Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mongolske sprog ... - Ordbøgerne: S - Sigel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sightlin
signaler
843
Monk—Monopol
844
Monk [mvj2k], George, hertug af Albemarle (1608
—70), eng. general; deltog i borgerkrigen som royalistisk
officer, blev 1644 fanget af parlamentstropperne, gik
over til disse og kjæmpede med stor dygtighed under
Cromwell. M. var øverstkommanderende i Skotland fra
1650, indtil han 1660 med sin hær rykkede ned til
London og fik Karl II kaldt tilbage. M. kjæmpede
ogsaa som dygtig admiral mod Tromp 1653 og Ruyter
1666.
Monmouth [må’nmdp], James, hertug af (1649—85),
uegte søn af Karl II og Lucy Walters; f. i Rotterdam,
katolsk opdraget i Frankrige, efter 1660 anerkjendt af
faderen og fik titel hertug af M. Modarbeidede energisk
hertugen af Yorks arveret, og da denne som Jakob II
besteg tronen, reiste M. opstand mod ham og lod sig
udraabe til konge. Blev slaaet ved Sedgemoore 6 juli
1685 og henrettet 15 juli uden proces.
Monmouth [mâ’nmdp], England, grevskab mellem
mundingen af Severn og Wales; 1400 km.^ 300 000 indb.,
som taler meget keltisk. Hovedstaden M., ved Wye,
5000 indb., har metalindustri.
Monnier [månié], Philippe (1864—),
schweiziskfransk forf., juridisk eksamen, men dyrkede
litteraturhistorie og skrev i tidsskriftet «Bibliothèque universelle»
og i aviser. Debuterede med et bind digte og udgav
en del novellistiske skildringer. Hans hovedverk
behandler den italienske litteraturs historie i det 15 aarh.
Mono . . , (græ.), ene, alene, ens.
Monochord, enkeltstreng, kaldtes et instrument fra
oldtiden, en over en lydkasse spændt streng, som
ved hjælp af en skyvbar stol og en skalainddeling
nøi-agtig angav de musikalske toneforhold. Forløber for
klavichord. M. blev senere forsynet med flere strenge
og stole til angivelse af harmonier.
Monod [monåj, Adolphe (1802—56), fr. prest, født
i Kbh., hvor faderen var reformeret prest, 1827 prest i
Lyon, hvor han siden dannede en frimenighed. 1836
prof. i Montauban, 1847 prest i Paris; med en positiv
teologi forenede han en glødende veltalenhed. Udgav bl. a.
«Sermons» (4 bd., 1860). Paa dansk «Kvinden» (1862),
«Manden:^ (1861), «Lucile» (1862), «Afskedstaler» (1857).
Monod [monå], Gabriel Jacques Joseph (1844—),
fr. historiker, besiegtet med foreg., studerede i Paris og
Göttingen og blev derefter professor i historie ved École
des hautes études og École normale i Paris. Har
navnlig syslet med den ældre middelalder (merovinger- og
karolingertid) og har ordnet og kritisk bearbeidet
kildeskrifterne til denne tid. 1894 udgav han Historiens
mestre, Renan, Taine, Michelet». Han er grundlægger
af og stadig og virksom medarbeider ved det ypperlige
«Revue historique» (1876 ff.).
Monodï, enkeltsang, opr. den enstemmige sang uden
ledsagelse, hvorunder ogsaa hørte hele den gregorianske
kirkesang samt trubadurernes og minnesangernes viser.
Desuden betegner m. nu fortrinsvis den solosang med
ledsagelse, som opstod ca. 1300 og udbredte sig raskt, men
en tid trængtes tilbage, indtil den henimod 1600
gjenfødtes og blev udgangspunktet for hele vor moderne
musik med oratorium, kantate, opera, ja endog den rene
instrumentalmusik.
Monofysi’ter, se Monofysitisme.
Monofysiti’sme (græ. monos, én, fysis, natur), en
oldkirkelig vranglære fremsat af arkimandriten Eutyches i
Konstantinopel og erkebiskopen Dioskuros i Alexandria,
efter hvem frelseren kun havde én natur, den kjødblevne
Guds natur, og saaledes kun et skinlegeme. M. fordømtes
i Konstantinopel 448 og 449 i Rom (pave Leo I, s. d.),
reiste sig igjen paa kirkemødet i Efesos 449 («
Røversynoden») for atter at fordømmes paa synoden i
Kalche-don 451, hvor læren om de to naturer blev fastslaaet. De
koptiske, abessinske og armeniske kirker holder endnu
fast ved m.
