Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikrokosmos ... - Ordbøgerne: S - settled ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
Mikroko^smos—Mikrosporer
762
settled-Setzling
Mikroko’smos, se Makrokosmos.
Mikroli^t, et regulært krystalliserende mineral, hvis
kemiske sammensætning væsentlig er et kalciumtantalat
(Ga^TagO^) med noget niobium og fluor. Forekommer
forholdsvis sjelden paa pegmatitgange.
Mikrometer, apparat til at forhøie nøiagtigheden ved
en maaling. Ved skrue-m., som bl. a. anvendes i
delemaskiner (s. d.), aflæses en skrues bevægelse i
akse-retningen i brøkdele af skruehøiden (se Skrue) ved
hjælp af en paa skruehovedet inddelt cirkel, som dreies
foran en fast viser. Okular-m. anbringes i okularet paa
kikkerter og mikroskoper, der hvor billedet dannes, og
kan bestaa af to parallele traade, som bevæges til og
fra hverandre ved hjælp af m.-skrue.
Mikromillimëter, mikroskopisk maal = 0.001 mm.
Tegn
Mikron, \ looo millimeter, tegn ^i. (Jfr. Millimikron.)
Mikronesien, sammenfattende navn paa øgrupperne
i den nordvestlige del af Stillehavet: Marianerne,
Karolinerne, Marshalløerne og Gilbertøerne.
Mikronësiere, beboerne af Mikronesien (s. d.). De
er fremgaaet ved blanding af m. og polynesiere og er
antropologisk af yderst forskjellig type. I sprog og
kultur staar de polynesierne nærmest.
Mikroorgani’smer, d. s. s. mikrober (s. d.).
Mikropyle, se Frø emne.
Mikroskop, et apparat, som tjener til at vise
gjen-stande forstørret. Det enkle m. bestaar af en enkelt
linse eller af to eller flere, hvis indbyrdes afstande er
mindre end summen af deres brændvidde og kaldes
ogsaa lupe el. forstørrelsesglas
(s. d.). Det sammensatte m.
bestaar i sin simpleste form af to linser,
objektiv og okular, forenetved
et rør, den saakaldte tubus. Den
gjenstand, som skal betragtes i m.,
anbringes under objektivet paa et
objektglas, der hviler paa et
bord og kan ved hjælp af speil
belyses enten med gjennemfaldende
eller paafaldende lys. Objektivet
danner et reelt, omvendt og forstørret
billede, som betragtes gjennem
okularet som i et forstørrelsesglas. Ved
m.s forstørrelse forstaaes forholdet
mellem størrelsen af det billede, som
dannes paa øiets nethinde, naar en
gjenstand sees i m., og af det billede,
som dannes, naar samme gjenstand
sees med blotte øie i 25 cm.s afstand
eller den saakaldte tydelige synsvidde.
Teoretisk kan man ved passende valg
af linser frembringe saa stor forstørrelse, man vil; drives
forstørrelsen over en vis grænse, ophører m. at vise flere
detaljer, der er en grænse for dets opløsningsevne.
Dette beror paa lysets bøining (s. d.), som bevirker, at
et punkt ikke afbildes som punkt, men som en
cirkelflade, hvorfor billeder af to punkter, som ligger
hverandre meget nær, griber over hverandre, selv om
forstørrelsen drives aldrig saa vidt. Den kan forøges ved,
at man mellem den betragtede gjenstand og objektivets
mm
Mikroskop,
yderste linse (frontlinsen) anbringer en draabe af en
vædske (vand, cederolje). Til denne saakaldte immersion
maa benyttes særegne objektiver, hvorfor man skiller
mellem «tørre systemer» og «immersions-systemer». Hvis
vædsken har samme lysbrydningsindeks som frontlinsen,
taler man om «homogen immersion». Det er nødvendigt
at belyse gjenstanden sterkt og desto mere, jo mere m.
forstørrer. Det sker ved speil, og paa de fuldkomneste
m. ved et særligt linsesystem. Abbe’s kondensor, som
samler lyset paa gjenstanden. Ved at belyse objektet
fra siden, kan smaa korn eller partikler blive synlige,
som ikke kan iagttages ved direkte gjennemfaldende lys.
