Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moroni ... - Ordbøgerne: S - sindslidelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
879
Mortensen—Moræner
880
singbar—singleton
efter sin hjemkomst 1886 sekretær for Kristiania
indremission. Under hans ledelse blev nye virksomhedsgrene,
navnlig det sociale arbeide, taget op. Under ham
erhvervede indremissionen ogsaa Calmeyergadens
missionshus (1898), Skandinaviens største forsamlingslokale. Som
sekretær redigerede M. bladet «Bymissionæren» ; har
skrevet adskilligt, bl. a. en bog om mormonismen.
Mortensen, August (1860—), n. typograf. Har som
redaktør og udgiver af «Norsk trykkeri tidende» 1896—
1909 paa en fortjenstfuld maade skildret ældre
bogtrykkerforhold i Norge. Siden 1909 er M. lærer ved den
tekniske aftenskole (bogtrykkernes fagskole) i Kra.
Mortensen, Johan Martin (1864—), sv.
litteraturhistoriker, 1897 dr. phil., s. a, docent i Lund, 1900 i
Upsala. Har givet værdifulde bidrag til svensk
litteraturhistorie i «Från Aftonbladet till Rôda rummet» (1905),
en fortrinlig udsigt over Sveriges litteratur fra 1830 til
Strindbergs fremtræden, samt skrevet et essay «Selma
Lagerlöf» (i samlingen «Svenskar») foruden flere mindre
afhandlinger og kritiker i tidsskrifter og blade; nogle
af de betydeligste af disse er samlet i « Likt och olikt» (1908).
Mortensen, Laurits Carl Nicolaj (1861—), d.
billedhugger, elev af akademiet. Blandt hans verker
kan nævnes «Kapgjænger i start» (1898, Statens museum,
Kbh., bronce) og «Før veddekampen» (marmor.
Nationalmuseet, Sthm.). M.s udkast til Finsenmonumentet fik
i sin tid første præmie. M. har desuden syslet med
maleri og dekorering, og han har arbeidet meget paa
porcellænsfabriken, især udført talrige dyrestatuetter.
Mortenson, Per (1855—), n. bergmand. Efter at
have taget bergeksamen i 1881 var han først en tid
aspirant ved Kongsberg sølvverk, derpaa i flere aar
geschwor-ner, indtil han i 1900 ansattes som bergmester ved
sølvverket. I 1909 udnævntes han til distriktsbergmester i
det vestenfjeldske bergdistrikt og blev samme aar
formand i den offentlige bergkommission.
Mortensson, Ivar Julius (1857—), n. forfatter og
prest, født i Lilleelvdalen. Som student sluttede han sig
med begeistring til maalstrævet, og i 1883 blev han A.
Garborgs efterfølger som redaktør af «Fedraheimen».
Som forfatter debuterede
han med det lille hefte
vers og prosa «Paa
ymse gjerdom, songane
aat Savalguten» (1890).
Det efterfulgtes af et
bind lyrisk prosa «Or
duldo. Draumkvæe»
(1895). Det gode og
værdifulde i disse digteriske
forsøg var de sproglige
fund og nydannelser.
M. er nemlig en
udmer-ket kj ender af
folkepoesien (udgav 1877
sammen med Moltke Moe
«Norske fornkvæde og
folkevisur»)samt af
eddadigtningen (oversættelse
af «Eddakvæde» I—H,
1905-08). I 1901 ud-
Ivar Julius Mortensson.
kom hans betydeligste digteriske verk, soguspelet «Varg
i veum», hvis stemning og magtfulde «germanske»
kunstform minder om de Wagnerske musikdramaer. 1897 udgav
M. «Arne Garborg, ein fyretalsmann». Senere arbeider er
fortællingen «Ein frikar» (1905), skuespillene «Skogtroll»
og «Trollham» (begge 1906), et lidet bind vers og prosa
«Runir» (1908), samt den kulturhistoriske studie
«Bonde-skipnad i Norig i eldre tid» (1904). M., som fra
begyndelsen af 1890-aarene drev en ivrig agitation for
anarkismens samfundslære: «Matløysa i Noreg», «Fridom,
tidsskrift for sjølvstyre og sjølvhjelp» (1897—98), blev i
1910 udnævnt til sogneprest i Fyresdal. [Litt.: G. Nærup,
«111. norsk litteraturhistorie» III.]
