Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mjøsreguleringen ... - Ordbøgerne: S - shot-belt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
805
Mjøsreguleringen—Mo
806
shot-belt—shouting
100 km. Dens største bredde mellem Hamar i øst og
Totenviken i vest er ca. 15 km. Mellem Nes-halvøen og
Hamar danner den en nordgaaende arm, Furnesfjorden.
Ved Furnesfjordens munding mellem Hamar og
Totenviken ligger den vakre ø Helgøen. M. er fi^kerig, ørret
(hunderørret), sik, abbor, mort og lakesild. M. befares af
dampskib den største del af aaret (naar ikke isen lægger for
store hindringer iveien). Ved M.s bredder ligger de tre byer
Hamar i øst, Gjøvik i vest og Lillehammer i nord, der
samlet betegnes som Mjøsbyerne. Omgivelserne
(Mjøstrakterne) er frodige og smilende og hører til Norges
bedste landbruksdistrikter (Hedemarken med Ringsaker
i øst, Toten med Vardal og Biri i vest). I den sydlige
del er bredderne steile skoglier.
Mjøsreguleringen. I 1854 foreslog kongen for
stortinget at bevilge 96000 kr. til opførelse for statens
regning af en dam ved Sundfoss i Vormen. Ved dette
damanlæg blev Mjøsens laveste vandstand hævet 2.3 m. Da
denne regulering i tidens løb viste sig utilstrækkelig for
at sikre de talrige og store industrianlæg i de med Mjøsen
forbundne nedenforliggende vasdrag, blev det ved kgl.
resol. af 10 sep. 1906 tilladt Glommens brugseierforening
at foretage en omregulering af Mjøsen, hvorved dens
vandstand ved hjælp af en ny dam ved Svanefossen,
13 km. nedenfor Sundfoss, skulde kunne hæves 0.7 m.
over og sænkes indtil 1.5 m. under den tidligere
regulerede vandstand. Herved kunde man gjøre regning paa,
at vandføringen i Glommen under vinterens lavvande
nedenfor vilde øges fra 100 til 220 m.^ pr. sek.
Resolutionen gav brugseierne, blandt hvilke mange
udlændinger, tilladelse til at ekspropriere den for
øie-medet nødvendige grund langs vasdragets bredder. Denne
tilladelse vakte paa forskjellige hold megen uvilje og gav
i dec. 1906 anledning til en heftig debat i stortinget,
som nedsatte en specialkomité for nærmere at undersøge
sagen og fremkomme med forslag om dennes nærmere
behandling. Komitéens flertal fandt den givne tilladelse
ulovlig og indstillede, at den skulde underkjendes, medens
et mindretal foreslog, at et i mellemtiden fra Glommens
brugseierforening indkommet forslag, hvori denne gjorde
staten en række indrømmelser, skulde antages. Sagen kom
for stortinget i juli 1907 og gav anledning til en
omfangsrig debat, som efterhaanden antog en politisk karakter,
og hvorunder regjeringen (Michelsens) gjorde
kabinets-spørsmaal paa forkastelse af flertalsindstillingen. Denne
faldt. Men flertallet var yderst knebent. Sagen fik store
politiske følger. Den gav nemlig i første række stødet
til, at den gruppe af venstre, som her havde staaet i
udpræget oppositionsforhold til regjeringen, kort efter brød
ud af stortingets venstreforening og dannede et nyt
venstreparti. Selve de planlagte reguleringsarbeider blev i alt
væsentligt færdige 1910. Spørsmaalet om M. er dog dermed ikke
bragt ud af verden, idet behov for og krav paa en
yderligere regulering til forøgelse af de industrielle vandkræfter
nedenfor Mjøsen allerede (1911) paany har meldt sig. En
regulering støder for Mjøsens vedkommende imidlertid bl. a.
paa den vanskelighed, at enhver høiere naaende vandstand
i Mjøsen vil sætte en del af Hamar by under vand; det er
derfor (af L. A. Havstad i «Verdens gang» 20 april 1911)
foreslaaet at hæve byens Strandgade en meter for at
muliggjøre en fortsat og høist betydelig udvidelse af
Mjøsvasdragets evne til kraftopsamling og derved i høi
grad forøge dets økonomiske udnyttelse. Spørsmaalet
har havt stor principiel betydning for udviklingen af
landets vasdragslovgivning. [Litt.: Jon Skeie, «Af den
norske ekspropriations- og statsret» (Kra. 1907).]
Mjøsvand, se M øs vand.
Mlava, Rusland, by i guv. Plock (Plotsk) ved
jernbanen til Marienburg; 13 000 indb., en rig by før
svenskekrigene.
