Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Missionsprest ... - Ordbøgerne: S - shock-dog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
797
Missionsprest—Missouri
798
shock-dog—shoot
og S kr efsrud). Franske m.s-selskab, Pariser-m. 1825
(Afrika, Madagaskar) og m. Romandi (Schweiz) 1879. Om
norsk m.s-virksomhed (h\is centrum er Stavanger) se
fornemmelig E g e d e, Hans, Finne-m., Foreningen til
evangeliets forkyndelse for skandinaviske
sjømænd i fremmede havne, Israels-m.,
Kina-m. samt Norsk missionsselskab og Schreuder,
Hans Paludan Smith. [Litt.: E. J. Ekman, «Illustreret
m.s-historie», overs. (Bergen 1894—95, 2 bd.); H. Ussing,
«Evangeliets seirsgang ud overjorden» (Kbh. 1902); Hans
Smith, «Gaa ud i al verden! Kortfattet oversigt over m.s
historie» (Kra. 1909); O. F. Olden, «Atlas over norske
missioner; karter over norske m.s-felter, fortegnelse over
m.s-stationer og m.s-arbeidere» (Kra. 1910). De vigtigste
norske m.s-tidsskrifter er: «Norsk m.s-tidende» (organ
for det Norske m.s-selskab), «cZuluvennen» (den Norske
kirkes m. ved Schreuder), «Santhalen» (Santhalmissionen),
«Kineseren» (det Norsk-lutherske Kina-m.s-forbund),
«M.s-blad for Israel» (den Norske centralkomité for
Israelsmissionen), «M.s-vennen» (Tsjilimissionen), «K. M. A.
kvartalshilsen» (Kvindelige m.s-arbeidere), «M.s-hilsen»
(Lærerindernes m.s-forbund), « Lægemissionæren» o. fl.]
Missionsprest er en ordineret hedningemissionær.
For en saadan træder en uddannelse paa en særlig
mis-sionsskole ofte istedetfor universitetsuddannelsen.
Missionær, en som driver missionsvirksomhed
(indre-m., jøde-m., zulu-m. o. s. v.).
Mississippi [misisi’pi] («Vandenes fader»), den største
elv i Nordameiika og den længste elv paa jorden, naar
den maales fra Missouris kilder. M. kan regnes at have
sit udspring fra Itascasjøen i det nordvestlige Minnesota,
512 m. o. h. Den rinder i begyndelsen gjennem et
skog-og myrland, rigt paa sjøer, og har noksaa mange fosser
og stryk. Ved Minneapolis danner den de 6 m. høie
St. Anthonyfosser, og derefter er den seilbar lige til
mundingen, da de smaa stryk, den danner længer nede, er
gjort farbare Noget nord for St. Louis forener den sig
med den mindre vandrige Missouri (s. d.) og ved Cairo
med Ohio (s. d). Fra Ohios munding af er elvens leie
høiere end landet omkring, og det samme er tilfælde
med dens bielve. Langs bredderne er der bjgget diger,
og fra disse skraaner landet nedover; mange steder er
der store myrer og sjøer, levninger af et tidligere
elveløb. Nedenfor mundingen af Red River begynder elven
at dele sig, og syd for New Orleans falder den ud i den
Mexikanske golf. Den rinder paa en lang, smal halvø,
som skyder ud i havet, og yderst deler den sig i flere
arme, som kaldes pas; de vigtigste af dem er
Sydvestpasset, Sydpasset og Pas à l’Outre. Længden af M. regnet
fra Missouris kilde er omtrent 6720 km., regnet fra dens
egen over 4000 km. ; vanddistriktet, som helt tilhører de
Forenede stater, kan ansiaaes til 3 250 000 km.^
Vandføringen ved udløbet kan gjennemsnitlig sættes til 17 000 m.®
pr. sek., men den skifter meget, saaledes kan vandstanden
ved Vicksburg variere optil 17 m. Af dens mange bieive
(indtil Missouris munding) kan nævnes Minnesota og
Des Moines (begge fra vest), Chippewa, Wisconsin og
Illinois (alle fra øst). Nedenfor Missouri er dens vigtigste
bielve (foruden Ohio) Arkansas og Red River (begge fra
vest). Alle disse bielve er seilbare paa lange strækninger.
Tilsammen er M. med sine bielve seilbar paa en stræk-
ning af omtr. 22 000 km. Paa M. selv bliver skibsfarten
meget hindret ved den sterke strøm og ved de mange
træstammer (snags), som flyder omkring; paa grund af
jernbanernes konkurrance er trafiken aftaget sterkt og
har nu næsten bare lokal betydning. — Historie.
