Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milner ... - Ordbøgerne: S - shallow-brained ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
775
shampooing-sharp
samlede en rigdom af indtryk og gjorde bekjendtskab
med adskillige af tidens berømte mænd, bl. a. Galilei.
Han vilde have fortsat videre til Grækenland, men blev
kaldt hjem til England af striden mellem Karl Ï og
parlamentet. M. sluttede sig straks til folkets og
frihedens sag, og 1640—60 var al hans kraft viet denne strid,
som han deltog i gjennem en lang række prosaskrifter.
Den første gruppe af disse tager ordet for friere kirkelige
former, end han fandt indenfor den engelske statskirke.
I den næste gruppe kræver han større frihed i egteskabet.
Han havde selv i disse aar egtet en herremandsdatter
fra en royalistisk familie, en meget ulykkelig forbindelse,
som han gjerne vilde løses fra, men ifølge engelsk lov
kunde dette ikke lade sig gjøre. Da et af skrifterne
om skilsmisse blev beslaglagt, skrev M. sit store indlæg
for pressefrihed, det bedste af hans prosaskrifter:
«Areo-pagitica». I den sidste gruppe af disse skrifter tog han
direkte del i den politiske kamp, idet han i et par
latinske indlæg forsvarer folkets adfærd mod Karl I. Under
Cromwell var han regjeringens latinske sekretær, men
ved restaurationen maatte
han trække sig helt
tilbage fra det offentlige liv.
Skjønt M. var over de 50,
skjønt han næsten helt
var blind, og skjønt den
sag, han kjæmpede for,
havde lidt nederlag, var
hans aand usvækket, og
disse sidste aar blev de
frugtbareste i hans liv.
Han samlede al sin kraft
om sit store verk, som
han allerede som ung
havde lagt planer til.
Det blev til «Paradise
lost>, et vældigt epos i
tolv sange om englenes og
menneskets fald. Endda
fik han tid til endnu to
digtninge, «Paradise
regained», et slags
modstykke til «Paradise lost», men langt mindre betydeligt
(det handler om Jesu fristelse), og «Samson agonistes»,
et drama i græsk stil, men med emne fra det gamle
testamente. Særlig interessant er det sidste paa grund
af heltens lighed med den blinde, men sterke gamle
digter. Fra forskjellige perioder i M.s liv stammer en
række smukke sonetter. [Litt.: Masson, «Life of M.»].
Mîltzow, Gert Henrikssøn (1629—88), n. prest og
hist. forf., født paa Voss, student 1648, magister 1657,
udnævntes til kapellan hos faderen og blev ved dennes død
1666 hans efterfølger som sogneprest til Voss (fra 1669
tillige provst). M. har indlagt sig fortjeneste som
lokalhistorisk forf., særlig ved sin
«Presbyteriologia-Vos-Hard-angeriana», som tildels hviler paa nu tabte kilder. Han
optraadte ogsaa som oversætter af engelske og tyske
aiidagtsbøger, som latinsk poet og dansk salmedigter.
[Litt.: L. Daae i «Hist. tidsskr.», 2 R. V, s. 161 flg.]
Milutinovic fra Sarajevo, Sima (1791—1848),
serbisk digter. Han udgav 1826 i Leipzig sin første
Miltzow—Mimicry
776
John Milton.
shampooing @ massage;
vask-îiing (af hovedet).
shamrock (e) (bot.) hvidkløver,
shank @ skank; ben; stok;
rør; (aare)skaft; stet (paa glas);
(sætterudtr.) kegle. ride S.s’s
mare, nag reise med apostlenes
heste.
Shanker @ (med.) sjanker.
shank-painter (e) (sjøudtr.)
røstline.
shanky (^ skrind, skranglet,
shanty (g (slang) sang; synge;
hytte, (tømmer)koie.
shantyman @ tømmerhugger,
shape (g) danne, forme; file;
(til)klippe; indrette; form, facon,
figur, skikkelse, skabelon,
shapeless (g uformelig.
digtning og sit hovedverk «Srbijanka» (serberinden), en
cyklus lyrisk-episke digte om Serbiens befrielse 1804—15.
I 1827 kom M. til Montenegro, hvor han blev opdrager
for den senere fyrste Peter II. Her samlede og udgav
han en mængde serbiske folkesange, skrev «Montenegros
historie» og «Serbiens historie fra 1813 til 1815» m. m.