Monogami (græ.), engifte, modsat polygami,
mange-gifte (se Egteskab).
Monogonï (græ.), se Forplantning.
Monografi, skrift om et enkelt, begrænset emne.
Monogra’m kaldes en sammensat figur, ofte en
sammenslyngning af de bogstaver, som danner et navn, anvendes
meget som personmerke, eiendomsmerke eller bomerke.
M. forekommer allerede paa oldtidens mynter for at
betegne myntstedet eller myntmesteren, brugtes i tidlig
middelalder af konger og stormænd istedetfor
navneunderskrift, og blev i senere tid i stor udstrækning anvendt
som signatur paa kunstverker, haandverkernes arbeide
o. 1. Se ogsaa Kristus m.
Monogra^ptus, siegt af graptoliter (s. d.), som optræder
meget alm. i oversiluren, ogsaa i Norge.
Monoklïn kaldes en krystal med kun ét symmetriplan
(jfr. Krystal).
Monokotyîedoner, d. s. s. enfrøbladede (s. d.).
Monolitt kaldes et monument, et kunstverk hugget
af en eneste stenblok. Saaledes er i alm. marmorstatuer,
obelisker, bautastene m., ligesom i den romerske
byg-ningskun^ søiler ofte var m.
Monolog (græ.\ enetale, betegner i dramaet en scene,
hvor den handlende taler for eller mod sig selv, altsaa
modsat dialog, samtale. M. kan enten være lyrisk,
udtrykke sterke sindsbevægelser, eller den kan af
forfatteren (som f. eks. hos Holberg) bruges til at sætte
tilskuerne ind i handlingens gang. I moderne skuespil
er m. lidet anvendt; i Ibsens nutidsskuespil savnes den
saaledes ganske.
Monomani er et videnskabelig forældet udtryk, der
betegner en formentlig begrænset lidelse af et
menneskes forstand. I alm. tale betegaes derved en sterk
ensidig interesse for noget, som gjør vedk. monoman
blind for beføiet kritik.
Monometallicsme, myntsystem baseret paa ét system,
enten guld eller sølv (jfr. Mynt fod).
Monopodl, usammensat versefod (modsat d i p o d i).
Monopol (græ.), eg. enesalg, dernæst eneret til at
udøve en økonomisk virksomhed, saaledes at al eller ialfald
enhver virkelig alvorlig konkurrance er udelukket. Et
m. vil ofte hindre, at adgangen til at udbyde en vare eller
udføre et arbeide er aaben ud over en mere eller mindre
snæver kreds; dette var f. eks. tilfældet inden laugene.
De lovhjemlede m. er i vore dage sjeldne; eks. herpaa
er apotekerprivilegierne. I tidligere aarh. var de meget
almindelige. Store grene af handelen var saaledes
forbeholdt mægtige handelskompanier; dette var en for
«merkantilismen» (s. d.) karakteristisk næringspolitik.
Saadanne m. er i vore dage sjeldne og finder kun an-
sound alt hvad man saa og hørte,
^atch s. of faa øie paa. gain
S. of faa i sigte, take s. sigte,
take a s. at gjøre lang næse til.
play at s. spille fra bladet.
sightliness @ nethed,
tække-lighed.
sightly (e) fritliggende,
iøine-faldende; net, pen, tækkelig,
sight-seeing (e) skuelysten ;
skuelyst. go S. bese
kunstsamlinger o. 1.
sightsman @ en som spiller
(synger) fra bladet, læser godt noter.
sight-vane @ (f. eks.
kompas)-diopter.
sigillaire (?) segl-,
sigillé (f) forsynet med segl.
sigisbée ® m, cicisbeo.
sigla (e) pl, sigler, logogrammer.
sigle(Dm,sigel, forkortningstegn.
sign signe ® m, tegn ;
kjendetegn, merke; tegn (til), vink;
symptom ; (astron.) himmeltegn ;
© ogs. fremstille ved et tegn,
betegne ; give . . . tegn (til at) ;
underskrive; gjøre tegn (til hverandre);
tegne sig (i handelssproget).
signal - (D Signal n — (e) & (g)
signal m.
signal signal, (sjøudtr.) ogs,
flag ; udmerket, fremtrædende, stor.
eklatant; signal(is)ere.
signal-code (e) signalsystem,
signalé (f) udmerket,
fremragende, betydelig, stor.
signalement ~ (g Signalement
n — @ description (of one’s
person) — (g signalement ra.
signaler (g, signalize @ sig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