M. (det nedre løb) blev opdaget i 1541 af Hernando de
Soto; muligens kom alt i 1519 Alonso Alvarez de Pineda
til elven, men det er ikke sikkert bevist. Imidlertid
blev de Sotos opdagelse uden betydning i mange aar;
først de to franskmænd Joliet og Marquette gjorde M.
kjendt for den civiliserede verden, idet de i 1673 reiste
nedover den fra mundingen af Wisconsinelven til
mundingen af Arkansas. I 1680 udforskede Hennepin elven fra
mundingen af Illinois til St. Anthonyfaldene, hvor nu
byen Minneapolis ligger (hovedgaden i M. heder Hennepin
Avenue), og to aar senere fulgte la Salle elvens løb lige
til mundingen i Golfen. M.s kildesjø, Itascasjøen, blev
opdaget i 1832.
Mississippi [misisi’pi], en af de Forenede stater,
strækker sig fra den Mexikanske golf nordover langs
øht-bredden af Mississippi med Alabama i øst, Tennessee i
nord, Arkansas og Louisiana i vest og syd; 121 376 km.^
med omtr. 1 706 000 indb. (anslag 1906). Kysten er lav og
flad og skilt fra det aabne hav ved en række flade øer.
Det indre er et lavt land med noget bølgeformig over«
flade, af naturen meget frugtbart, men da digerne langs
Mississippi ikke er blevet godt nok vedligeholdt, er store
strækninger af før godt land gjennem elvens
oversvømmelser gaaet over til ubeboeligt myrland. Klimaet er
hedt og fugtigt, men sterk vinterkulde, som ødelægger
bomuldsplanterne, kan forekomme. Af befolkningen i
1900 (omkr. 1 550 000) var mere end halvparten, 907 630,
negre eller farvede. Der er ingen skolepligt; hvide og
negre har særskilte skoler. M. er den mest udprægede
jordbrugsstat af alle stater; bare 5.3 pet. af befolkningen
bor i byer. Siden slaveriets ophør er gaardene minket
sterkt i størrelse og øget i tal. Over 58 pet. af alle
gaardbrugere er farvede, men bare 14 pet. eier sin jord,
og deres gaarde er bare 32 pet. af den dyrkede jord.
Det vigtigste produkt er bomuld, som har en forholdsvis
større betydning end i nogen anden stat; i 1910 var
avlingen omkring 220 000 tons. Videre dyrkes mais og
lidt ris. Husdyrholdet omfatter 265 000 heste, 290 000
muldyr, 900 000 kornkvæg, 1 300 000 svin o. s. v.
Rerg-verksdriften er ubetydelig, og industrien er heller ikke
stor. Jernbanenettet havde i 1907 en længde af omtr.
6000 km. Hovedstaden er Jackson, største by Meridian
(20 500 indb.). I kongressen er M. repræsenteret af to
senatorer og otte repræsentanter.
Mississippi-handelskompaniet [misisi’pi-], se
Handelskompanier.
Missive kaldes de dansk-norske kongers «lukkede»
breve (reskripter), i modsætning til de «aabne» breve
(forordninger), og som regelmæssig ikke indeholdt
forpligtende retsbud, men kun autentisk fortolkning af
gjældende ret.
Missolunghi, se M e s o 1 o n g i o n.
Missouri [misuri], elv i de Forenede stater, opstaar
i det s.v. Montana ved sammenløbet af de tre elve
Jefferson (den længste), Madison og Gallatin. Den rinder i en
stor bue først mod n.o., saa mod øst og s.ø. gjennem
Shock-dog @ langhaaret hund.
shockhead @ (dagligtale) svær
paryk, stor lurv.
shockheaded @ med stor
(haar)]urv, langhaaret.
shocking (§ rædsom, frygtelig;
uhyggelig; (meget) stødende,
anstødelig; oprørende.
shoddy (g’ shoddy, kunstuld;
(amerik.) pengemænd af den klasse,
som har beriget sig ved
leveranse-svig; humbug-, svindler-.
shoe (ê) sko; skoning, spang
(paa meier) ; hemsko, spænder,
stopper; sko, beslaa.
shoe-binding (e) naatling.
shoe-black (e) skopudser,
shoeing (e) skoning, s. horn
skohorn, s. smith beslagsmed,
shoe-leather (g skolæder; -(tøl).
shoemaker @ skomager,
shoe-pack (e) hudsko, finsko,
komag (af garvet læder).
shoer (g skoer; beslagsmed,
shoe-stone (g skomagerbryne.
shoe-tie (e) skobaand.
shoe-vamper,’e lappeskomager.
shofete (e) suffét, øverste
stats-embedsmand, i det gamle Karthago,
shoo! @ sju!
shook Ce) sæt, af staver, til en
tønde, af bord til en sukkerkiste;
bundte, skokke (staver).
shool @ synagoge, bl. jøder;
(slang) spasei-e, drive, vagabondere.
shoot Cë) skyde ; skyve (for);
afskyde; styrte (af vogn; gj. rende),
tømme, læsse af; planhøvle;
passere gjennem, under; væve
changeant, med kjede og islæt af for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