M. M., forkortelse for Mälzeis metronom. Ogsaa
for det finske sangkor Muntra musikanter.
Mm. (mm.) forkorteise for millimeter; mm.^
kvadratmillimeter; mm.^, kubikmillimeter.
Mn, kemisk tegn for mangan.
Mna, se Mine.
Mnemoni’k, se Mnemoteknik.
Mnemosyne (græ.), «erindring», datter af Uranos og
Gaia, blev ved Zeus moder til muserne. — M. er ogsaa
titelen paa Nicolai Wergelands bekjendte prisskrift om
universitet i Norge (1811).
Mnemoteknikk el. mnemonik (græ. mnemo, jeg
erindrer), hukommelseskunst, den ved øvelse erhvervede
evne til ved kunstige biforestillingers hjælp at indpræge
hukommelsesstof i erindringen. En primitiv og ofte
ubevidst m. betjener vi os af, naar vi for at huske noget
binder knude paa lommetørklædet eller flytter ringen
fra en finger til en anden. Meningen hermed er at
gjen-fremkalde en «forestilling» (erindringsgjenstand), som
stod levende for vor bevidsthed i det øieblik, vi udførte
denne handling, og erindringen derom søges da
sammenknyttet med denne handling (knytningen, ringflytningen).
Erfaring viser, at man ofte husker en med denne
samtidig forestilling eller tanke om en derfra helt forskjellig
anden handling, f. eks. at man skal besørge et erende,
gjennemføre et eller andet forsæt. Paa denne egenskab
ved hukommelsesevnen bygger m., som systematisk søger
at opstille rækker af forestillingsforbindelser, som let
huskes, naar blot et led i forestillingsrækken erindres.
Det første kjendte system for m. tillægges den græske
digter Simonides fra Keos (556—448). Talerne i det
gamle Rom benyttede ofte m. Meget anvendt i nyere
m. er det at lade tal betyde bogstaver og deraf mere
eller mindre vilkaarlig dannede ord. Bekjendte
hukom-melseskunstnere (mnemoniker) i nyere tid er tyskeren
Kästner (ca, 1800) og noget senere franskmanden Aimé
Paris, general Bem og dansken K ri Otto, kaldt
Reventlow. De bedste nu brugte lærebøger i m. er H. Kot he,
«Katechismus der Gedächtniskunst» (8 opL, Leipzig 1897)
og H. Weber-Rumpe,
«Gedächtnismeisterschaft-Unterrichtsbriefe« (2 udg., Breslau 1906).
M. N. I. A. F., se Ingeniør.
Mnikowskî, H er m a n n (1864—1909), t. matematiker,
født i Rusland, fra 1902 ordinær professor i Göttingen,
fremragende talteoretiker, udviklede i 1908 i «Göttinger
Nachrichten» det matematiske grundlag for det mekaniske,
saakaldte relativitetsprincip (s. d.) med dets merkværdige
konsekvenser for opfatningen af begreberne rum og tid.
Mo, Hans (1835—), n. folkeskolelærer, udeksamineret
fra Stord seminar 1861, senere lærer i Bergen. M. har
skrevet lærebøger, skuespil og digte, i regelen paa
lands-maalet, blandt hvis foregangsmænd han har været. Som
shot-belt (e) bandoler, med
patrontaske.
shote (g) en fisk, som ligner
ørreten.
shot-garland @ kuglekrans,
shot-gauge (e) kugleskabelon,
shot-hole © skudhul,
shot-locker @ kuglekiste,
kjelder.
shot-plug (e) kugle-, talgprop.
shot-pouch (e) haglpung.
shot-rack @ kugleramme,
-række.
shotten © udgydt (om fisk); af
led, forvreden.
shot-tower © taarn. ved
haglstøbning.
shot-window © karnapvindu.
should I s. jeg skulde
(vilde); jeg burde, bor.
shoulder ©skulder;
bog(styk-ke); bryst (f. eks. paa en bolt);
skubbe, puffe (til); tage paa
skulderen, paa nakken.
shoulder-belt © skulderskjærf;
-gehæng.
shoulder-blade ©
skulderblad.
shoulder-knot©skulderbaand,
slags epaulette.
shoulder-shotten ©forvreden
i skulderen, boglam, bogsprængt.
shoulder-slip © forvridning i
skulderen.
shoulder-strap ® skulderrem,
shout © raabe, skrige; gjøre
anskrig; huie; juble; (ud)raabe,
raabe paa; raab; tilraab; fryde-,
glædesraab; hurra; (plj ogs. jubel,
shouting © raaben, raab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
