rage over middelmaalet. 15 portræter i
Rijks-museum, Amsterdam. Arbeider af ham og hans skole
findes i de fleste museer, saaledes ogsaa i gallerierne i
Kbh., Stockholm og Kra.
Mieris [muis], holl. malerfamilie. 1. Frans M. d. æ.
(1635—81), født i Leyden, hvor ogsaa hans virksomhed
falder, elev af G. Dou, malte ligesom denne smaa
genrebilleder fra det høiere bourgeoisis liv med
overordentlig dygtig stofgjengivelse, særlig af tøier, dog samtidig
med fuldt behersket helhedsvirkning. M. har ogsaa malet
portræter. En række udmerkede arbeider eier bl. a.
gallerierne i Dresden («Kunstner, der maler en dame», o.a.)
og München («Østersfrokosten» (1661), cSyg kone» (1667)
etc.). Han er ogsaa repræsenteret i Statens museum og
Moltkes samling, Kbh., og i Kunstmuseet, Kra. — To
sønner, 2. Jan M. (1660—90) og 3. Willem M. (1662
—1747), var ogsaa malere, men uden større betydning. —
Den sidstnævntes søn, 4. Frans van M. d. y. (1689—
1763), var ogsaa maler. Et billede af ham, «En eremit»,
i Kunstmuseet, Kra. Han har dog større betydning som
numismatiker og arkæolog. Blandt hans verker kan
nævnes «Groot Gharterboek d. graven v. Holland, v.
Zeeland en herren van Vriesland» (1753—56), med
illustrationer af ham selv.
Mieroslavski, Ludvig (1814—78), polsk
friheds-kjæmper. Deltog i frihedskampene 1830—31, drog
der-paa til Paris og blev 1842 medlem af de polske
emigranters centraludvalg; ledede 1845 en opstand i Polen,
blev forraadt, fængslet og dømt til døden 1847, men
be-naadet med livsvarigt fængsel. Befriet herfra ved
mars-revolutionen 1848 gjorde han senere mislykkede
revolutionære forsøg i Posen, paa Sicilien og i Baden. 1863
valgt til diktator. Har skrevet «Histoire de la révolution
de Pologne», «Kritische Darstellung des Feldzuges vom
1831» m. m.
Miethe, Adolf Christian Heinrich (1862—), t.
fysiker, 1899 prof. i Berlin, 1805—06 rektor ved den
tekniske høiskole, har leveret talrige arbeider over
fotografiske, optiske, fotokemiske emner, og navnlig gjort
sig fortjent af trefarvetrykmetodens udvikling.
Mignard [minår], Pierre (1612—95), fr. maler, elev
af eklektikeren Vouet, videre uddannet i samme retning
under et 22-aarigt ophold i Italien. M.s religiøse billeder
(særlig madonnabilleder) og historiemalerier var i sin tid
meget yndet; stor lykke gjorde ogsaa hans mægtige
kuppelfreske «Paradiset» i kirken Val-de-Grâce. Større
kunstværd besidder dog hans portræter (Ludvig XIV,
slaveri; servitut; ® spec,
afhængighed, tvang.
servitut (jur.) — (t) Servitut f
— (e) servitude, easement - ®
servitude f.
sesam (bot.) — ® Sesam m —
© sesame, sesamum — ® sésame m.
séséli (f) m, (bot.) seseli.
sesquipedal(ian) @ halvanden
fods.
sesquitone (g (mus.) liden ters.
Sessel ® m, (læne)stol.
sesshaft ® bosiddende,
fastboende.
sessile © & (D (bot.) siddende;
stilkløs.
session — ® Sitzung, Session;
Aushebung f — © session, sittings
- (f) session f; (mil.) conseil (m)
de revision.
Session ® f, session © & ®
f, samling(stid), møde ; @ spec,
læsetid, -termin, studie-, skoleaar,
kursus.
set © sætte; indfatte; lade
stivne, fastne ; fastsætte, bestemme;
indrette, afpasse; (ind)stille;
regulere; (mus.) anslaa tonen til; staa
for (om fuglehund) ; gaa ned, synke,
dale; blive fast, stivne; blive sta-
dig; sat; fast, stiv; stadig; stivnet;
nedgang; besætning; sæt, stel;
bestik; hold; carré (i lanciers);
française; klik; ungt træ, til
udplantning fra planteskolen; (pi) ogs.
sættepoteter.
setaceous (g, séteux ®
bust-formig, buset.
set-down@ skarp irettesættelse,
lektion, næse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