Morter er et kasteskyts (s. d.), hvis løblængde kun er
5—8 kalibre.
Morter anvendes ofte i den kem. teknik til
pulverisering af stoffe. De kan være af metal, porcellæn og agat.
Mortier [mortjé], Édouard Adolphe Casimir
Joseph, hertug af Treviso (1768—1835), fr. officer.
1799 divisionsgeneral, 1804 marskalk, 1808 hertug af
Treviso. Deltog saa i krigen i Spanien, hvor han
ud-merkede sig bl. a. ved Saragossa. Under det russiske
felttog udmerkede han sig under tilbagetoget ved
overgangen over Beresina. 1815 hyldede han i de 100 dage,
med Ludvig XVIII’s tilladelse, Napoleon, 1815 vægrede
han sig ved at være med i krigsretten over Ney og blev
derfor strøget af pairs-listen. Blev dog 1819 igjen pair.
Ved Fieschis attentat paa Ludvig Filip 1835 blev han
dødelig saaret.
Mortificere (lat.), kjende død og magtesløs.
Mortifikatiön (jfr. Mortificere) kan ifølge norsk ret
opnaaes i mange forskjellige forhold og øiemed. Der
kræves som regel dom, og ofte vil til sagsanlæg
særlig bevilling være nødvendig. Som praktisk eksempel
kan nævnes: Forkomne gjældsbreve og lignende
dokumenter kan i ganske stor udstrækning mortificeres, enten
i skyldnerens interesse, hvor han har betalt, men ikke
sikret sig beviset gjennem paategning, eller i
fordringshaverens interesse, hvor gjælden endnu bestaar, se herom
nærmere lov af 3 mars 1869. Derhos kan heftelser paa
fast eiendom, som ikke er dækket ved tvangsauktion, ved
dom kj endes døde og magtesløse, dog kun som
panteheftelser, medens det personlige gjældsforhold lades
uberørt heraf. Endvidere kan i straffesager uretmæssige
ærekrænkende ytringer kræves mortificeret.
Mortimer [mådtimdr], Roger, ottende baron af
Wig-more, første jarl af March (1286 el. 87—1330), eng.
statsmand; fængslet 1322 under et oprør mod Edvard II,
undslap til Frankrige, blev dronning Isabellas elsker,
styrtede sammen med denne Edvard II 1327 og regjerede
uduelig og ødselt, indtil Edvard III fik ham dømt for
høiforræderi og henrettet.
Morton [mådtdn], James, greve af, se Douglas.
Morus, Thomas, se More.
Morus, se Morbærtræet.
Moræner kaldes alt det løsmateriale, som
transporteres paa, i eller under en bræ; det bliver af denne paa
grund af dens bevægelse og afsmeltning tilslut afleiret.
M. bestaar overveiende af moræneler, en usorteret
blanding af 1er, sand, grus og sten. Ofte bestaar de
hovedsagelig af grus (morænegrus) eller sand (moræne-
singbar ® sangbar.
Singbarkeit ® f, sangbarhed.
Singdrossel (t) f, maaltrost.
singe @ svi(d)e, svi; svidning;
svidesaar, svidd sted.
singe (f) m, abe(liat); styg fyr;
efteraber; (teltn.) storliesnabel.
payer q en monnaie de s.
afspise en med godt snali, holde en
for nar.
singen (î) synge.
Singen ® n, syngen; sang.
Singer (é) sanger(inde).
Singer (f) efterabe, abe efter.
Singerei ® f, syngen, sang
(nedsættende).
singerie (D f, abekat-,
skøier-streg; grimase; efterabeise.
singeur (?) (m), singeresse
(f), efterabende; efteraber(ske).
singing (e) syngende, sang-;
syngen, sang.
Singkunst ® f, sangkunst,
single @ enkelt; (ikke en) eneste;
ugift, enslig. S. OUt (ud)vælge, tage
ud; «kaste» (hest).
single-footed @ tilbøielig til
at kaste (hest).
single-handed @ med kun én
arbeider; alene, uden hjælp.
single-hearted, -minded (e)
oprigtig, ærlig, uden falsk.
Singlehrer, -meister ® m,
sanglærer.
singleness (^ enkelhed;
oprigtighed, ærlighed. S. of heart
hjertets enfoldighed,
singles @ pelsilke.
singleton ® m, enkelt kort, i
en farve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