Dette anvendes i ultra-m.(Siedentopf og Zsigmondy 1902),
hvorved partikler kan sees, hvis størrelse kun er nogle
millimikron. Det saakaldte sol-m. er i principet
indrettet som en laterna magica (s. d.), men med meget
kraftigere forstørrelse for fremvisning af mikroskopisk
smaa gjenstande. Det kræver følgelig meget kraftigt lys,
som direkte sollys eller elektrisk lys. Det enkle m.
har vistnok været benyttet allerede i oldtiden, det
sammensatte er sandsynligvis først konstrueret af den
hollandske brillemager Zacharias Janssen i Middelburg
(1590). Hans m. havde en længde af henved 6 fod. Det
forbedredes bl. a. af Robert Hooke (s. d.), men naaede
først i 19 aarh. større fuldkommenhed. Epokegjørende
blev Abbe’s undersøgelser over m.s teori, som ledede til
de fortrinlige konstruktioner, der udgik fra Zeiss’
verksted i Jena._ (Se Abb e, Ernst.)
Mikroskopiske præparater er f. eks. præparater af
organer, af blod, af mikrober (s. d.) o. a., som skal
undersøges under mikroskopet. Dels anvendes friske
præparater, d. e. man drypper f. eks. en draabe af en
mikrobe-holdig vædske eller af blod paa et stykke glas (objektglas),
blander kanske draaben med en fysiologisk (0.9 pet.)
saltvandsopløsning, lægger et lidet ganske tyndt glas
(dækglas) over og undersøger derpaa draaben under
mikroskopet uden videre præparation. Til et mere indgaaende
studium kræves imidlertid i stor udstrækning, at man
farver de m. p., f. eks. ved opløsninger af visse
anilinfarver, hæmatoksylin o. a.; først herved faar man gjerne
se den finere bygning af cellerne, af mikroberne o. a.
Hvor det f. eks. gjælder blod og mikrobeholdige vædsker,
kan man farve dem i tynde lag, indtørret paa
objektglas (tør- el. objektglaspræparat). Derimod maa organer
først fikseres i opløsninger af formol, sublimat, kromsurt
kali el. a. ; ellers mister vævsdelene sin oprindelige form.
Derpaa maa de hærdes (sedvanlig i absolut alkohol); ellers
lader de sig ikke skjære i tilstrækkelig tynde snit (af
nogle tusendels mm.s tykkelse). Snittene skjæres ved
hjælp af mikrotom (s. d.). Endelig behandles disse snit
med vedkommende farveopløsning og undersøges efter
fjernelse af den overskydende del af denne (ved
udvaskning i vand) under mikroskopet. Oftest kræver et nøiere
studium, at snittene først anbringes f. eks. i xylol eller
nellikolje og derpaa indleires i kanadabalsam; først
herved bliver de saa gjennemsigtige, at man i
mikroskopet faar se deres detaljer.
Mikrosporer kaldes de meget smaa hanlige sporer
hos flere af de høieststaaende karsporeplanter (nogle
bregner, kraakefod, selaginella, isaëtes). Deres sporehuse
kaldes mikrosporangier.
lere, sætte ivei ; anbringe ; faa
forsørget ; (amerik.) indsætte, ordinere;
klare (kaffe); bringe istand, ordne;
gjøre fast, tørre; bundfælde;
af-gjøre, bringe paa det rene;
berolige (sindet); bestemme, fastsætte;
betale, klarere; gjøre op;
ekspedere. gjøre af med; bebygge,
kolonisere; fæste sig; sætte sig, komme
til ro; nedsætte sig, slaa sig ned;
sætte bo ; tørke, blive fast ; klares;
bundfældes; lægge sig, blive rolig;
udsætte penge.
settled (e) fast; bestemt, fastsat;
stadig; bosat; fastboende; afgjort;
betalt.
settlement© fastsættelse;
nedsættelse ; bosættelse ; ordinering,
indsættelse; bebyggelse,
kolonisering; afgjørelse, løsning; ordning;
opgjør; betaling; afvikling;
bilæggelse; forlig; overdragelse; gave;
livrente, (enke)pension ; egtepagt;
forsørgelse; hjemstavn(sret) ;
bundfald; nybygd, koloni.
settler kolonist, nybygger;
(dagligtale) afgjørende stød, tiug,slag.
settling @ (bl. a.) kolonisering;
bundfælding; bundfald,
set-to @ basketag, dyst.
set-up (e) rank; holdning,
setwall (e) (bot.) lægebaldrian.
Setzei ® n, speileg.
setzen ® sætte, es setzt der
opstaar, vanker.
Setzer ® m, sætter.
Setzerei (Î) f, sætteri.
Setzkasten (t) m, skriftkasse.
Setzling ® m. Setzreis ® n,
aflægger, stikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
