Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mohr ... - Ordbøgerne: S - sickener ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
823
siddeplads-side
Darre og senereVincents Lunge, fra hvem den ved datterens
giftermaal gik over til familien Bildt. Sin største
udstrækning naaede godset under Daniel Knutssøn Bildt
(d. 1651) og hans hustru Dorothea Bjelke, da den
omfattede 41V2 fuldgaarde (48 brug) foruden hovedgaarden,
det meste liggende i M. (nu Morlanda) sogn. M. forblev
i siegten Bildts eie til ind i anden halvdel af 19 aarh.
med en kort afbrydelse i 1670 aarene, da den tilhørte
en gren af ætten Mörner, som siden har kaldt sig Morner
til Morlanda. [Litt.: O. A. Johnsen, «Bohuslens
eiendomsforhold» (Kra. 1905).]
Mola’nder, Johan Harald (1858—1900), sv. forfatter
og oversætter. Hans roman fra 17 aarh., «En lyckoriddare»,
skildrer den merkelige eventyrer, digteren Lars Wivallius.
M. har skrevet en lang række dramatiske arbeider, var
en udmerket oversætter af fremmede skuespil og var fra
1884 tu sin død knyttet til forskjellige teatres ledelse.
Molårtænder (mølle- el. maletænder), saaledes kaldes
ofte de store jæksler eller kindtænder. I
melketands-gebisset findes otte, to i over- og to i underkjæven paa
høire og venstre side. I det fuldt udviklede gebis hos
et voksent menneske findes tolv m., de betegnes forfra
bagtil som første, anden og tredje, den sidste kaldes
ogsaa visdomstanden. De har en næsten kubisk krone,
dog er gjennemsnittet forfra bagtil noget større end
gjennemsnittet fra kind- til tungefladen. Tyggefladen er
forsynet med store emaljeforhøininger og mellem disse
forløber dybe furer. M. i overkjæven har tre, i
underkjæven to rødder.
Molasse benævnes en paa nordsiden af Alperne
forekommende lagrække fra tertiærtiden. Den bestaar af
mest bløde sandstens og mergellag, af og til med
brun-kulleier. De dyre- og planterester, som findes, viser, at
en del af lagene er afsat i hav (hav-m.), ende! i
ferskvand (ferskvands-m ).
Molasvangerskab. Naar fosteret dør, vil det i regelen
hurtig udstødes af livmoderen. Men undertiden
tilbageholdes det i længere tid og omdannes da til en væsentlig
af koaguleret blod bestaaende masse eller til en
kjød-lignende klump, blod- eller kjødmola. Denne tilstand
medfører uregelmæssige og abnorme blødninger og ofte en
sygelig paavirkning af almenbefindendet. Mola hy
da-ti dosa er et eg, hvis hinder er sygelig forandret,
saaledes at de ligner en drueklase. Symptomerne er
vedholdende blødninger, hyppigst i svangerskabets tredje
til fjerde maaned.
Molay [molæj, Jaques Bernard de (omkr. 1243
—1314), Tempelherreordenens sidste stormester (1298),
blev fængslet af Filip den smukke 1307 og brændt 1314.
Molbakken, se Fast eiendom (jfr. M a r b a k k e).
Molbech, Christian (1783 — 1857), d. historiker,
kritiker og sprogmand. 1805 knyttet til det Kgl.
bibliotek, hvor han virkede til sin død, 1829 tillige professor i
litteraturhistorie ved Kbh.s universitet. Efter en bevæget
ungdomstid, som bragte ham i nær forbindelse med
Grundtvig (brevveksling udg. 1888), Kamma Rahbek
(brevveksling udg. 1883) og de svenske romantikere, kom
en lang og overmaade flittig arbeidstid, som vistnok
førte til faa selvstændige historiske og æstetiske arbeider,
men har betydning ved en rig udgivervirksomhed
(tidsskrifter af forskjellig art, kildesamlinger, læsebøger o. m.),
Molander—Moldau
824
og ved store ordbogsarbeider («Dansk ordbog», 1828—33,
ny udg. 1854—59; «Damk dialektleksikon», 1833—41;
«Dansk glossarium> (gl.-dansk ordbog), 1853—66). Stiftede
1839 Dansk historisk forening.
Molbech, Christian Knud Frederik (1821—88),
d. forf., foreg.s søn. Hans hovedverk er den dygtige
oversættelse af Dantes «Guddommelige komedie» (1862).
Hans tungsindige, formfuldendte, men temmelig spinkle
og blodløse lyrik er samlet i «Billeder af Jesu liv»,
«Dæmring» og «Efterladte digte». Af hans skuespil har
et enkelt, «Ambrosius» (1878), gjort stor lykke paa scenen.
M. var i flere aar censor ved det Kgl. teater i Kbh. og
viste sig som saadan meget uvillig overfor den moderne
realistiske litteratur. Det samme standpunkt indtog han
ogsya i sine litteraturkritiker («Fra danaidernes kar»). Af
betydelig tidshistorisk interesse er hans brevveksling med
filosof, n H. Bröchner (udg. 1902) og med faderen (udg. 1908).