Hjemkommet til Belgrad deltog han med iver i
partikampene 1840, blev dømt til døden in contumaciam og
maatte drage i landflygtighed; fik dog senere en høi
stilling i udenrigsministeriet. M.s sidste arbeide er tragedien
«Karadjodje», der skaffede ham mange nye fiender.
Milvus, se Glenteslegten.
Milwaukee [milwå’kij, by i de Forenede stater, den
største by i Wisconsin, ligger ved vestbredden af
Michigan-sjøen, 130 km. n. f. Chicago; 373 857 indb. (1910). M. er
en af de vigtigste tyske byer i de Forenede stater, idet
over halvparten af befolkningen er af tysk æt; tyske
forretninger er overveiende, og tyske foreninger af alle
slags er talrige akkurat som i tyske byer. M. er en
meget betydelig fabrik- og handelsby. Af fabriker er
særlig at fremhæve som karakteristisk for byen
bryggerierne, deriblandt Pabst og Schlitz kjæmpebryggerier.
Ved store moloer er der skabt en god havn, som hvert
aar besøges af mange tusen skibe; den lille M.-elv, som
rinder gjennem byen, er kanaliseret og kan optage selv
store skibe. Norsk vicekonsulat. — M. er som alle byer
i indlandstaterne ung af aar. I 1840 havde den 1750
indb., og den er altsaa vokset raskt, om den end hele tiden
har maattet vige for sin vældige konkurrent Chicago.
Mime el. m i mus (græ.-lat.), eg. «efterligner»,
dernæst skuespiller, der fremstiller en person paa en komisk
maade, endelig en art farce, der fra ca. 50 f. Kr.
fortrængte atellanerne som exodium (s. d.) i Rom og var
meget yndede hos (det simplere) publikum; spilledes
uden maske; kvinderoller udførtes af kvinder.
Mimer, Mime, en vis jette, der tænktes siddende ved
visdomsbrønden under Ygdrasil. Odin kommer til M.
for at hente visdom og har derfor maattet sætte sit ene
øie i pant. — Af yngre oprindelse er fortællingen om,
hvorledes Odin raadfører sig med M.s afhuggede hoved.
M. er maaske oprindelig en vandguddom.
Mimicry. Ved m. el. beskyttelseslighed forstaaes
det forhold, at visse dyr i farve, form og tegning
efterligner andre dyr eller gjenstande af anden art. M. er særlig
høit udviklet hos insekterne. Meget ofte er det
plantedele (blade, pinder o. 1., pi. fig. 1 og 2), ; om efterlignes ;
udprægede eksempler paa denne slags m. har man blandt
tropiske græshopper (den vandrende pinde, det vandrende
blad o. a.). Ogsaa visse maalerlarver kan, naar de retter
sig stivt ud fra den gren, de sidder paa, skuffende ligne
en liden kvist (pi. fig. 1). Almindelig er ogsaa insekters
efterabning af andre insekter; saaledes efterligner visse
sommerfugle andre temmelig fjernt staaende arter, som
paa grund af sin giftighed eller bedske smag skyes af
insektædende dyr (fig. 3 a og b); snyltende bier og fluer
ligner ofte de verter, i hvis reder de lægger sine eg
(f. eks. humlebier og snyltehumler). — Hvor ligheden
alene gjælder farven, taler man om sympatifarvning
el. beskyttelsesfarvning. Dette forhold er meget
almindelig i egne, som stadig eller til visse tider udmerker sig
ved en ensartet farvetone (polaregne, ørkener, de tempe-
shapeliness @ veldannethed,
velskabthed.
shapely © veldannet, velskabt,
shard-wolf © stribet hyæne,
share © (plog)jern; (an)del;
portion; aktie; dele; være (blive)
delagtig (i).
share-bone © skamben, isben.
shareholder © interessent
aktiehaver, aktionær.
sharer (e) deler; deltager,
shark (e) hai; filur; nappe
(rapse) til sig ; rapse ; snyde ; snylte.
sharker (ê) rapser; snyder,
iurendreier ; snylter.
sharking (el rapseri(er);
kunstgreb, rævestreger; snylting, alskens
udveie (for at leve).
Sharp @ skarp; heftig; haard,
streng; nøieseende, striks; kvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
