Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Momos ... - Ordbøgerne: S - sieghaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
837
Momos—Monbuttu
838
givelsc af latinske indskrifter («Corpus inscriptionum
latinarum»), desuden i talrige mindre skrifter bidrag til
kronologi, numismatik, studiet af italiske dialekter o. s.v.
Mômos (græ., dadel), græsk gud for dadelen.
Momper, Jo os de (1564—1635), nederl.
landskabsmaler fra Antwerpen. M.s landskaber er
sammenkompo-nerede af uensartede bestanddele, holdt i faa farvetoner.
J. Brueghel d. æ. har ofte malet staffagen i hans
landskaber. Arbeider af M. findes i en række museer,
saa-ledes 12 i Madrid, 8 i Dresden o. s. v. Han er ogsaa
repræsenteret i samlingerne i Kbh. og Kra.
Mona, se Anglesey.
Monàchos (græ.), munk.
Monaco. 1. Selvstændigt (nylig konstitutionelt)
fyrstendømme ved kysten af Middelhavet mellem den franske
by Nizza og Mentone, omgivet af fransk depart. Alpes
maritimes, IV2 km.^; 15 000 indb. (omtr. halvdelen
italienere, halvdelen franskmænd, Vio indfødte og omtr.
ligesaamange af andre europæiske nationaliteter). Klimaet
er mildt, idet stedet ligger beskyttet mod nordenvindene.
Der udføres olje, oranger, citroner, parfumer, likører.
(Fot. af Alioari, Florens.)
Monaco : Palmeallé og kasino i Monte Carlo.
Eget myntvæsen (franc) i tilslutning til den latinske
myntunion, egne frimerker. I toldforening med
Frankrige. Statsindtægterne bestaar væsentlig i spillebankens
(se nedenf.) afgift (nu IV2 mill. kr., men stigende; en
meget større sum, 12 mill. kr., betaler banken fyrsten).
— 2. Hovedstad i fyrstendømmet M.; 3000 indb. Ved
M.-bugten og kystjernbanen, rom.-kat. bispesæde (siden
1887), med fyrsteslot, katedral, oceanografisk museum.
Norsk konsulat. — Fyrstendømmet M.s øvrige byer er
La Gondamine, 6000 indb., og Monte Carlo, 4000 indb.
Den sidste er berømt klimatisk kursted og har Europas
eneste endnu tilladte offentlige spillebank med
koncession indtil 1947. — Historie. I den ældre
middelalder et len, som (ihvertfald efter 980) stod under
siegten Grimaldi, som maaske nedstammede fra
Childe-bert U’s majordomus Grimoald, ca. 700, og hvis
mandlige linje i M. først uddøde 1731. 1641 kom M. under
fransk lenshøihed og blev 1793 indlemmet i Frankrige,
sieghaft-siffloter
men blev selvstændigt igjen 1814. 1865 toldforbund med
Frankrige. Den nuværende fyrst Albert (A. Honoré Charles)
(1848–), fra 1889 regjerende fyrste af M., har foretaget
mange videnskabelige sjøreiser, lige fra ækvator til ind
i de arktiske egne. Han bekostede i 1906—07 en af
ritmester Isachsen ledet ekspedition til udforskning af
Spitsbergens indre. Fyrst Albert har foræret Frankrige
det oceanogr. institut i Paris og grundlagt det oceanogr.
museum i M., som tænkes knyttet til institutet i Paris.
Monade kalder Leibniz (s. d.) de udelelige enheder,
hvoraf verden bestaar. [Litt.: C. Frisenberg Nielsen,
«Leibniz’ m.-lære» (Kbh. 1856).]
Monaghan [må’ndlidn], Irland, grevskab i Ulster,
inde i landet mellem Armagh og Cavan, 1300 km.^,
75 000 indb. (73 pet. katoliker). Hovedstad er M. ved
Ulsterkanalen mellem Lough Neagh og Erne og ved
jernbanen Belfast—Clones. Bispesæde.