Molboer, beboerne af Mols, Randers amt, Danmark.
I Østjylland er skjemtehistorier om dumme og
upraktiske folk blevet lokaliseret ved at henføres til m. Disse
fortællinger vandt stor udbredelse gjennem bogen
«Beretning om de vidtbekjendte m.s vise gjerninger og tapre
bedrifter» (ældste kjendte udg. fra Viborg 1781); flere
af historierne her er dog maaske laan fra lignende
udenlandske skjemtebøger (særlig den tyske «Geschichte der
Schildbürger»). Lignende skjemtesagn haves forøvrigt
rundt omkring i verden (jfr. Ab der a). I Norge
knyttes de ofte til «vestmændene».
Moldau (rumæn. Moldova), fyrstendømme mellem de
siebenbürgske Karpater og Pruth, danner den nordlige
del af Rumænien, 38 226 km.^ 1 800 000 indb. (1899),
hvoraf omtrent 100 000 jøder. I vest strækker M. sig
op i Karpaterne, hus udløbere naar frem til elven Sereth;
mellem denne og Pruth er landet fladt. Befolkningen
driver landbrug og handel. Hovedstad er Jassy. —
Historie. M. dannede ca. 1360 en særlig stat,
omfattede ogsaa Bessarabien og Bukovina. Ca. 1500 under
tyrkisk lenshøihed. styret af indfødte, tributpligtige
hospo-darer. Fra 1700 blev disse valgt blandt græske
fana-rioter, der blev sterkt afhængige af Rusland. 1777 tog
Østerrige Bukovina, 1812 Rusland Bessarabien. Efter
A. Ypsilantis fanariotopstand indsatte sultanen en indfødt
fyrste, J. Sturdza, hvis reformer strandede paa russisk
reaktion ; afhængigheden af Rusland blev større, og
revolutionen 1848 kuedes af en russisk hær. Fyrst Ghika (s. d.)
bødede paa ulykkerne, og efter Krim.krigen erklæredes
M. ved Pariserfreden 1856 for uafhængigt, hvorpaa det
forenedes med Valakiet til Rumænien (s. d.).
Moldau (tsjek. Vltava), Böhmen, tilløb fra venstre til
Elben, udspringer med tre kildeelve i det midtre
Böhmerwald, løber for største delen af sit løb (fra Hohenfurt af)
fra syd til nord i Böhmens midte i en trang, dyb,
folketom dal forbi Budweis (380 m. o. h.) og gjennem Prag
(180 m. o. h.) og munder ud ligeoverfor Melnik, 400 km.
lang, 28 000 km.^ vanddistrikt. Fra Hohenfurt kan der
flødes, fra Budweis kan der gaa skibe, fra Stechowitz
(et stykke overfor Prag) passagerdampskibe. Fortsat
kanalisering vil gjøre Prag til Elbtrafikens sydligste havn ;
et fjernere maal er en kanalforbindelse Budweis—Liuz
mellem Böhmerwald og Greinerwald. Tilløb fra venstre
Votava og Beraun, fra høire Lusjnits og Sazava.
stick; (s. godt i det) be well off;
(vi s r net i det) we are in a nice
pickle; is. inde med) have on
hand; retain in one’s hands; (s
over, paa bal) not to stand up, get
no partner; is. igjen) be kept in
his class; (efter skoletid) be kept
after school, be kept in, detained
— d) être assis (sur, dans osv);
être (à, en) ; se tenir (à la fenêtre);
(fugl) être posé (perché), (hund)
faire le beau; (for en maler) poser
(devant q); (klæder) aller (ne pas
aller) bien (à q) ; (s. fast) tenir
(bien); être bien attaché (lié, assuré,
cloué, fixé); être arrêté,
s’embourber, s’engager, s’enfoncer (dans);
(s. godt i det) être bien dans ses
affaires, être à son aise; (s. inde
med) avoir, posséder, garder; (s.
igjen) être en retenue; (s. over,
paa bal) faire tapisserie.
siddeplads — ® Sitz(ort) m
— (g siUing ~ (f) siège (endroit
m) où l’on est assis.
side — ® Seite; Flanke f —
(e) side; (om dyr, det tynde af
livet) flank; (af bog) page; (af fjeld)
flank, (ogs. af sten) face ; (af en
sag) aspect, point of view, feature,
phase; (egenskab, hos person) point;
(fra alle s.r) (examine a thing) in
all its bearings; (fra begge s.r, om
personer) mutually; (i s.n) (with
arms) akimbo - ® côté;
(menneskers, dyrs; bjergs, hærs) ogs. flanc
m; (i bog) page; (fig.) ogs. part f;
(parti) parti m ; (have sine gode s.r)
avoir du bon; (hans sterke, svage
s.) son fort, son (côté) faible; (fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
