Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moussere ... - Ordbøgerne: S - sizel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
903
Msta—Muddermaskîner
904
sjegte—sjælelig
under forhandlinger om denne stats protektorat over
M. blev Msirl dræbt af en belgier 1891. Efter hans død
opløstes M.
Msta, Rusland, farbart tilløb til Ilmensjøen fra øst, 440
km. lang, fra sjøen Mstino øst for Valdai, danner et led i
Nisjnej Volotsjok-kanalen M.(til Neva)—Tverza (til Volga).
Mstisla^vl, Rusland, by i guv. Mohilev, ved Vechra,
10 000 indb. Hamp- og hestehandel.
Mtesa (d. 1884), høvding i Uganda, understøttede
Speke, Grant, Baker og Stanley.
Mucassequere, se Gassequere.
Mucïus, rom. plebeiisk siegt. 1. G aj us M. Scævola
er berømt i sagnet, fordi han 507 f. Kr., fanget under et
forsøg paa at dræbe den etruskiske konge Porsena, stak
sin høire haand i ilden og lod den forbrænde uden at
fortrække en mine. «Scævola» betyder kjævhændt, —
2. Quintus M. Scævola (d. 82 f. Kr.), konsul 95, var en
fremragende taler og stor jurist. Som statholder i
Lilleasien viste han en i datiden sjelden uegennyttighed. Han
blev dræbt af folkepartiet. Udgav «Juris civilis libri
XVIII», den første systematisering af civilretten.
Muck, Karl (1859—), t. dirigent, kapelmester ved
Berlineroperaen, har i aarenes løb optraadt ved koncerter
paa forskjellige steder rundt i Europa og i Amerika og
har gjentagne gange ledet Parsifal-opførelserne i Bayreuth.
Muddermaskiner (jfr. Gravemaskiner) anvendes
til optagning af sand, grus, 1er eller sten undervands i
den hensigt at uddybe havne eller oparbeide og
vedligeholde seilløb og kanaler. De almindeligste typer er
paternosterverker, ekskavatorer, grabber og
pumpeapparater. Tildels er disse typer kombineret.
Paternosterverker (pøsapparater) arbeider med et system af skovler
eller «pøser» fæstet paa en kjede uden ende, anbragt
paa en bærebjelke, som oventil i den ene ende hviler i
et lager og i den anden ende kan hæves og sænkes i
forhold til bunden, hyppigst gjennem en aabning
midtskibs i skroget, som er saaledes anordnet, at dette i den
Paternosterverk (i)øsMpparatet «Suggen > ).
de fulde skovler op til et taarn, hvor skovlerne
tømmes. Ved siderender kan stoffet bringes i pramme,
som slæbes ud, eller det tømmes i en beholder,
hvorfra det pumpes ind paa land, eller det kan optages
i en egen i fartøiet indrettet brønd. I saa tilfælde gaar
fartøiet selv ud og tømmer brønden. Paternosterverker
er særlig egnet i ensartet bund. Ekskavatoren arbeider
med en enkelt større skovl, anbragt paa enden af et
kraftigt skaft. Skaftet, som er forsynet med en
tandstang, manøvreres fra en udliggende kranbjelke, kan
løftes og sænkes ved et drev, som griber ind i tandstangen,
og ved en bremseindreining paa kranbjelken holdes fast
i en bestemt høidestilling. For hvert greb sænkes
skovlen med skaftet ned mod bunden, skovlen trækkes
tilbage indunder skroget, skaftet holdes fast ved bremsning,
saa at det ikke kan løfte sig. Naar skovlen saa føres
mod bunden, beskriver den en cirkelbue, idet den
fylder sig og føres op overvands. Skovlen bevæges frem
og tilbage ved to kjettinger. En udhaler kjetting fører
fra skovlen til kranbjelkens ende og derfra til en valse
i hovedmaskineriet, som vikler kjettingen op. En ind-
ene ende er helt aabent. Kjeden bevæges ved
kraftigt maskineri over valser, anbragt ved
enderne af bærebjelken, som kan løftes helt ud
af vandet under stilstand eller naar
maskineriet trænger eftersyn. Under arbeidet
bevæges skovlerne ved kjeden kontinuerlig. Paa
undersiden af bærebjelken føres de tomme
skovler ned mod bunden, paa oversiden føres
Pumpeapparatet
«Coronation ».
halerkjetting fører direkte til en valse i
hovedmaskineriet. Ved afvekslende at hale ind og
fire ud disse kjettinger bevæges skovlen frem
og tilbage nedenfra opad eller omvendt. Ved
at svinge kranbjelken ud til siden kan skovlen
tømmes i pramme. Tømningen sker ved, at en
klappe i skovlens bund aabnes. Disse apparater
arb sider ikke saa jevnt som paternosterverker,
arbeit f — ® labourer’s (lumper’s)
work — (D travail (m) de chien.
sjegte — (Î) langes, schmales
Boot n — (e) funny, skiff,
whale-boat — ® chaloupe f.
sjette — (D (der, die, das)
sechste — (e) (the) sixth; (det s.
bud) the seventh commandment
— ® (le) six(ième).
sjettedel, -part — (g Sechstel
n — (g) sixth (part; — (f) sixième
m; sixième partie f,
sjofel — ® schofel(ig), schuftig,
schäbig — (e) shabby, mean — ®
misérable, mesquin ; gueux ;
(gemen) sale, vilain, grossier.
sjofelhed - (t) Schofelheit,
Schäbigkeit f — (g scabbiness,
scabbedness; shabbiness; wretched-
ness ; niggardliness — (f) saleté,
grossièreté f,
sjofelist — (t) schofeler
(schäbiger) Kerl, Schuft, Lump m — (e)
blackguard — ® gueux m.
sjokke (afsted) - (t)
schwerfällig gehen, schlurfen, latschen ;
schleppen — (e) slouch — (g) traîner.
sjuske — ® nachlässig sein;
(s. med) (eine Arbeit) hudeln — (e)
slur it over, scamp it —- (f) (med)
faire (qc) à la légère; bousiller (qc).
sjæl — (t) Seele f - (e) soul;
mind (and body) — (f) âme f.
sjæleglad — @ seelenfroh,
-vergnügt — (e) delighted, overjoyed
— © ravi de joie.
sjælelig — (£)psychisch, seelisch
— (e) mental; psychical — ®
psychique, moral.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