Monalde’schi, Giovanni Rinaldo, marki af(d. 1657),
ital. eventyrer, vandt dronning Kristina af Sveriges gunst ;
faldt senere i unaade, og dronningen lod ham 1657
halshugge i Fontainebleau. Dette overgreb blev ilde optaget
i Frankrige, men Kristina hævdede at være i sin gode
ret, da hun ved sin abdikation udtrykkelig havde
betinget sig eksterritorialitetsret.
Mona Lisa, se Leonardo da Vinci.
Mona’rk (græ.), enehersker, konge.
Monarki (græ.) er den politiske styreform, hvori
statens øverste repræsentant er konge eller anden fyrste,
ifølge forfatningen tillagt de egentlige fyrsterettigheder
(s. d.). M. er enten indskrænket el. uindskrænket
(grl.s § 1), eftersom fyrstens magt er retslig begrænset i
forfatningen eller ikke, valg- eller arveligt m., bestemt
efter den maade, hvorpaa tronen besættes.
Monasterium (lat.), kloster (deraf Münster).
Monastir (el. Bitolia), Tyrkiet, hovedstad i vilajetet
af samme navn i Makedonien, 550 m. o. h., i den lange
méridionale dalsænkning, som udgjorde det gamle
landskab Pelagonia, knudepunktet for veiene til Albanien og
Adriaterhavet, endepunkt for jernb. fra Saloniki henimod
Albaniens grænse; 50 000 indb. Teppefabrikation, handel.
Monastir (el. Mistir, det gamle Ruspina), Tunis,
havneby ved Hammometbugten (Syrtehavskysten), s. f. Sousse
(Susa); 6000 indb. Sæbefabrikation, oljehandel.
Norden-for ligger forbjerget Ras M. (Promontorium Dionysii).
Monazi’t, et monoklint mineral, som kemisk er et
fosfat af flere sjeldne metaller ([Ce, La, DijgPgOg, ogsaa
endel thorium pleier at indeholdes). Farven er rødbrun
eller gulbrun, glansen fedtagtig, haardheden = 5. Store
og smukke krystaller af m. findes flere steder i Norge.
Paa enkelte steder drives bergverksdrift paa m., hvis
indhold af sjeldne metaller har givet mineralet teknisk
anvendelse i gasglødenetfabrikationen.
Monbuttu (mangbattu), centralafrikansk folk omkring
Uellielvens kilder. Det hører til de saakaldte nubafolk,
af hvilke fulberne (s. d.) er mest kjendt. De adskiller
sig baade i udseende og levevis fra negrene;
eiendommelig er saaledes deres meget store firkantede huse, i hvilke
bænke tjener mændene, taburetter kvinderne til sæde;
mændene klæder sig i stof af udbanket bast. Jagt er
hovederhverv, banangrød den hyppigste planteføde;
menneske-æderi er sterkt udbredt.
sieghaft ® seierrig.
Sieghaftigkeit ® f,
seierrig-hed.
siegprangen (J) triumfere,
siegreich (t) seierrig.
Sieke ® f, hun.
Sielengeschirr, -werk,-zeug
(t) n, sæletøi.
Siemann (t) m, tøflfelhelt,
tøffeldanser.
sien ® hans, hendes, sin, sit;
dens, dets. les siens m pl, hans,
hendes, sine slegtninger, venner,
folk; ens egne. il a fait des
siennes (f pl) han har (c^|saa)
gjort dumheder, gale streger, været
med i sin tid.
Sienna © sienajord
siesta — ® Siesta f,
Mittagsschläfchen n - Ce) siesta -®sièste f.
sieur ® m: le s. un tel hr.
den og den. un S. N. en (vis)
herr N.
sieve (e) saald, dørslag, sigt.
siezen einen s. sige «De»
til en.
sifflement ® m, pibing,
ply-string, fløiting; (ud)piben; hvisling,
hvæsing; (om vind, kugler o. 1.)
hvin(en), sus(en).
siffler ® pibe, plystre, fløite;
hvisle, hvæse; hvine, suse; fløite
paa (en hund); pibe ud; stikke ud
(et glas vin).
sifflet (f)m, fløite, pibe; piben;
hals, strube; frak.
siffleur (|) pibende, fløitende;
m, piber, (cheval) S. lungcpibcr.
(canard) s. pibeand.
siffloter (f) smaafloite,-plystre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
